Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Doppler Effekt - Dopplerit er en brunligsort, amorf og ganske homogen Masse, som af og til findes i Tørv - Dor (gr. Doros, senere Dora), fønikisk Kyststad ved Foden af Karmel - Dor, se Bongo. - Dora, - 1) D. Baltea, Flod i Norditalien, Prov. Torino, udspringer paa Østsiden af Mont Blanc - 2) D. Riparia, Flod smst., udspringer paa de cottiske Alper - Dora Baltea, se Dora. - Dorade, se Makrelfisk. - Dorado, el, sp. »den gyldne«, nemlig: hombre, Mand; sammenskrevet: Eldorado, i nyere Tid Betegnelsen for »Lykkeland« - Dorado, Montero, Pedro, sp. Strafferetslærer, (1861- ) - Dorak el-Atik, By i Chusistan, Persien, 90 km Ø. f. Basra ved Djerrahi - Dorakistan, se Dorak el-Atik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Toget farer forbi. En interessant Anvendelse af
D. E. er Bestemmelsen af Fiksstjernens
Hastighed i Synsliniens Retning. Denne
Hastighed er meget lille i Sammenligning med
Lysets og frembringer derfor kun en ringe
Forskydning af Spektrallinierne, men det er dog
lykkedes at maale den for et stort Antal
Stjerner, især siden H. C. Vogel i Potsdam 1889
offentliggjorde sine Arbejder over Fotografering
af Stjernespektra sammen med Spektret af en
kunstig Lyskilde. Ved Iagttagelse af Stjernens
Flytning paa Himlen kan man kun finde
Bevægelsen vinkelret paa Synsretningen og
kun for Stjerner, der hører til de nærmeste,
medens D. E. kan anvendes paa enhver Stjerne,
i hvis Spektrum man kan se skarpe Linier.
Særlig interessante er de Oplysninger, Metoden
har bragt om visse Dobbeltstjerner, der
selv i den stærkeste Kikkert ser ud som enkelte,
men som forraader deres Kredsløb om
hverandre derved, at deres Spektrallinier med visse
Mellemrum bliver dobbelte. Gaar nemlig den
ene Stjerne imod os, medens den anden fjerner
sig, vil den førstes Linier flyttes lidt mod
violet, den sidstes mod rødt. Er den ene
Stjerne mørk, vil den dog røbe sig ved den
Svingning, den fremkalder i den andens Linier (se
Foranderlige Stjerner).
K. S. K.
Dopplerit er en brunligsort, amorf og ganske
homogen Masse, som af og til findes i Tørv;
i frisk Tilstand er den blød og elastisk, men
bliver haard ved Indtørring. Dens kem.
Sammensætning er variabel og ufuldstændig kendt;
den synes at være et Kalksalt af
humussyreagtige Forbindelser. Det mest kendte
Findested er Aussee i Steiermark.
(N. V. U.). O. B. B.
Dor (gr. Doros, senere Dora), fønikisk
Kyststad ved Foden af Karmel, i den
hellenistiske Tid en stærk Fæstning, senere forfalden
og ubetydelig. Ruiner af D. findes ved
Landsbyen Tantura. (Litt.: Guérin, Description
de la Palestine, Samarie II, 305-15).
C. B.
Dor, se Bongo.
Dora, 1) D. Baltea, Flod i Norditalien,
Prov. Torino, udspringer paa Østsiden af Mont
Blanc og falder efter et Løb paa 148 km i
Po-Flodens venstre Bred ved Crescentino. - 2) D.
Riparia, Flod smst., udspringer paa de
cottiske Alper og falder efter et Løb paa 110 km i
Po-Flodens venstre Bred lidt ndf. Torino. Dens
Dal er en af de vigtigste Adgange fra
Po-Sletten til Passerne gennem Vest-Alperne, bl. a.
løber Jernbanen fra Mont Cenis til Torino
derigennem.
(C. A.). H. P. S.
Dora Baltea, se Dora.
Dorade, se Makrelfisk.
Dorado, el [æl-ðå’raðå], sp. »den gyldne«,
nemlig: hombre, Mand; sammenskrevet:
Eldorado, i nyere Tid Betegnelsen for
»Lykkeland«. Navnet stammer fra de store
Opdagelsers Tid i det nordlige af Sydamerika, nærmest
Columbia. Til Søer i disse Egne var hos de
indfødte Beboere knyttet Sagn om den store
Gudemoder, Bachue, som engang sammen med en
Dreng var steget op af Vandene. Drengen blev i
Tiden Stamfader til Menneskene og forsvandt
siden atter i Søen, i Skikkelse af en Slange.
Senere fandt der Gudsdyrkelse med Ofringer
Sted paa de Punkter, som mentes herved at
have haft Bet. Kazikerne i Guatafite havde en
særlig Skik med rituel Badning i Søen, hvorved
Paagældende overpudredes med Guldstøv over
hele Legemet. Det var vel Fortællingen herom,
der naaede Opdagerne: en Fyrste i Landet
Cundinamarca, i et guldrigt Land, overstrøede
hver Dag sit Legeme med Guldstøv og tvættede
det hver Aften af i en hellig Sø. Der vaktes
herved Forestillinger om et umaadelig rigt
Guldland, der lokkede lange Tider igennem og
gav Anledning til store Ekspeditioner, bl. a.
1540 under Gonzalo Pizarro, den sidste endnu
1778. Flere mislykkedes med store Tab af
Menneskeliv, men idet de Indfødte stadig henlagde
Guldlandet til fjernere Egne, medvirkede Togene
til en hurtigere Opdagelse af store Dele af
Sydamerikas Fastland. Ved et af dem fandtes
Kaneltræet, ved et andet Amazon-Flodens Løb.
(Litt.: F. W. Prescott, History of the
conquest of Peru).
H. A. K.
Dorado [ðå’raðå], Montero, Pedro,
sp. Strafferetslærer, f. i Navacarros 19. Maj
1861, blev Dr. jur. 1885, 1885-87 Stipendiat i
Bologna, 1887 Prof. i Salamanca, hvor han fra
1892 overtog Strafferetten. I videnskabelig
Henseende indtager D. en fremtrædende Plads som
en af det »unge Spaniens« bedste Mænd; som
Kriminalist tilhører han den moderne
sociologiske Skole. Af hans frugtbare
Forfattervirksomhed skal fremhæves: La antropologia
criminal en Italia (2. Udg. 1890), El positivismo en la
ciencia juridica y social italiana, I-II (1891),
Problemas juridicos contemporáneos (1893),
Problemas de derecho penal (I, 1895, Strafferettens
Kilder, Straffelovenes Fortolkning,
Retsuvidenheden o. s. v.), El Reformatorio de Elmira
(1898), Estudios de derecho penal preventivo
(1901), Del problema obrero (1901), Los peritos
médicos y la justicia criminal (1906), De
penologia y criminologia (s. A.), El derecho y sus
sacerdotes (1909-11), La psicologia criminal en
la legislación espanola (1910-11) og El derecho
protector de los criminales (I-II, 1916). D. har
tillige været en virksom Oversætter, særlig af
ital. og tyske Forf.; Skribenter som Carnevale,
Garofalo, José D’Aguanno, Gumplowicz,
Sighele, von Liszt, Eltzbacher, Sohm, Merkel o. a.
er ved ham gjorte tilgængelige for det spanske
Publikum. Af D.’s talrige Afh. skal kun
nævnes: Il correzionalismo penale e le sue basi
dottrinali i Rivista Italiana di Sociologia, XI
Bd (1907). Ogsaa flittig Bidragyder til
Enciclopedia juridica española.
Fz. D.
Dorak el-Atik, By i Chusistan, Persien, 90
km Ø. f. Basra ved Djerrahi, fra hvilken en
Kanal fører ned til den sejlbare Karun og
Shat-el-Arab. D. er en daarlig bygget By med 6000
Indb. Omgivelserne, der en stor Del af Aaret
omdannes til et fuldstændigt Sumplandskab ved
Kanins og Djerrahis Oversvømmelser, er i høj
Grad usunde. Byen er Residens for en halvt
uafhængig Sheik, der kommanderer over en
betydelig Styrke for at kunne beskytte den pers.
Grænse mod Indfald af Araberstammer. Det
ham underlagte Distrikt benævnes
Dorakistan ell. Kabân.
(C. C. C.). M. V.
Dorakistan, se Dorak el-Atik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
