Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dogmatisme (filos.) er en Anvendelse af den rene Fornuft uden forudgaaende Undersøgelse af dens Rækkevidde - Dogme, d. s. s. Dogma. - Dogmehistorie er den videnskabelige Fremstilling af de kristelige Dogmers Fremkomst og videre Udvikling - Dognácskait, et metallisk graat Mineral - Dog-ribs, »Hunderibbensindianerne«, en til Turne-Indianerne hørende Stamme - Dogskin, en Slags svært Handskeskind, opr. kun fremstillet af Hundeskind, nu ogsaa ofte af Faareskind - Dogwood, Fællesbetegnelse for forsk, lysebrune og rødlige oversøiske Træsorter, - Dohad, Devad, By i britisk Indien, Prov. Bombay, ligger paa Halvøen Kathiavar, 115 km NØ. f. Baroda - Dohlmann, Augusta Johanne Henriette, dansk Blomstermalerinde, (1847-1914)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nu overvejende viste sig i Form af simple
Forvekslinger, Unøjagtigheder ell. i ligefremme
Modsigelser. At D. beror paa utilstrækkelig
Gennemtænkning af Problemerne er
selvfølgeligt. (Litt.: Anton Thomsen, »David
Hume« [1911], I, 230-44).
A. T-n.
Dogme, d. s. s. Dogma.
Dogmehistorie er den
videnskabelige Fremstilling af de kristelige Dogmers Fremkomst og
videre Udvikling. Den er en meget ny
Disciplin, der skylder Oplysningsperioden i Slutn.
af 18. Aarh. sin Tilblivelse; den første
dogmehistoriske Fremstilling (af W. Münscher)
fremkommer ved Beg. af 19. Aarh. Den er tillige en
bestemt protestantisk Disciplin; i den kat. Kirke,
hvor Dogmet gør Fordring paa at være troet
»overalt, altid og af alle«, kan der ikke blive
Tale om nogen virkelig Forandring inden for
Læren; i det højeste vil man kunne indrømme
et Fremskridt i den systematiske Tilegnelse af
Sandheden. Men ogsaa inden for den
protestantiske Kirke kan D. blive betragtet paa
meget forsk. Maade. Medens den egl. Rationalisme
saa paa de vekslende dogmatiske Forestillinger
som paa vilkaarlig skiftende Moder, søgte den
spekulative Betragtning som hos Tübingeren F.
C. Baur at samle alle de forsk. Opfattelser af
Kristendommen under Synspunktet af en
nødvendig Selvudvikling af den kristne Idé. Og
mellem en ortodoks og en mere liberal Betragtning
af D. vil der altid blive en Forskel. Den første,
der i de foreliggende, udformede Dogmer finder
den rette og fulde Udfoldelse af Skriftens
Tanker, vil søge at paavise, hvorledes de forsk.
Tider i Kirkens Historie hver paa sin Maade har
givet et Bidrag til Oprejsningen af den
kirkelige Lærebygning, og det saaledes, at den hele
dogmehistoriske Bevægelse fremtræder som en
Enhedsproces, hvis organiske Karakter viser sig
i den fremskridende Rækkefølge, i hvilken de
enkelte Dogmer kommer til Udfoldelse.
Saaledes er Tankegangen hos Thomasius i hans D.;
Læren om Troens Objekt, ɔ: om Gud og Kristus,
er herefter fremstillet af den gr. Kirke i dens
Treenighedslære og Kristologi, Læren om
Troens Subjekt, ɔ: Mennesket, er udviklet af den
gl. lat. Kirke i den Augustin’ske Synds- og
Naadeslære, Læren om Frelsesværket, ɔ:
Forsoningen og Sakramenterne, har fundet sin
Behandling i Middelalderen, og endelig Læren om
Frelsestilegnelsen skyldes Reformationen; den nuv.
Tid skal det være forbeholdt at gennemføre
Læren om Kirken. I Modsætning hertil gør man
fra et moderne liberalt Standpunkt gældende,
at Resultaterne af de enkelte dogmehistoriske
Epoker ikke saaledes kan samles som Led i et
sammenhængende Lærehele, men at de snarere
maa betragtes som forskelligartede Synsmaader,
der, Indbyrdes uoverensstemmende, helt
igennem svarer til de ejendommelige hist.
Forudsætninger, under hvilke de er fremkomne. Dette
Synspunkt er fremhævet af A. Ritschl, og det
er gennemført paa epokegørende Maade af A.
Harnack i hans D. Det paavises her, at der i
den opr., israelitiske Kristendom er en
Ejendommelighed, som kun meget ufuldkomment er
blevet forstaaet i den senere dogmatiske
Udvikling. Der foreligger dernæst i den hele gr.
Teologi et ejendommeligt Grundsyn paa
Kristendommen, hvis Bet. for Grækerne gaar op i at
guddommeliggøre Menneskelivet ved at oplyse
det og skænke det Udødelighed. Forsk. herfra
er igen den lat. Kirkes Betragtning, der i
Kristendommen ser den højeste etiske Livsmagt,
der med bydende Myndighed kan kræve fuld
Lydighed af det enkelte Menneske. Og endelig
ganske forsk. herfra er Reformationens Syn
paa Kristendommen som den religiøse Livsmagt,
der kalder hvert enkelt Menneske til en fri
Benyttelse af hans evige Væsens Kræfter. Det
bliver herefter forsk. Idealer og forsk.
Totalopfattelser af Kristendommen, som D. kommer
til at fremvise. Om Berettigelsen af denne
sidste Betragtning, baade i det hele og i det
enkelte, er det, at der f. T. bliver kæmpet paa
D.’s Omraade. (Litt.: W. Münscher,
»Handbuch der chr. Dogmengeschichte« [1797-1809];
F. C. Baur, »Vorlesungen über chr.
Dogmengeschichte« [1865-67]; Thomasius,
»Dogmengeschichte« [1874-76]; A. Harnack,
»Dogmengeschichte«, I-III [1888]; F. Loofs,
»Dogmengeschichte« [1890]).
F. C. K.
Dognácskait [’dogna.t∫kå’it], et metallisk
graat Mineral, som bestaar af Vismut (71,8 %),
Kobber (12,3 %} og Svovl, forekommer ved
Dognácska i Ungarn.
(N. V. U.). O. B. B.
Dog-ribs [’dåg-’ribz],
»Hunderibbensindianerne«, en til Tume-Indianerne hørende
Stamme, der lever i Egnene N. og NV. f. Store
Slavesø i Kanada.
H. P. S.
Dogskin [’dågskin], en Slags svært
Handskeskind, opr. kun fremstillet af Hundeskind, nu
ogsaa ofte af Faareskind, ved en kombineret
Rød- og Hvidgarvning. D. er fyldigere og
mindre smidigt end alm. Handskeskind.
K. M.
Dogwood [’dågwud], Fællesbetegnelse for
forsk. lysebrune og rødlige oversøiske
Træsorter, der benyttes til Snedkerarbejder.
Herhen hører forsk. Sorter Eucalyptus fra
Australien og det saakaldte Flowering D., der faas
af Cornus florida, og som i Europa bl. a.
benyttes til Væveskytter. Ogsaa
Persimmontræ kaldes undertiden D.
K. M.
Dohad, Devad, By i britisk Indien. Prov.
Bombay, ligger paa Halvøen Kathiavar, 115 km
NØ. f. Baroda. (1901) 13990 Indb. D. har et
Citadel, der er bygget under Aureng Zeb.
M. V.
Dohlmann [’do.l-], Augusta Johanne
Henriette, dansk Blomstermalerinde, f. paa
Frederiksberg 9. Maj 1847, d. i Skotterup 22.
Juni 1914. Sin første Uddannelse i Kunsten fik
hun hos Hermansen og Ottesen, men allerede
1878 studerede hun i Paris og erhvervede sig
der en tekn. Færdighed, som gav sig stærke
Vidnesbyrd i de to Stillelivsbilleder, hun 1880
debuterede med paa Charlottenborg; senere har
hun fl. Gange opholdt sig længere Tid i
Udlandet, 1885 saaledes med det Ancker’ske Legat,
1889 med Stipendium fra Akademiet, og har
arbejdet under fremragende Mesteres
Vejledning. Efterhaanden blev hun i dansk Kunst en
af sit Fags allerdygtigste Repræsentanter,
udmærket ved Kompositionstalent og Evne for
Formkarakteristik, endnu mere dog ved
koloristisk Dygtighed og et overordentlig energisk
malerisk Foredrag; mellem de danske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
