Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dodd, William, eng. Gejstlig og Forf. (1729-77) - Dodder, se Camelina. - Doddridge, Philip, independentisk Præst og Teolog (1702-51) - Dodds, Alfred Amédée, fr. General, (1842- ) - Dodecatheon L., Slægt af Kodriverfam., fleraarige Urter - Dode de la Brunerie, Guillaum, Greve, fr. Ingeniørofficer (1775-1851) - dodekadisk, se Duodecimalsystem. - Dodekaeder (gr.) er et Polyeder med tolv Sideflader - Dodekafylon (gr.), Tolvstammefolket - Dodekapolis (gr.), Forbund af 12 Stæder ell. Stater. - Dodekarker (gr.) plejer man at kalde de 12 Smaakonger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
imidlertid hans Navn paa en Obligation paa 4000
£, og da Bedrageriet opdagedes, blev han
arresteret og henrettet. Han har skrevet en Del
Digte og teol. Arbejder; hans bedst kendte
Arbejde er: The Beauties of Shakespeare (1753),
.der er den første Antologi fra Shakespeare’s
Værker.
I. O.
Dodder, se Camelina.
Doddridge [’dådridз], Philip,
independentisk Præst og Teolog (1702-51). Sin
Uddannelse fik han i et Slags privat Præsteskole, som
holdtes af Præsten Jennings i Kibworth, og
allerede 21 Aar gl blev han Præst for en lille
Menighed. 1730 blev han Præst i Northampton
og Leder af en Præsteskole for Dissenters, og
som saadan har han megen Fortjeneste af at
have fremhjulpet et godt Forhold mellem
Dissenters. Han var en levende Kristen, der ogsaa
havde Interesse for Hedningemissionen, hvad
paa den Tid var sjældent, men som Teolog har
han intet ydet af Bet., dertil spredte han sig
alt for vidt. Hans teol. Standpunkt var
mæglende mellem de gl-ortodokse og Deisterne. Han
har skrevet adskillige Salmer. Hans vigtigste
Værk er: On the Rise and Progress of Religion
in the Soul (1745, overs. paa Dansk af S. C.
Stanley 1753). Brystsyge bortrev ham i en tidlig
Alder paa en Rejse til Portugal. Hans Skr
udkom i 10 Bd (Leeds 1802-05); det er mest
Prædikener og Bibelkommentarer. (Litt.:
Stanford, P. D. [1880]).
(H. O-d.). A. Th. J.
Dodds [dådz], Alfred Amédée, fr.
General, f. 6. Febr 1842 i Senegambien. Han
gennemgik Militærskolen i St Cyr og deltog i
Krigen 1870 som Kompagnichef i
Marineinfanteriet, blev Krigsfange ved Sedan, men flygtede
fra Fangenskabet og kæmpede paa ny ved Loire
og Belfort. Fra 1872 forrettede han Tjeneste i
Senegambien og deltog her i samtlige
Ekspeditioner 1888-91. 1878 og 1883 var han
Tjenstgørende i Tonkin. Maj 1892 fik han
Overkommandoen over det til Dahomey bestemte Korps.
Han landede 29. Maj i Kotonou paa
Guinea-Kysten og begyndte sine Operationer 17. Aug.
2. Oktbr overskred han Floden Ouémé, slog
Fjenden 4. Oktbr ved Poguëssa og 27. s. M. ved
Koto-Floden, hvorpaa han 17. Novbr holdt sit
Indtog i Hovedstaden Abomey, der var forladt
af Kong Behanzin og stukket i Brand af Indb.
Hermed endte for dette Aar det for de fr.
Tropper i saa høj Grad besværlige Felttog.
Da Kong Behanzin imidlertid vedblev at genere
de fr. Besætningstropper, foretog D. det flg. Aar
en ny Ekspedition mod ham, der endte med
Kongens Tilfangetagelse og Landets
fuldstændige Underkastelse. D. belønnedes for sine
store Fortjenester, idet han 1892 udnævntes til
General og til Storofficer af Æreslegionen. Han
har siden 1900 været Højestbefalende i
Fransk-Indo-Kina.
B. P. B.
Dodecatheon L., Slægt af Kodriverfam.,
nær beslægtet med og habituelt af stor Lighed
med Cyclamen; ligesom denne fleraarige Urter
med grundstillede Blade og lange, bladløse
Blomsterskafter, men Blomsterne sidder i
Skærm og har taglagt Knopleje i Kronen.
Kapslen er aflang. 5 Arter i det tempererede
Amerika og nordøstlige Asien. D. Meadia L. (se
ndf.) og D. Jeffreyi Moore dyrkes som
Prydplanter.
A. M.
D. Meadia L. er en alm. dyrket Staude med
et 20 cm højt Blomsterskaft, der i Spidsen
bærer sirlige Blomster af purpur-rosenrød Farve
med en grønlig Plet ved Grunden af hvert
Kronblad. Var. fl. albo har hvide Blomster. Det
er en af de nydeligste Stauder, man har; den
ynder Halvskygge og en let sandet Jord, særlig
egner den sig fortrinlig til Indfatning om
Mosebede ligesom ogsaa for Stenhøje. Formeringen
sker ved Deling; sidst i Juli opgraver man de
kraftigste Planter, ryster al Jorden fra, ell. hvis
det gøres nødvendig, vasker den bort, saaledes
at Rodstokken bliver ganske fri for Jord. Ser
man nøje til, opdager man paa hver kraftig
Rod 1 ell. 2 smaa Knopper, og med en skarp
Kniv skærer man Roden fra umiddelbart oven
for Knopperne. Disse Rødder plantes i Kasser
ell. Potter og anbringes i et Koldhus, hvor de
vandes sparsomt. D. kan ogsaa formeres ved
Frø, som saas straks, naar det er modent, i
flade Skaale; men hyppig spirer det ikke, og
den ovenn. Deling er derfor den sikreste
Formeringsmaade.
L. H.
Dode de la Brunerie [’dåd-d-la-bryn’ri],
Guillaume, Greve, fr. Ingeniørofficer (1775
-1851), deltog i Republikkens og Napoleon’s
Felttog, ledede bl. a. sammen med Rogniat
Belejringerne af Saragozza og Badajoz (1809) og
forsvarede Glogau, som han først overgav (1814)
paa Ludvig XVIII’s Befaling. Senere
udmærkede han sig under Felttoget i Spanien 1823,
og 1840 fik han den øverste Ledelse af Paris’
Befæstning, ved hvis Fuldførelse 1847 han
udnævntes til Marskal.
Sch. P.
dodekadisk, se Duodecimalsystem.
Dodekaeder (gr.) er et Polyeder med tolv
Sideflader. Det regulære D. er begrænset af 12
kongruente regulære Femkanter; i hvert af dets
Toppunkter støder 3 Sideflader sammen.
Chr. C.
Dodekafylon (gr.), Tolvstammefolket, Apostl.
Gern. 26, 7 og hos Kirkefædre Betegnelse for
det i sin Tid af 12 Stammer bestaaende jød.
Folk.
J. P.
Dodekapolis (gr.), Forbund af 12 Stæder
ell. Stater.
Dodekarker (gr.) plejer man at kalde de
12 Smaakonger, som i 7. Aarh. f. Kr. efter
Herodot’s Fortælling (II. Kap. 147 ff.) skal have
hersket, hver over sin Del af Ægypten, indtil
en af dem, Psametik, fik Bugt med de 11 andre
og atter forenede Ægypten til eet Rige. At
meget af, hvad Herodot her fortæller, har en
sagnagtig og uhistorisk Karakter, har længe
været klart, men det har tillige været højst
rimeligt, at en virkelig hist. Kerne laa til Grund;
kun har nøjere Oplysninger tidligere manglet.
For ikke mange Aar siden har imidlertid
saavel ægypt. Indskrifter (fra Gebel Barkal) som
de assyriske Kongers Annaler lært os, at
Ægypten virkelig i den Tid, da det beherskedes af
de ætiopiske Konger, omtr. 730-668, har været
delt imellem, ikke 12, men en Snes Smaakonger,
der dog ikke helt var uafhængige, idet de
maatte anerkende Ætiopiens Konge, af og til i
hans Sted Assyrerkongen, for deres Overherre.
Efter at Ætiopier og Assyrer i deres indbyrdes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
