Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dobson, Austin, eng. Digter og Essayist, (1840- ) - Dobson, - 1) William, eng. Portrætmaler fra London (1610-46) - 2) William Charles Thomas, (1817-1898) - docendo dlscimus ell. discitur (lat.), man lærer selv ved at belære andre - Docent (lat.), en, der docerer, foredrager, særlig: en Lærer ved en Højskole ell. et Univ. - Docentur (lat.), Stillingen som Docent. - docere (lat.), lære, foredrage, undervise - tale vidt og bredt. - Dochmius (gr.), antik Versefod, hvis Grundform bestaar af en Jambe og en Kretikus - Dochmius, d. s. s. Anchylostomum duodenale. - docil (lat.), lærvillig, lærenem, føjelig; Docilitet, Lærvillighed, Føjelighed. - Docking Bank, Englands Østkyst, En trekantet Banke, der ligger 10 Sm. fra Fastlandet - Dockum, van, - 1) Jost, dansk Admiral, (1753-1834) - 2) Carl Edvard, dansk Søofficer, (1804-1893)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dobson [’dåbsən], 1) William, eng.
Portrætmaler fra London (1610-46), var Elev af
Peake og F. Cleyn, men uddannede sig særlig
under v. Dyck. Hans dygtige Portrætter
skaffede ham hurtig Anseelse, og 1641 blev han
kgl. Hofmaler. Billeder af ham ses bl. a. i
Bridgewater-Gallery i London, hans
Selvportræt i National Portrait-Gallery smst. Man har
ogsaa Historiemalerier af ham.
2) William Charles Thomas, f. af
eng. Herkomst 8. Decbr 1817 i Hamburg, d.
30. Jan. 1898 i Ventnor, uddannedes fra 1836 paa
London-Akademiet (Eastlake), 1843-45
Forstander for Birminghams Tegneskole, 1871
Akademimedlem, malede mest religiøse Billeder og
Portrætter: »De hebræiske Mødres Klager« (1847),
»Dorkas’ Kærlighedsgerning« (efter Apostlenes
Gern.; i Dronningen af Englands Besiddelse) m.
v.; han var særlig dygtig som Akvarellist.
A. Hk.
docendo discimus ell. discitur (dat.), man
lærer selv ved at belære andre. Se Seneca,
Epist. 7, 8: homines dum docent, discunt.
Docent (lat.), en, der docerer,
foredrager, særlig benyttet som Betegnelse for en
Lærer ved en Højskole ell. et Univ. og bruges
ogsaa som alm. Betegnelse for disse. Som
betegnende en særlig Universitetsstilling, i
Modsætning til Prof., er Bet. meget afvigende ved de
forsk. Univ. Privatdocent kaldes den, der
benytter sin Ret til at holde Forelæsninger uden
at være ansat. D. er i Alm. enten yngre
Videnskabsmænd, som Staten giver en foreløbig
Ansættelse for at bevare dem for Univ. og en
eventuel ordinær Professorpost, ell. Mænd, der
ansættes i Fag, som ikke er optagne i Univ.’s
normerede Plan. Statslønnede danske og norske
Universitetsdocenter svarer nærmest til
ekstraordinære Prof. i Tyskland. En lgn. Stilling som
D. indtager i Norge de saakaldte
»Universitetsstipendiater«.
Cl. W.
Docentur (lat.), Stillingen som Docent.
docere (lat.), lære, foredrage, undervise -
tale vidt og bredt.
Dochmius [’dåk-] (gr,), antik Versefod, hvis
Grundform bestaar af en Jambe og en
Kretikus ([*][*][*][*][*]); den anvendtes kun i
Forbindelse med andre dermed beslægtede
Former, især i de tragiske Korsange.
K. H.
Dochmius [’dåk-] d. s. s.
Anchylostomum duodenale.
docil (lat.), lærvillig, lærenem, føjelig;
Docilitet, Lærvillighed, Føjelighed.
Docking Bank [’dåkiŋ-’bäŋk], Englands
Østkyst, 53° 10’ n. Br. En trekantet Banke, der
ligger 10 Sm. fra Fastlandet, ved Indløbet til
Lynn Deep (the Wash). Denne Banke, der fl.
Steder falder tør ved Lavvande, er afmærket
ved dens tre fremspringende Punkter med store
Sømærker.
G. F. H.
Dockum, van [-fan-], 1) Jost, dansk
Admiral, f. 30. Apr. 1753 i Lyngby, d. 10. Decbr
1834 i Kbhvn. D. blev 1773 Officer efter
forinden at have gennemgaaet en paa alle Haande
Farer rig Kadettid. I sine første Officersaar
havde han kun ringe Virksomhed og søgte
derfor - men forgæves - om Afsked for at
gaa i holl. Orlogstjeneste. 1778 havde han som
Chef for Vagtskibet ved Helsingør en Konflikt
med en eng. Konvoichef og lagde ved denne
Lejlighed meget Mod og Konduite for Dagen,
1799-1801 var han Chef for Fregatten
»Havfruen« i Middelhavet, underlagt St. A. Bille,
som med en lille Eskadre havde det vanskelige
Hverv at beskytte det dansk-norske
Handelsflag mod Overgreb fra eng. og fr. Orlogsmænds
Side samt mod Røverier fra Barbareskerne paa
Afrikas Nordkyst. Ved sin fortrinlige Konduite
erhvervede D. sig her Ry som en ualmindelig
dygtig Skibschef. 1807 var han Chef for
Batteriet Prøvesten, som imidlertid ikke kom til at
spille nogen fremtrædende Rolle ved
Englændernes Angreb paa Kbhvn. 1809 sendtes han til
Schelde-Flaaden, hvor 2 Linieskibe af den
derværende fr. Flaade af deling var besatte med
danske Officerer og Matroser, og hvor de
Danske ved Malkonduite fra tidligere Chefers Side
var komne noget i Miskredit. D., der blev Chef
for Linieskibet »Pultusk«, var imidlertid ikke
længe om at genoprette den danske Marines
Anseelse, han gjorde sig endog i den Grad
bemærket, at Kejser Napoleon tilbød at ansætte ham
som Kontreadmiral i den fr. Flaade, hvis han
vilde ekspatriere, et Tilbud, som D. dog afslog
af patriotiske Grunde. Efter Napoleons
Nederlag i Rusland 1813 hjemkaldtes D. tillige med de
andre Danske. 1812 blev han dansk
Kontreadmiral, 1833 Viceadmiral, men kom for øvrigt ikke
til at spille nogen fremtrædende, hans
udmærkede Evner værdig Rolle i sit Hjemland, hvor
Marinens Virksomhed efter Krigen 1814 var
blevet indskrænket til et Minimum.
2) Carl Edvard, dansk Søofficer, Søn
af ovennævnte J. D., f. i Kbhvn 28. Febr 1804,
d. smst. 29. Jan. 1893. 6 Aar gl, medens
Faderen gjorde Tjeneste paa Schelde-Flaaden,
kom D. til Antwerpen for at opdrages hos en
Slægtning; han blev her indtil 1813 og rejste
da med Faderen til Danmark for at indtræde
paa Søkadetakademiet. 1821 blev han efter en
glimrende Eksamen Sekondløjtnant, traadte en
kort Tid efter i den fr. Marines Tjeneste og blev
her indtil 1829. Under dette Afsnit af sit Liv
gjorde han et Togt rundt om Kap Horn, var
senere i den fr. Middelhavsflaade, deltog 20.
Oktbr 1827 i Slaget ved Navarino, Aaret efter i
Indtagelsen af Fæstningen Patras, blev gentagne
Gange dekoreret og endogsaa med Anerkendelse
fremhævet i Admiral Rigny’s Rapporter. Ved
sin Hjemkomst avancerede han til
Premierløjtnant, ansattes 1840 som milit. Sekretær hos
Generalguvernøren i Vestindien og forfremmedes
samtidig til Kaptajnløjtnant. Efter 3 Aars
Tjeneste i Kolonierne, hvor han lagde baade Takt
og administrativt Talent for Dagen, rejste han
hjem, men udnævntes kort efter til Chef for
Vagtskibet i Vestindien, hvor han navnlig
gjorde sig bemærket ved sine Opmaalingsarbejder.
1846-50 var han Chef for Søkadetakademiet og
bidrog her ved sin djærve og ildfulde
Optræden betydelig til at hæve Korpsets Aand. 1848
var D. som Kaptajn Chef for Korvetten »Flora«
paa Blokade i Østersøen, senere fratraadte han
Posten, da han som kongevalgt Medlem fik Sæde
i den grundlovgivende Rigsdag. 1849 gik han
igen som Chef for Korvetten til Østersøen, den
paafølgende Vinter var han Medlem af en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
