Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dobbeltbevidsthed er en psykopatologisk Tilstand - Dobbeltbid fremkommer, naar Mælketænderne bliver paa deres Plads, efter at de blivende Tænder er frembrudte - Dobbeltbillede. En Genstand ses dobbelt, naar ikke begge Øjeakserne samtidig rettes mod den - Dobbeltbilledmikrometer, se Mikrometer. - Dobbeltbrydning, den særegne Maade, hvorpaa Lyset brydes i mange Krystaller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hovedet, voldsomme Affekter, Kulilteforgiftninger
og Epilepsi. Men i alle Tilfælde vil Individets
Oplevelser under Flugtanfaldet være saaledes
dissocierede, spaltede ud fra hele det øvrige
Livs Tildragelser, at de ikke mere kan
genkaldes i Erindringen, naar den normale Tilstand
vender tilbage.
Hos Hysterikere forekommer endnu mere
omfattende og dybtgaaende Spaltninger af det
sjælelige Indhold, hvorved fl., skiftevis
fremtrædende Jeg’er kan opstaa. Hvis en større Gruppe
af Erindringer, der har været forbundne med
stærke Sindsbevægelser, fortrænges af
Bevidstheden, saa vil dermed hos Hysterikere tillige
følge delvis Tab af enkelte Sanser (partiel
Blindhed ell. Døvhed, Anæstesi og Analgesi i
begrænsede Dele af Legemet) og tillige Lammelser
Mangel paa Herredømme over enkelte Lemmers
Bevægelser. Tilbage bliver saaledes et
forkrøblet Jeg, i enhver Henseende det normale Jeg
underlegent og ogsaa ofte med en fra dettes
afvigende Karakter. Det saaledes opstaaede
sekundære Jeg kan periodisk veksle med det
normale, idet det fraspaltede sjælelige Indhold
midlertidig kan træde i Forbindelse med det
øvrige; det normale Jeg raader da over alle
Individets Erfaringer, medens det sekundære,
forkrøblede Jeg, naar det paa ny fremtræder,
ikke kender noget til det normale Jegs
Oplevelser i Mellemtiden. Hvis det fraspaltede
sjælelige Indhold har et tilstrækkeligt stort
Omfang og Herredømme over en ikke for ringe
Del af Organismens Sanse- og
Bevægeapparater, saa kan dette fremtræde som et særligt
Jeg. Der bliver da Mulighed for en periodisk
Vekslen mellem tre Jeg’er, de to defekte, som
ikke kender noget til hinanden ell. til det
normale Jeg, og dette sidste, som opstaar ved de
to andres Sammensmeltning og derfor raader
ikke blot over sine egne, men ogsaa over deres
Erfaringer. Ogsaa herpaa haves der Eksempler,
og hvis det lykkes ved passende
psykoterapeutisk Behandling at gøre Forbindelsen mellem de
to forkrøblede Jeg’er varig, er Patienten
helbredet.
I alle de nævnte Tilfælde eksisterer de forsk.
Jeg’er kun successivt; naar det ene fremtræder,
er de andre latente, underbevidste. Ved
hypnotisk Paavirkning synes der dog at kunne
frembringes et Jeg, der er samtidigt,
ko-eksisterende med det, der behersker Bevidstheden.
Det er en alm. Erfaring, at et normalt Individ
under Hypnose raader over en større
Erfaringskreds end det vaagne Jeg; Bevidsthedens
Tærskel er sænket, saa at en Del af det ubevidste
Sjælelivs Indhold staar til Raadighed. Og hvis
der under Hypnosen gives en Suggestion, der
skal udføres posthypnotisk, efter Opvaagningen,
saa synes Hypnose-Jeg’et, indtil Suggestionen er
udført, at eksistere samtidig med det normale.
Ved Hypnotisering af et sekundært Jeg hos en
Hysteriker har man nu og da tilvejebragt et
nyt Jeg, der syntes ikke blot at sidde inde med
større Erfaring end dette, men ogsaa at være
samtidigt med de forsk. alternerende Jeg’er,
som det spontant var i Stand til at fortrænge.
I saadanne Tilfælde har der altsaa været ikke
mindre end 4 Jeg’er, af hvilke de to ved
Sammensmeltning udgør det normale Jeg, medens
det fjerde, det overnormale, forsvinder i det
Ubevidste, naar Helbredelsen indtræder. (Litt.:
Janet, L’automatisme psychologique [Paris
1889]; Myers, Human personality and its
survival of bodily death [London 1903; dansk Overs.
Kbhvn 1914]; Oesterreich,
»Phänomenologie des Ich.« [Leipzig 1910]; Mitchell,
Some types of multiple personality, i
Proceedings of the society for psych. research, Bd
26, 1912]).
Alfr. L.
Dobbeltbid kaldes den Tilstand ved
Tænderne, der fremkommer, naar under
Tandskifteperioden fl. ell. færre af Mælketænderne
i St f. for at fældes bliver paa deres Plads,
efter at de blivende Tænder er frembrudte.
H. G.
Dobbeltbillede. En Genstand ses dobbelt,
naar ikke begge Øjeakserne samtidig rettes mod
den, men mod en nærmere ell. fjernere
Genstand. Holder man en Finger mellem Øjet og
Vinduet i noget mindre Afstand end Armens
Længde, saa vil Vinduesposten synes dobbelt,
naar man fæster Blikket paa Fingeren, medens
denne synes dobbelt, naar man ser paa
Vinduesposten. Heraf lærer man, at en Genstand
kun ses enkelt, naar dens Billeder i de to Øjne
falder paa Steder af Nethinderne, der staar i et
bestemt Forhold til hinanden.
K. S. K.
Dobbeltbilledmikrometer, se
Mikrometer.
Dobbeltbrydning, den særegne Maade,
hvorpaa Lyset brydes i mange Krystaller og andre
Legemer, hvis Egenskaber er forsk. i forsk.
Retninger. Bedst kendt er Fænomenet fra
Kalkspat, hvor det blev opdaget af Erasmus
Bartholin 1669; Kalkspat, der paa Island
forekommer i store vandklare Krystaller
(»Dobbeltspat«), har en særlig stor D. Lægger man
en Kalkspatkrystal paa et Blad af en Bog, synes
Bogstaverne, som ses gennem Krystallen,
dobbelte (Fig.); gennem en nogenlunde tyk Krystal
ses det tillige tydeligt, at de to Billeder af
hvert Bogstav ligger i forsk. Højde. De to
Billeder af hvert Bogstav flytter sig i Forhold til
hinanden, naar man drejer Krystallen. D.
bestaar følgelig i, at en Lysstraale, der træffer
Krystallen, ved Gennemgangen spaltes i to
Straaler, der inde i Krystallen forplanter sig i
lidt forsk. Retning. I Kalkspat følger den ene
af disse to Straaler (den ordinære) altid den
sædvanlige Brydningslov (den bliver i
Indfaldsplanen og har konstant Brydningsforhold), den
anden (den ekstraordinære) Straale
derimod ikke. Huygens forklarede D. i
Kalkspat faa Aar efter Opdagelsen; han
konstaterede endvidere, at de to Straaler, hvori hver
indfaldende Straale spaltes, er
polariserede (se ndf.). Brewster (1818) og Fresnel
 |
| Dobbeltbrydning. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
