Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Djævel (gr. Bagvasker) betegner i det religiøse Sprog den Personlighed, som sammenfatter det højeste Onde - Djævelsbid (Succlsa Coult.), norsk Blaaknap, Slægt af Kartebollefam., fleraarige Urter - Djævlebesværgelse, se Eksorcisme. - Djævle-Bo, Stenpulle paa Sydøstspidsen af Lindholm Flak (Samsø Nordøst) - Djævlebroen (Teufelsbrücke), en berømt Bro over Floden RBeuss i det schweiziske Kanton Uri - Djævlerokker, se Rokker. - Djævleøen, Ile du Diable, en af Smaaøerne i den lille klippefulde Øgruppe Iles du 253 Salut - Djørup, Michael, dansk Læge, (1803-1876) - dl (kem.), Forkortelse af dexter (højre) og læuus (venstre), i kem. Nomenklatur - Dlugosz, Jan, polsk Historieskriver (1415-80) - D. M., i England = Doctor of Music *c: Doktor i Musik. - D. M. (S.) = Diis Manibus (Sacrum) (lat.) *c: helliget de Afdødes Sjæle - dm., Forkortelse for Decimeter. - d. m., i Musikken Forkortelse for destra mano (ital.) *c: med højre Haand. - Dmitrij, d. s. s. Demetrius. - Dmitrijev, (Dmitrosvapsk), By i Mellemrusland, Guv. Kursk, ved Svapja - Dmitrijev, Ivan Ivanovitsch, russ. Digter (1760-1837)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dybtgaaende Kritik af den hele Forestilling om en
D. har dog først Schleiermacher givet. Han
finder, at denne Forestilling i sig indeholder en
opløsende Modsigelse. D. skal nemlig paa een
Gang have en fuld Erkendelse af Guds Magt og
tillige en udholdende Villie til at bekæmpe den.
Men disse to Ting passer ikke sammen; han
maa, efter som den ene ell. den anden Side
fastholdes, enten blive delvis dum ell. delvis
god; men dermed ophæves med det samme
hans Væsen, som det skal tænkes. En lgn.
Indvending er det, naar det siges, at D. som
saadan maa være absolut ond, men at en saadan
Beskaffenhed ikke kan tænkes hos en Guds
Skabning. Hvad der imidlertid kan siges for
ell. imod den kirkelige Lære, saa vil
Forestillingen om D. dog kunne have sin praktiske Bet.,
uden at man behøver at gaa nærmere ind paa
D.’s Psykologi. Det er Tanken om det Ondes
Magt og det Ondes Enhed, som heri er udtrykt;
nogen bestemt Teori om D.’s Væsen vil dog ikke
kunne opstilles, hverken ud fra vor Erfaring
ell. paa Grundlag af en Forstandsslutning.
(Litt.: Roskoff, »Geschichte des Teufels«
[2 Bd, 1869]).
F. C. K.
Djævelsbid (Succisa Coult.), norsk
Blaaknap, Slægt af Kartebollefam., fleraarige
Urter med rosetstillede Blade og i Spidsen af
Stængelen nogle faa Hoveder, i hvilke findes
Avner af Længde med Blomsterne. Disse har
et aflangt og firkantet Yderbæger, der foroven
bærer en 4-lappet Krone; Bægeret er udelt ell.
udløbende i 5 Torne, Kronen 4-delt og Arret
udelt. 2-4 Arter. Eng-D., Engeknap (S.
pratensis Moench) har en 25-60 cm høj,
dunhaaret Stængel med helrandede ell. svagt
tandede Blade og blaa (sjælden hvide ell.
blegrøde) Blomster (Aug.-Septbr). Den vokser paa
tørveholdige Enge, meget alm. i Danmark og i
Norge, især hyppig langs Kysten.
A. M.
Djævlebesværgelse, se Eksorcisme.
Djævle-Bo, Stenpulle paa Sydøstspidsen af
Lindholm Flak (Samsø Nordøst). Paa det laveste
findes 3,1 m Vand. Pullen er afmærket.
G. F. H.
Djævlebroen (Teufelsbrücke), en
berømt Bro over Floden Reuss i det schweiziske
Kanton Uri mellem Göschenen og Andermatt. 30
m over Floden hvælver Broen sig i dristige Buer
med en Spændvidde af 8 m, bygget af vældige
Granitblokke. Den nuv. Bro er opført 1830. Der
ses endnu Rester af en ældre Bro, opført 1728,
nedstyrtet 1888; denne havde erstattet en
endnu ældre. Den ældste Bro var opført for flere
Aarh. siden; den stedlige Befolkning ansaa den
for at være Djævelens Værk. 1799 blev D.
erobret af Russerne under Suvarov efter
frygtelige Kampe med Franskmændene; 1899 lod den
russ. Regering rejse et Mindesmærke ved D.
G. Ht.
Djævlerokker, se Rokker.
Djævleøen, Ile du Diable, en af
Smaaøerne i den lille klippefulde Øgruppe Iles du
Salut, der hører til den fr. Koloni Guyana ell.
Cayenne i Sydamerika og ligger c. 15 km fra
Fastlandskysten. Paa Iles du Salut ligger en
af de 4 Straffekolonier i Guyana; D. indgaar
som Led i denne Deportationsanstalt og blev
verdenskendt gennem Dreyfus-Affæren.
M. V.
Djørup, Michael, dansk Læge, f. 28. Apr.
1803, d. 22. Juni 1876. D. tog kirurgisk
Eksamen 1825, var derefter Reservekirurg ved
kirurgisk Akademi og Frederiks Hospital, blev
Regimentskirurg 1834, Dr. med. 1836,
Brigadelæge i Felttoget 1848 og 1849, Divisionslæge
1850, Stabslæge for Hæren 1863-73 og tillige for
Flaaden 1865-73. D. blev meget benyttet i
talrige Kommissioner og udfoldede en ret
betydelig litterær Virksomhed. Gentagne Gange førte
han meget voldsomme Polemikker, særlig i en
Række af Aar ang. den saakaldte ægypt. ell.
milit. Øjensygdom, hvor han navnlig opponerede
meget heftigt mod sin Kollega Chr. Bendz.
G. N.
dl (kem.), Forkortelse af dexter (højre) og
lævus (venstre), sættes i kem. Nomenklatur
foran Forbindelsens Navn (f. Eks. dl-Vinsyre) og
angiver, at Forbindelsen er racemisk, d. v. s.
at den bestaar af lige Dele højre- og
venstredrejende Isomere og er optisk uvirksom.
R. K.
Dlugosz [’dwugå∫], Jan, polsk
Historieskriver (1415-80), studerede Dialektik og Filosofi
ved Univ. i Krakow og traadte som Sekretær i
Tjeneste hos den indflydelsesrige Statsmand
Biskop Zbigniew Olesnicki, hvis Tillid han vandt
i den Grad, at Olesnicki betroede ham Ledelsen
af sin private Korrespondance og sine
finansielle Anliggender. Paa den anden Side fik
Biskoppen en afgørende Indflydelse paa D.’s
Livsførelse og hele Aandsretning. D. lod sig vie til
Præst og blev optaget bl. Kannikerne i Krakow.
1448 sendtes han til Pave Nikolaj V, hos hvem
han udvirkede Kardinalhatten for Olesnicki.
Fra nu af benyttedes han ogsaa af Regeringen
i en Mængde diplomatiske Sendelser. 1480, kort
før sin Død, valgtes han til Ærkebiskop i
Lwów (Lemberg). D.’s Hovedværk er en
omfangsrig Polens Historie (Historia polonica), som
gaar fra Sagntiden til Forfatterens Levetid.
Dette Arbejde staar paa Grænsen mellem
moderne og middelalderlig Historieskrivning. Trods
Forf.’s oftere fremtrædende Mangel paa Kritik
og for stærke Lyst til at forherlige sit Fædreland
og Kirken, maa det betegnes som et for sin
Tid monumentalt Værk, fremragende ved det
fyldige Kildemateriale, der er benyttet. (Litt.:
Zeissberg, »Die polnische
Geschichtschreibung des Mittelalters« [Leipzig 1873]; Smolka
og Bobrzynski, »Jan D.« [Krakow 1894]).
(St. R.). H. C-e.
D. M. [’di.-’em], i England = Doctor of
Music ɔ: Doktor i Musik. D. M. (S.) - Diis
Manibus (Sacrum) (lat.) ɔ: helliget de Afdødes
Sjæle, en alm. brugt Overskrift paa rom.
Gravstene.
H. H. R.
dm., Forkortelse for Decimeter.
d. m., i Musikken Forkortelse for destra
mano (ital.) ɔ: med højre Haand.
Dmitrij [’dmitri], d. s. s. Demetrius.
Dmitrijev [’dmitrijəf] (Dmitrosvapsk),
By i Mellemrusland, Guv. Kursk, ved Svapja
og ved Jernbanen Moskva-Kijew, ligger paa
et stejlt Bjerg, Lærredmanufaktur og Handel
med Korn, Talg og Hør. (1907) 6500 Indb.
G. Ht.
Dmitrijev [’dmitrijəf], Ivàn
Ivànovitsch, russ. Digter (1760-1837), fik, som det
dengang var alm. med Sønner af god Familie, sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
