Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Djuf (Dschuf), El-D., »Ørkenens Krop«, en stor Sandørken i det vestlige Sahara, NV. f. Timbuktu - Djulamerk (hos Nestorianerne Djemar), lille By i det tyrk.-asiatiske Vilajet Van - Djulfa, lille Landsby i Guv. Erivan i russ. Transkaukasien, ved Aras-Floden - Djuma (arab.) o: »Forsamling« betegner den om Fredagen til Gudstjeneste samlede Skare - Djungari, se Dsungari. - Djungel, d. s. s. Djangal. - Djunke, se Djonke. - Djupafors, lille Vandfald i det sv. Landskab Blekinge ved Ronneby-Aa, 3 km N. f. Ronneby - Djupivogur, en Handelsplads ved Mundingen af Berufjord i det østlige Island - Djurdjura (Mons ferratus), Bjergparti i Lille Atlas, Ø. f. Byen Algier - Djurgården, et umiddelbart til Sthlm stødende Landomraade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Punkt ligger lavere end 100 m o. H. De store
Saltlejer ved Taudeni, der spiller saa vigtig en
Rolle som Udførselsartikel for Ørkenens
Beboere, stammer fra ældre Formationer.
C. A.
Djulamerk (hos Nestorianerne Djemar),
lille By i det tyrk.-asiatiske Vilajet Van, paa
højre Bred af store Zab, har en Klippefæstning
og var tidligere Hovedstad for en kurdisk
Fyrste.
M. V.
Djulfa [’dзuljfa], lille Landsby i Guv. Erivan
i russ. Transkaukasien, ved Aras-Floden, var
tidligere en stor blomstrende Stad. Da Shah
Abbas 1603 erobrede Armenien, tvang han
Beboerne i D. til at forlade deres By og nedsætte
sig i Ispahan i Persien, hvor de dannede en
særlig Forstad Nor-D. (Ny-D.).
M. V.
Djuma (arab.) ɔ: »Forsamling« betegner den
om Fredagen til Gudstjeneste samlede Skare og
derefter ogsaa denne selv; den bestaar
hovedsagelig af en af Imamen holdt Formaningstale
til Menigheden, den saakaldte Chotbah (s. d.).
Fredagen kaldes derfor Jôm el-D., paa Tyrkisk
Djüma Günü.
J. Ø.
Djungari, se Dsungari.
Djungel, d. s. s. Djangal.
Djunke, se Djonke.
Djupafors [’ju.pafårs], lille Vandfald i det
sv. Landskab Blekinge ved Ronneby-Aa, 3 km
N. f. Ronneby. Vandkraften benyttes af en 1869
oprettet Papfabrik, der ejes af Aktieselskabet
D.
G. Ht.
Djupivogur [’dju.pevågør], en Handelsplads ved Mundingen af Berufjord i det østlige Island
med en ypperlig, men lille Havn; Besejlingen
vanskeliggøres dog ved den hyppige, tætte
Taage, der er herskende ved denne Del af
Kysten.
Th. Th.
Djurdjura (Mons ferratus), Bjergparti i Lille
Atlas, Ø. f. Byen Algier, de højeste Toppe naar
2300 m og er dækkede med Sne den største Tid
af Aaret.
C. A.
Djurgården [’ju.rgårdən], et umiddelbart til
Sthlm stødende Landomraade, kendt for sin
afvekslende og sjældent smukke Natur. Hvad
Langelinie og Dyrehaven er for
Kjøbenhavneren, er D. for Sthlm; en yndet Promenade-
og Sportsplads, et Udflugtssted, som beundres
baade Sommer og Vinter, saavel af alle
Turister som af Sthlm’s og Sveriges egen
Befolkning. Her findes Skove og aabne Sletter,
Søer og Kanaler, herlige Udsigtspunkter og
prægtige Skibakker. Over den vestlige Del af
D. breder Bydelen Östermalm sig mere og mere
med nogle af Sthlm’s fineste Kvarterer. S. f. D.
ligger den inderste Del af Sthlm’s Skærgaard,
»Strömmen«, og mod Ø. ligger den store aabne
Bugt Värtan. D. omfatter egl. baade en større,
nordlig Del, »Norra D.«, og adskilt derfra ved
Djurgårdsbrunnsviken en sydlig Del, som man
nu i Reglen blot tænker paa, naar man nævner
D. N. i. Norra D. gaar en Kanal, som forener
Søen Brunnsviken meti Värtan. Allerede i 18.
Aarh. lagdes visse Dele af D. under Sthlm’s
Stads Jurisdiktion, og siden 1868 har D. faktisk
været forenet med Sthlm. D. er en
Statsejendom, som staar til den regerende Konges
Raadighed. Dens Økonomi forvaltes af
Rigsmarskalembedet samt af en særlig Djurgårds-Styrelse
med en Overintendant i Spidsen. Efterhaanden
har Kongerne overladt Byggepladser til forsk.
Privatpersoner, oftest for en ringe Afgift, som
dog kan ændres af en ny Konge, ligesom
Omraaderne helt kan inddrages igen. Af Afgifterne
dannes »Djurgårdskassan«, som bestrider alle
Udgifter til D.’s Underhold. Største Delen af D.
har rimeligvis opr. hørt til Djursholms
Herresæde. Lidt efter lidt overgik imidlertid Dele af
den dels til Staten, dels til Klara Kloster, og
da dette 1527 inddroges, blev hele D. lagt under
Kronen og en Del deraf gjort til Jagtomraade,
»djurgård«. Fra Karl XIV Johan’s Tid skete
Forvandlingen af det egl. D. til Lystpark.
Man kommer til D. over D.-Broen og har da
straks til højre det prægtige, storslaaede
Nordiska Museet (s. d.) paa Lejonslätten
(Løvesletten). Bag Museet ligger
Galérvarvet med Flaadens Leje. (Paa Lejonslätten
holdtes den store Udstilling 1897). En Statue af Karl
XV pryder Pladsen foran Biologiska
Museet, bag hvilket Prins Carl’s og Prinsesse
Ingeborg’s Villa hæver sig paa en høj Bakke.
Nede paa Sletten ligger D.-Teatern og ved
Siden deraf Hovedindgangen op til det
verdensberømte mægtige Friluftsmuseum Skansen
(s. d.). Følger man Hovedvejen ndf. Prins Carl’s
Villa, kommer man til en af Sthlm’s fineste
Restauranter, Hasselbacken, i hvis Park der
staar en gl Eg, under hvilken Sagnet lader
Bellman have digtet en Del af sine mest
yndede Sange - deraf Navnet »Bellmanseken«.
Fortsætter man videre, kommer man til
D.-Sletten med dens myldrende
Folkeliv, med »Grönalunds tivoli« og den gamle
D.-Staden til den ene Side, Cirkus og en
Række andre Forlystelsessteder til den
anden. Paa den anden Side Sletten gaar Vejen
under aarhundredgamle Ege til Restauranten
»Bellmansro«, i hvis Nærhed Bellman’s Buste
staar. Her fejres hvert Aar 26. Juli
Bellmans-Dagen med Sang og Musik. Titusinder af
Stockholmere drager herud, hvordan Vejret saa end
er, til Djurgårdsdigterens Dag. Længere ude
ligger Friesens Park, hvor den store
Udstilling holdtes 1909, og Valdemarsudde
med Kunstneren, Prins Eugen’s, smukke Villa.
Videre ligger her Døvstummeinstituttet
Manilla. Stadig gennem den mest henrivende
Natur kommer man ad Broen over
D.-Brunnskanalen til det hyggelige »D.-Brunns
värdshus«. Ved D.-Brunnsvikens Bred ligger det lille
kgl. Lystslot Rosendal, der nylig er
indrettet til Museum. - Længst borte paa D. ligger
Täckaudden og Blockhusudden med
en herlig Udsigt over Värtan, samt Grosserer
Thiel’s Villa med den udsøgte Kunstsamling
Thielska galleriet. - N. f. det egl. D.
ligger Kaknässkogen med store
Skydebaner og Ladugårdsgärdet, Fælleden,
der tjener som Øvelsesplads for Byens
Garnison, hvis fleste Kaserner ligger i Nærheden,
ligesom Garnisonskirkegaarden og Garnisonens
Kirke, Gustaf Adolfskyrkan. Ved Siden af
Ladugårdsgärdet ligger Lindarängen med
Kapløbningsbane. - Ved denne nordlige Del af D.
ligger den store Värtahamnen med store
Kul- og Petroleumsoplag. I den nordligste Del
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
