Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Djami, Nureddin Abderrahman (1414-92), pers. Digter - Djamna (eng. Jumna, Skrt. Jamuna), Ganges' betydeligste Tilløb - Djamnotri, et for Hinduerne helligt Sted i Garwhal i Himalaya - Djamu (eng. Jamu, Jummoo), By i Kashmir paa den sydlige Skraaning af Himalaya - Djanawi, Biflod til Ganges. - Djandjaro (Gingiro, Yangaro), Landskab i det sydlige Abessinien mellem Godjeb og Enarea - Djangal (eng. Jungle), det pers. Ord for Skov, optaget i Hindustani - Djansi (eng. Jhansi), Distrikt l Divisionen Allahabad i den indobritiske United Provinces - Djaora, indobritisk Vasalstat i Centralindien - Djapara (Japara), fhv. Residensskab paa Nordkysten af Java - Djarun, By i den pers. Prov. Farsistan midt mellem Shiras og Lar - Djasalmir, d. s. s. Djaisalmir. - Djask, Forbjerg paa Persiens Sydkyst ved Indgangen til Ormus-Strædet - Djassaur, se Djessor. - Djat (eng. Jat), Folkestamme i det østlige Belutshistan og nordlige Forindien - Djauf, se Djof. - Djaunpur (eng. Jaunpur). Hovedstad for Distriktet af s. N. i Divisionen Benares (United Provinces, Forindien) - Djaveolie, se Bassiasmør. - Djebado, se Djerba. - Djebb, se Juba. - Djebel (arab.) bet. Bjerg og forekommer som Led i en Mængde geografiske Egennavne. - Djebel el Tarik, »Tariks Bjerg«, det gamle arab. Navn paa Gibraltar-Klippen - Djebel Eslamie, Bjerg i Palæstina, se Ebal. - Djebel mar-Elias, se Karmel. - Djebel Musa, se Sinai. - Djebel Shammar, Bjergkæde i det Indre af Arabien - Djedda, d. s. s. Djidda. - Djedid (arab.) bet. ny og forekommer sammensat i fl. geogr. Egennavne. - Djehan ell. Djahan (Dshahan), Stormogul, kom 1627 paa Tronen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skrifter fortjener at fremhæves »Nafahat-el-uns«
(»Fortrolighedens Aandepust«), en Række
Biografier af berømte Sufier (udg. af Nassau Lees,
Calcutta 1859). Litograferede Udg. af D.’s
Værker er oftere besørgede i Orienten.
A. C.
Djamna (eng. Jumna, Skrt. Jamuna),
Ganges’ betydeligste Tilløb, udspringer i
Himalaya paa Djamnotri Piks i 3306 m’s Højde,
gennemstrømmer Sivalik-Bjergene og træder
ved Bajamahall ned i Sletten, for efter et Løb
af 1400 km ved Allahabad at udmunde i
Ganges, med hvilken den har været omtr. parallel
lige fra sit Udspring. 1807 og senere 1841
begyndte man at anlægge den 496 km lange, 3 m
dybe og 25-40 m brede Ganges-Kanal, der
udgaar fra D. kort efter dennes Udtræden af
Bjergene og udmunder i Ganges nær ved
Kahnpur. Fra den udgaar igen over 400 km
Sidekanaler, der med Hovedkanalen vander c.
150000 ha. Af D.’s talrige Bifloder er Tjambal
den betydeligste. Ligesom Ganges er ogsaa D.
en hellig Strøm, og Prajaga nær dens Munding
besøges aarlig af talrige Pilegrimme, der
kommer for at bade sig i Flodens hellige Vande.
M. V.
Djamnotri, et for Hinduerne helligt Sted i
Garwhal i Himalaya, 2974 m o. H. og ganske
nær ved Djamnas Kilde. Fra en Granitkløft
springer her 7 varme Kilder (90,4°) frem
under et mægtigt Snedække.
M. V.
Djamu (eng. Jamu, Jummoo), By i
Kashmir paa den sydlige Skraaning af Himalaya,
403 m o. H., ved den lille Flod Tavi, en Biflod
til Indus’ store Tilløb Tshenab, er en smukt
bygget By med en stor Basar; Slottet, der er
omgivet af smukke Parkanlæg, tjener om
Vinteren Radsjaen til Residens. D. har (1911) 31726
Indb. Mægtige Ruiner vidner om dens fordums
Storhed.
M. V.
Djanawi, Biflod til Ganges.
Djandjaro (Gingiro, Yangaro),
Landskab i det sydlige Abessinien mellem Godjeb og
Enarea paa c. 8° n. Br. Det er meget frugtbart
og bebos af hedenske Galla-Stammer.
Hovedstaden er Undjer.
C. A.
Djangal (eng. Jungle), det pers. Ord for
Skov, optaget i Hindustani og derfra gaaet over
i Engelsk, hvor det bruges om Kratskov og
Savanne i Modsætning til Højskov og dyrket
Land.
M. V.
Djansi (eng. Jhansi), Distrikt l Divisionen
Allahabad i den indobritiske United Provinces,
9412 km2 med (1911) 680688 Indb. Hovedstaden
D. har (1911) 70208 Indb. D. afstodes 1861 af
England til Vasalstaten Gwalior, men
indlemmedes atter, 1900, i de umiddelbare britiske
Besiddelser.
M. V.
Djaora, indobritisk Vasalstat i Centralindien,
1471 km2 med (1911) 75951 Indb.
Djapara (Japara), fhv. Residensskab paa
Nordkysten af Java mellem Bugterne ved
Semarang og Rembang, nu forenet med Semarang.
Djarun, By i den pers. Prov. Farsistan midt
mellem Shiras og Lar, ligger omgivet af
smukke Haver og har c. 4000 Indb. I Nærheden
findes Petroleumskilder.
M. V.
Djasalmir, d. s. s. Djaisalmir.
Djask, Forbjerg paa Persiens Sydkyst ved
Indgangen til Ormus-Strædet. N. derfor Byen
D. med 3000 Indb.
M. V.
Djassaur [-’sâr], se Djessor.
Djat (eng. Jat), Folkestamme i det østlige
Belutshistan og nordlige Forindien. Det er
kraftige, smukke Folk med bredt Bryst, men
lavere af Vækst end de højere Hindukaster. De
er livlige, intelligente, krigerske og udmærkede
Agerdyrkere. Mange gl. Skikke, der
andensteds i Indien forlængst er glemte, bevares
endnu hos dem. De bekender sig dels til
Muhammedanismen, dels til Sikhernes Religion, og
deres samlede Tal angives til 4 1/2 Mill. - D.
har fra gl Tid været et af Nordindiens
uroligste og mest krigerske Folkeelementer, og trods
alle Nederlag har de altid vidst at samle sig
paa ny og hævde deres Eksistens. Da
Muhammedanerne under Mahmud af Ghasna første
Gang trængte ind i Indien, optog D. Kampen og
led 1026 et stort Nederlag. 1397 kæmpede de i
Pandsjab med Timur, der næsten tilintetgjorde
dem. 1526 modsatte de sig Babur Kan, og
ogsaa senere var de ofte Stormogulerne
besværlige Naboer. Under Forvirringen og
Borgerkrigene efter Aurangseb’s Død (1707) voksede
deres Magt og Udbredelse stærkt, og da
Englænderne i Beg. af 19. Aarh. trængte frem i
disse Egne, lærte de ogsaa D. at kende som et
tappert og modstandsdygtigt Folk. Med særlig
Tapperhed forsvarede de deres Hovedsæde
Bhartpur, der først 1826 blev erobret af
Englænderne.
M. V.
Djauf [dзa^uf], se Djof.
Djaunpur [dзa^un-] (eng. Jaunpur).
Hovedstad for Distriktet af s. N. (4025 km2 med
[1911] 1156254 Indb.) i Divisionen Benares
(United Provinces, Forindien), ligger ved den
sejlbare Flod Gumti, der deler den i 2 Dele,
forbundrie ved en Bro. Den har (1911) 30473
Indb. og er berømt for sin Fabrikation af
vellugtende Vande. 1394-1478 var den Hovedstad
i en selvstændig muhammedansk Stat, og
mange Ruiner af Moskeer og Paladser vidner
endnu om dens fordums Pragt.
M. V.
Djaveolie, se Bassiasmør.
Djebado, se Djerba.
Djebb, se Juba.
Djebel (arab.) bet. Bjerg og forekommer som
Led i en Mængde geografiske Egennavne.
Djebel el Tarik, »Tariks Bjerg«, det gamle
arab. Navn paa Gibraltar-Klippen, opkaldt efter
den arab. Hærfører Tarik, der 711 satte fra
Afrika over til Spanien.
C. A.
Djebel Eslamie, Bjerg i Palæstina, se Ebal.
Djebel mar-Elias, se Karmel.
Djebel Musa, se Sinai.
Djebel Shammar, Bjergkæde i det Indre
af Arabien, danner Nordranden for Kasims
Plateau og naar en Højde af omtr. 1800 m. Det
højeste Punkt er D. Adja.
C. A.
Djedda, d. s. s. Djidda.
Djedid (arab.) bet. ny og forekommer
sammensat i fl. geogr. Egennavne.
Djehan ell. Djahan (Dshahan), Stormogul,
kom 1627 paa Tronen efter at have gjort Oprør
mod sin Fader, Djahangir, ligesom denne havde
gjort Oprør mod sin Fader, Akbar, hvorpaa han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
