Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dirigent. Ordstyrer paa Forsamlinger, Parlamenternes »Formand« - dirigere (lat.), rette, styre; lede, føre; have Opsigt med noget - Diriks, Anna, f. Westerberg, Maler- og Billedhuggerinde, (1870- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
andet Medlem. Angaaende Spørgsmaalet om
D.’s Stemmeret i Tilfælde af Stemmelighed
henvises til en lang Forhandling, der
herom førtes i dansk Landsting Februar 1850.
Naar særlig Forskrift mangler, gør en D.
rettest i at give Afkald paa Stemmeret og at afgøre
Ligestemmighed paa anden Maade (nemlig ved
Valg paa den Maade, at der trækkes Lod,
og ved Afstemningen over Forslag paa den
Maade, at den bestaaende Tilstand erklæres for
vedblivende gældende). - Ikke at forveksle med
D.’s Stemmeret i Tilfælde af Stemmelighed er
en anden Fremgangsmaade, der gaar under
Navn af calculus Minervæ: D. stemmer med fra
først af, og i Tilfælde af Stemmelighed gælder
hans Stemme 2, saa at hans Parti sejrer.
Denne Regel anvendes næppe i nogen
parlamentarisk Forsamling. - D. bør af samme Hensyn
som ovenfor nævnt ikke kunne vælges som
Medlem af noget Udvalg, medmindre
Forsamlingens Opgave er udtømt ved Udvalgets
Nedsættelse.
Det er omtvistet, om D. er pligtig paa
Begæring af et Medlem at lade afstemme om
Formspørgsmaal ɔ: Spørgsmaal vedrørende Maaden
og Formen for Sagernes Forhandling og
Afstemning samt Ordenens Haandhævelse (medens det
er uomtvistet, at Forsamlingen alene
bestemmer, om og naar der skal holdes Møde, og
hvilke Sager der skal forhandles, hvorfor
Forslag om Mødets Ophør og Udsættelse,
respektive Sagens Udsættelse, om Sagens Afvisning
ell. Overgang til Dagsorden [s. d.], om Udvalgs
Nedsættelse o. l., selvfølgelig maa afgøres ved
Afstemning). For den benægtende Besvarelse
taler, at der kun er Udsigt til en fast og
konsekvent Praksis i Formsager, naar D. afgør dem,
ikke derimod naar et vekslende
Forsamlingsflertal til enhver Tid kan gribe ind i Ledelsen.
Endvidere kræver en Forsamlingsafgørelse
foregaaende Debat, sinker altsaa Tiden, bortleder
Interessen fra de reelle Spørgsmaal og støder
tit paa Vanskeligheder under Afstemningen. Af
størst Vægt er dog den Betragtning, at der i
en Forsamling, bestaaende af Partimænd uden
faglig jur. ell. parlamentarisk Uddannelse, altid
ved en tvivlsom og indviklet Formsags Afgørelse
vil være Fare for, at Uklarheden sejrer over
Logikken, Partiinteressen over Retfærdigheden.
D. maa derimod formodes baade at kende den
Gerning, han har paataget sig, og at ville
udføre den upartisk, og skulde han misbruge sin
Myndighed, kan Forsamlingen altid afsætte ham.
I fl. Rigsdage er Reglen dog den, at
Forsamlingen har den afgørende Myndighed. I dansk
Rigsdag findes ogsaa nogle Bestemmelser i den
Retning. - Et andet Spørgsmaal er, om D.,
naar han selv er i Tvivl om Rigtigheden af den
af ham paatænkte ell. anordnede
Fremgangsmaade, ikke har Ret til at lade Forsamlingen
afgøre Sagen og derved frigøre sig selv for
Ansvar. Da Ulemperne ved Forsamlingens
Afgørelse ikke mindskes, fordi D. har paakaldt
den, var det vistnok det princip-rigtigste at
hævde saavel D.’s Pligt som hans Ret til
Formsagers Afgørelse paa egen Haand; hans Ansvar
bortfalder heller ikke altid, fordi han
adspørger Forsamlingen, thi den Fremgangsmaade,
som Flertallet beslutter, kan jo være urigtig og
stridende mod Mindretallets ell. fraværende
Medlemmers Ret. Ikke desto mindre maa det
indrømmes, at en D. i tvivlsomme Tilfælde kan
handle praktisk forstandig ved at lægge
Afgørelsen i Forsamlingens Haand. - D. bør altid
tillade en kort Debat om Formspørgsmaal og
bør give hvert Medlem Ret til naar som helst
at faa Ordet for at interpellere om et saadant.
D.’s Middel til at haandhæve Ordenen, naar
ved alm. Spektakel Klokkeringning og
Formaninger ikke frugter, bestaar i Mødets Udsættelse
som Ordensforanstaltning, medens D., naar
Uordenen stammer fra enkelte Medlemmer, har
den Udvej at advare dem, nævne dem ved
Navn, og som yderste Skridt at bortvise dem,
eventuelt med Forsamlingens Billigelse. (Litt.:
Heckscher, »Haandbog for D.« [Kbhvn
1893]).
(Dr. phil. A. Heckscher). K. B.
Musikdirigent er den Musiker, der
leder en Musikopførelse. Ved Udførelsen af
Kammermusik (Duos, Trios, Kvartetter o. s. v.)
overtager en af de Medvirkende Ledelsen, men
hvor større Mængder deltager i
Musikopførelsen (Orkester, Kor, Operaforestillinger o. s. v.),
kræves en D., der, idet han med en Taktstok
ved visse fastslaaede Bevægelser markerer
Takten, Tempo og Rytme, holder sammen paa de
enkelte Kræfter og i øvrigt, dels under
Indstuderingen, dels under selve Opførelsen,
antyder og fremkalder de mange forsk.
Enkeltheder i Foredraget af Musikstykket og i det
hele taget meddeler Udførelsen Præget af sin
Opfattelse, saaledes at den samlede Masse
bliver ligesom eet Instrument, paa hvilket han
spiller. De Betingelser, der skaber den dygtige
D., er først og fremmest Evnen til at læse et
Partitur, dernæst Kendskab til de enkelte
Instrumenters og Sangstemmers Teknik, et fint
Gehør og Øvelse i den rette og tydelige
Udførelse af Taktslagningen. Men dertil kommer
er.dnu en alsidig musikalsk Uddannelse, og en
paa selve D.’s Personlighed beroende aandelig
Magt over de Udøvende. (Litt.: Berlioz,
Grand traité d’instrumentation et
d’orchestration, 1. Udg. [Paris 1844]; Samme, Le chef
d’orchestre [Paris 1854], overs. paa Tysk med
Titel »Lehrbuch der Instrumentation« ved
Dörffel, 5. Udg. [Leipzig 1893]; Pembaur, »Über
das Dirigiren« [Leipzig 1892]).
S. L.
dirigere (lat.), rette, styre; lede, føre; have
Opsigt med noget; i Musikken d. s. s. lede et
Orkester, Opførelsen af en Opera. Smlg.
Dirigent.
Diriks, Anna, f. Westerberg, Maler-
og Billedhuggerinde, f. 30. Decbr 1870 i
Upsala, gift med nedenn. K. E. D. Paa Statens
Udstillinger i 1890’erne udstillede hun forsk.
Skulpturarbejder (bl. a. Buste af Vagtmester
Torgersen) og farvede Tegninger. 1903-04
udstillede hun i Paris i Section d’architecture og
Section d’art décoratif i Salon de la Société
nationale. Flere af hendes arkitektoniske og
dekorative Udkast har vakt Opmærksomhed i
Udlandet. Ved Konkurrencen 1908 til
Glasmalerierne i Trondhjems Domkirkes Vestskib deltes
3. Pris mellem hende og en yngre norsk
Kunstner.
(Fr. O.). E. L-w.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
