Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dioskurer (gr.: Zeus-Sønner), to Guder, Kastor og Polydeukes - Dioskurias, i Oldtiden en gr. Stad i Kolchis ved Østkysten af det Sorte Hav - Dioskurides, en af Oldtidens Mestere i Stenskærerkunsten, levede i Rom paa Augustus' Tid - Dioskurides, Pedanios, var en gr. Læge fra Anazarba i Kilikien; levede i 1. Aarh. e. Kr. - Diosmose, se Osmose. - Diospolis (gr.: »Zeus' Stad«), i den senere rom. Kejsertid det alm. Navn paa Byen Lod (gr. Lydda)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Helte; de opholder sig levende i
Underverdenen ell. skiftevis i Underverdenen og i
Himlen, hvor de viser sig som Stjerner (Morgen-
og Aftenstjerne); til Hest ell. til Vogns farer
de gennem Luften; de paakaldes af
Menneskene i alskens Nød og Fare og bringer altid Hjælp
(Tilnavn Soteres ɔ: de frelsende); især
redder de Sømanden, naar Storm og Uvejr truer
med at kæntre Skibet; de viser sig da som
lysende Stjerner paa Skibets Mast. Som
ungdommelige, ridderlige Helte skærmer de al
legemlig Idræt; selv er de dygtige Ryttere, der med
Kraft styrer deres fyrige hvide Heste. Fra gl
Tid opfattes dog særlig Kastor som
Hestetæmmer, Polydeukes derimod som Nævekæmper. -
I Sagnene fremtræder D. mere som Heroer end
som Guder. De er Sønner af Zeus og Leda, der
var gift med Kongen i Amyklai, Tyndareos
efter hvem D. ogsaa kaldes Tyndarider;
af D.’s Søstre, Helene og Klytaimestra, var den
første Datter af Zeus, den sidste af
Tyndareos. Yngre Tradition, der findes varieret paa
fl. Maader, lader D. fremstaa af et Æg, som
Leda havde bragt til Verden, efter at Zeus var
kommet til hende i Skikkelse af en Svane; efter
en anden Overlevering var Polydeukes Søn af
Zeus og udødelig, Kastor derimod avlet af
Tyndareos og derfor dødelig. D. nævnes som
Deltagere i den kalydoniske Jagt og i
Argonauternes Tog, paa hvilket Polydeukes i Nævekamp
overvandt Bebrykernes Konge Amykos. Deres
Søster Helene blev af Theseus og Peirithoos
bortført til Afidnai i Attike, men befriet af D.,
der erobrede Landet i Theseus’ Fraværelse.
Sammen med deres Fættere, de messeniske
Heroer Idas og Lynkeus, hærgede D. Arkadien.
Om Byttets Deling opstod Strid, under hvilken
Kastor faldt; Polydeukes fældede da Lynkeus,
Idas blev dræbt af Zeus’ Tordenkile. Polydeukes,
der ikke vilde skilles fra sin Broder, opnaaede
ved sine Bønner af Zeus, at de altid maatte
være sammen, skiftevis i Underverdenen og i
Himlen; et andet Sagn lader dem, efter at
deres Liv paa Jorden var endt, blive hensatte
bl. Stjernerne. - I Lakonien dyrkedes D. dels
inde i Landet (Sparta, Therapne), dels ved
Kysten (Pefnos); deres ældste Kultusbilleder var
to Pæle, forbundne ved et Tværstykke. Uden
for Lakonien tilbades de flere Steder (f. Eks. i
Argos og i Attike) under Navnet Anakes ɔ:
Fyrsterne, Herskerne; deres Helligdom i Athen,
der laa tæt N. f. Akropolis, kaldes derfor
Anakeion. Til Italien overførtes D.’s Kultus tidlig
med de gr. Kolonier. Romerne dyrkede dem
under Navnene Castor og Pollux; allerede 484
f. Kr. skal der efter Traditionen være indviet
et Tempel til dem paa Forum (sædvanlig kaldet
Castor’s Tempel) iflg. et Løfte, aflagt af
Diktatoren Postumius i Kampen ved Regillus-Søen,
hvor D. mentes at have aabenbaret sig for den
rom. Hær og hjulpet den til Sejr. Templet blev
to Gange ombygget, 117 f. Kr. og 6 f. Kr., sidste
Gang ved Tiberius. - D. afbildedes som
kraftige Ynglinge, nøgne ell. kun iført en let Kappe.
En kolossal Marmorgruppe paa Kvirinalet i
Rom (hvortil den i 16. Aarh. er overført fra
Konstantin’s Termer) forestiller dem førende
deres vilde Heste ved Tømmen; Figurerne er
rom. Arbejde efter en gr. Original. Mange
antikke Mønter bærer D.’s Billede; som oftest er
de fremstillede galoperende af Sted med
fældede Lanser; over deres Hoveder findes deres
Symbol, to Stjerner.
C. B.
Dioskurias, i Oldtiden en gr. Stad i Kolchis
ved Østkysten af det Sorte Hav, Koloni fra
Milet, anlagt c. 500 f. Kr. D. drev især
betydelig Handel med Kaukasus-Landenes Produkter
(Hør, Hamp, Tømmer m. m.). Dens Ruiner har
bevaret det antikke Navn (Iskuria).
C. B.
Dioskurides [gr. -’ri.-], en af Oldtidens mest
bekendte Mestere i Stenskærerkunsten, levede
i Rom paa Augustus’ Tid. Han skar baade
Intaglier og Kameer, udførte Kejserstemplet med
Augustus’ Portræt. En Del bevarede Arbejder
henføres til ham (Demosthenes’ Hoved i en
Ametyst, Karneol med Diomedes etc.). To
Sønner af ham, Erofilos og Eutyches, praktiserede
samme Kunst som Faderen.
A. Hk.
Dioskurides, Pedanios, var en gr. Læge
fra Anazarba i Kilikien; han levede i 1.
Aarh. e. Kr. og synes at have lært i den filos.
Skole i Tarsos, nær hans Fødeby, og at have
fortsat sine Studier i Alexandria. Han var
Militærlæge under Claudius og Nero, kom derved
til mange fremmede Egne og benyttede sine
Ophold der til med.-bot. Studier. 77-78 e. Kr.
forfattede han sin Lære om Lægemidlerne
(περι ύλης), der er delt i 5 Dele og indeholder
ikke blot nøjagtige Beskrivelser af de med.
Planter, som han - i Modsætning til alle
tidligere Forf., der indordner dem efter Alfabetet
- deler i Familier, men tillige udførlige
Oplysninger om de anvendelige Dele af Drogerne,
deres Tilberedelse, Opbevaring, Ægthed,
Anvendelse, Dosering og Virkning, kort sagt, om
alt hvad der hører ind under vor Tids
farmakologiske System. Planterne er saa godt
beskrevne, at de kan identificeres den Dag i Dag.
Værket omhandler tillige dyriske og mineralske
Droger, og han var den første, der angav
Metallernes Tilberedelse til (udvendige)
Medikamenter. Værket, der tryktes første Gang i
Venedig 1499, holdt sig i Kurs til ind i 17.
Aarh. I Wiens Hofbibliotek findes det i to
berømte Haandskrifter, Codex
Constantinopolitanus og Neapolitanus. Det første, der er
forsynet med Afbildninger af Planterne, for hvilke
det gennemfører den alfabetiske Orden,
stammer fra 5. Aarh. og er udarbejdet for Julia
Anicia, Kejser Flavius Anicius Olybrius’ Datter,
og er af stor Vigtighed, idet Afb. stammer fra
Krateuas’ ene Urtebog, medens en anden
fra samme Forf.’s Haand har været Kilde for
D.’s Tekst. Værket om Lægemidlerne er udg.
mange Gange, senest af M. Wellmann (1906-
15) i Corpus medicorum Græcorum. Tysk
kommenteret Udg. ved J. Berendes (1902). G. Rask
har udg. et Udtog af det i »Udvalg af de ældste
med. Klassikeres Skr« (Kria 1887). - Forsk.
andre Skr tillægges ogsaa D.; af dem er kun
»Om Husraadene« (περι ευπορίστων) ægte.
J. S. J.
Diosmose, se Osmose.
Diospolis (gr.: »Zeus’ Stad«), i den senere
rom. Kejsertid det alm. Navn paa Byen Lod
(gr. Lydda), der paa Kristi Tid var Midtpunkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
