Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Diofabi, Francesco, ital. Maler - diofantiske Ligninger, se Diofantos. - Diofantos fra Alexandria, Matematiker, antages at have levet i 4. Aarh. e. Kr. - Diogen, surt Natriumsalt af Amidonaftoldisulfosyre, er et gult, krystallinsk Pulver - Diogenes fra Apollonia, gr. Filosof fra 5. Aarh. f. Kr. - Diogenes fra Seleukia i Babylonien, gr. Filosof, (c.240-c.150 f. Kr.) - Diogenes fra Sinope, græsk Filosof fra 4. Aarh. f. Kr. - Diogenes Laertios, græsk Filosofihistoriker fra 3. Aarh. e. Kr. - Diogenianos, gr. Grammatiker fra Heraklea i 2. Aarh. e. Kr. - Diognetos. Brevet til D. er Titlen paa et oldkirkeligt Forsvarsskrift for Kristendommen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(1833), »Indkørslen til Villa Borghese« (1838)
m. v.
A. Hk.
diofantiske Ligninger, se Diofantos.
Diofantos [gr. -di’o-] fra Alexandria,
Matematiker, antages at have levet i 4. Aarh.
e. Kr. Han har skrevet et aritmetisk Værk i 13
Bøger, af hvilke 6 er bevarede (Udg. paa Græsk
og Latin med Noter af Bachet de Méziriac
[1621]; tysk Overs. af O. Schultz [1822]).
Maaske hører dog ogsaa en bevaret Afh. om
Polygonaltal til dette Værk. D. har i Aritmetikken,
hvis tidligere Udvikling hos Grækerne stod langt
tilbage for Geometriens, ydet noget virkeligt
nyt ved sin Behandling af ubestemte
Ligninger. Bestræbelsen for at vælge de
bekendte Størrelser i en kvadratisk Ligning
saaledes, at dens Rødder blev rationale, altsaa
saaledes, at Størrelsen under Rodtegnet blev
Kvadratet paa et rationalt Tal, bragte ham til at
søge at faa ubestemte Ligninger af 2. Grad
tilfredsstillede ved rationale (ikke
nødvendigt hele) Værdier; de ubestemte Ligninger af
1. Grad, hvor rationale Løsninger straks kan
findes, beskæftigede ham kun lidt og kaldes derfor
med Urette diofantiske Ligninger. Hos
D. findes et begyndende mat. Tegnsprog:
Minustegn, Lighedstegn og Betegnelser for en
enkelt Ubekendt og dens laveste Potenser; for
bekendte Størrelser indsatte han altid
Talværdier. Han opstillede ikke eksplicit alm.
Fremgangsmaader, men saadanne kunde vel udledes
af hans talrige Løsninger af ubestemte Opgaver,
og det er ikke usandsynligt, at D. paa denne
Maade gennem Fermat, der studerede ham
meget nøje, har paavirket den nyere Talteori.
Chr. C.
Diogen, surt Natriumsalt af
Amidonaftoldisulfosyre, er et gult, krystallinsk Pulver, der
lugter af Svovlsyrling. D. anvendes til
Fremstilling af fotografisk Fremkalder.
C. E. A.
Diogenes fra Apollonia [gr. -’gene.s-], gr.
Filosof fra 5. Aarh. f. Kr., udgik fra
Anaximenes, til hvem han sluttede sig i Læren om
Luften som Verdens Grundprincip, idet alt
forklaredes ud fra dette Elements Forandringer,
Fortætning og Fortynding. D., som var en af de
sidste Repræsentanter for den gl. Naturfilosofi,
var i øvrigt Eklektiker, idet han i sin Lære
optog Tanker fra fl. forsk. Filosoffer, navnlig
ogsaa Anaxagoras og Empedokles. Af hans Skr er
intet bevaret.
W. N.
Diogenes fra Seleukia [gr. -’gene.s-’læ^u’-] i
Babylonien, gr. Filosof, f. c. 240, d. c. 150 f. Kr.,
var Stoiker og forestod en Aarrække den
stoiske Skole i Athen. Han var en af Chrysippos’
betydeligste Disciple og fastholdt sin Lærers
System, som i hans Tid vandt stor Anseelse og
skaffede Skolen en rig Blomstringstid; blandt
dem, der udgik herfra, er de flg. Tiders mest
indflydelsesrige Tænkere, Karneades og
Panaitios. Selv arbejdede D. navnlig i
Sprogvidenskaben, som Stoikerne tillagde stor Bet. for
Logikkens Udformning. I sin høje Alderdom
deltog han i det berømte Gesandtskab til Rom
(156 f. Kr.), der blev saa følgerigt for Romernes
Forhold til den gr. Filosofi. Intet Skrift af ham
er bevaret.
W. N.
Diogenes fra Sinope [gr. -’gene.s-], græsk
Filosof fra 4. Aarh. f. Kr., var Elev af
Antisthenes og er blevet den kyniske Skoles mest
kendte Repræsentant, om hvis Skikkelse
Traditionen har spundet talrige karakteristiske
Anekdoter: hans Ophold i en Tønde, hans
Søgen med en Lygte efter et Menneske og hans
Samtale med Alexander den Store. Største
Delen af sit Liv tilbragte han i Athen, men han
besøgte ogsaa Grækenlands andre Storbyer for
at gøre Propaganda for den kyniske Moral og
vakte overalt Opmærksomhed ved sin
yderliggaaende Gennemførelse af sin Skoles
Lærdomme; han er den indtil Karikaturen vidtdrevne
Efterligning af Sokrates’ ydre Skikkelse med
dens Frihed for alle Fornødenheder. Af hans
Skr er intet bevaret.
W. N.
 |
»Diogenes i Tønden«, efter et antikt Relief; Hovedet og højre Haand restaurerede. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
