Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dinesen, Adolph Wilhelm, dansk Forf. (1845-1895) - Dinesen, Lars, dansk Politiker, (1838-1915) - Dinet, Alphonse Etienne, fr. Maler, (1861- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Premierløjtnant 1867; derefter drev hans urolige
Krigslyst ham til at tage Tjeneste udenlands; han
deltog paa fr. Side i den fr.-tyske Krig, forblev
i Paris under Kommunen, og efter at have
tumlet sig i Nordamerika som Nybygger og
Jægersmand, var han paa tyrk. Side med i
Balkan-Krigen 1877. Saa slog han sig endelig
ned hjemme, købte sig en Gaard, tog livlig Del
i den offentlige Diskussion, navnlig om
økonomiske, sociale og milit. Spørgsmaal, og var fra
1892 til sin Død Folketingsmand. En
Strejffugle- og Eventyrernatur, et uroligt Hoved, fuldt
af Flyveideer og Flyveplaner, har han i Litt.
erhvervet sig et Navn ved sine livfulde
Rejseskildringer »Paris under Kommunen« (1871) og
især ved to Samlinger »Jagtbreve« (1889 og
1892), udg. under Pseudonym Boganis. Den
friske Førstehaandsiagttagelse af Skovens og
Dyrenes intime Liv og den elskværdige, lyriske
Stemningsbevægethed udgør disse »Breve«’s
Charme; deres Stil skifter yndefuldt og
behændigt mellem alle Haande Tonarter,
vagabonderer mellem lunefulde Indfald og
Idéforbindelser og hæver sig nu og da halvt op i
Versrytmer. (Litt.: G. Brandes, Essays [Kbhvn
1889]).
V. V.
Dinesen, Lars, dansk Politiker, f. 16. Novbr
1838 i Kulby ved Slagelse, d. 22. Septbr 1915.
Faderen var Fæstegaardsmand, og allerede i
19 Aars Alderen overtog D. Gaardens
Bestyrelse efter ham. Et Par Aar efter kom han
paa Grundtvig’s Højskole og fik her en aandelig
Paavirkning, som har sat sine Mærker i hele
hans senere Liv. Holbæk Amt var dengang det
livligst politisk bevægede paa Sjælland, og D.’s
Fader havde taget stærk Del i det bondevenlige
Røre. Sønnens politiske Interesse blev som
Følge heraf tidlig vakt, og allerede 5. Marts
1864 valgtes han, der for knap 1/2 Aar siden
havde naaet den valgbare Alder, ind i
Rigsraadets Folketing som Repræsentant for
Vedby-Kredsen, i hvilken han havde sit Hjem. Faa
Maaneder senere valgte den samme Kreds ham
ind i Rigsdagens Folketing. Han sluttede sig paa
Rigsdagen til »det nationale Venstre« og fulgte det,
da det gik op i »det forenede Venstre«. Snart
opstod der imidlertid Rivninger mellem ham og
dette Partis Førere, som han hverken kunde
følge i Kampen for Folketingsparlamentarismen
ell. i Militærspørgsmaalene. Efterhaanden skilte
han sig fra Partiet og blev modtaget med aabne
Arme af Højre. D. havde nemlig allerede paa
denne Tid ved sin store Arbejdsevne og sin
Lethed til at sætte sig ind i Sagerne vundet
en fast Position i Folketinget, hvor han straks
Aaret efter sit Valg blev Medlem af
Finansudvalget. Hans Tilslutning til Højre gjorde ham
til Genstand for en stærk Uvillie fra Venstres
Side, og 1873 nødtes han til at opgive sin
tidligere Valgkreds og ombytte den med
Frederiksborg-Kredsen, som han holdt indtil 1913.
Fra nu af blev han Højres betydeligste
agitatoriske Kraft ude i Landet. Overalt tog han
paa Møderne Kampen op mod Venstres
ledende Mænd, og ved sine idelige Rejser skaffede
han sig tillige et overordentlig stort
Personalkendskab Landet rundt og har bidraget mere
end nogen anden til Højres lokale Organisation.
Paa Rigsdagen gjorde han ikke megen
Virkning som Taler, men han befæstede dog ogsaa
der bestandig mere sin Indflydelse ved saglig
Indsigt paa forsk. Omraader, saaledes
Bygningsvæsen og milit. Lovgivningsspørgsmaal og
fremfor alt gennem sin sjældne Evne til ved enhver
Sag let og hurtig at erkende dens politiske Bet.
og udnytte den i saa Henseende. I det
organiserede Højrepartis Repræsentantskab valgtes
D. til Sekretær, og 1880 valgte Landstinget ham
til Statsrevisor. 1877-78 var han Redaktør af
»Folkets Avis«. Da der under
Provisorieperioden efter 1885 begyndte at vise sig Mulighed
for en Overenskomst mellem Partierne, var D.
en af dem, som ivrigst virkede herfor. Han
frygtede den radikaliserende Indflydelse,
Provisoriepolitikken øvede paa Landbefolkningen
helt op i Bondestandens øvre Lag, og han greb
med Glæde Lejligheden til en Tilnærmelse til
sine gl. Standsfæller. Hovedmaalet for hans
Virksomhed blev Dannelsen af en Kombination,
som skulde føre de næringsdrivende
Mellemklasser paa Land og i By til stadigt politisk
Samarbejde. Han var inden for Højre den, som
fortrinsvis virkede for Samarbejdet med »det
forhandlende Venstre« og derigennem for
Tilvejebringelse af et politisk Forlig. For at bryde
den ikke ubetydelige Modstand herimod i og
uden for Ministeriet anvendte han ofte stærke
Midler, og dette i Forbindelse med hans
selvsikre Færd skaffede ham talrige Modstandere
inden for Højre. Efter Forliget løsnedes
Samarbejdet mellem Højre og det forhandlende
Venstre, og dette i Forbindelse med Udfaldet
af Valgene Apr. 1895 svækkede D.’s Stilling.
S. A. nedlagde han Sekretærposten i Højres
Forretningsudvalg, 1901 genvalgtes han ikke til
Statsrevisor, og 1906 maatte han endog opgive
sin Plads i Folketingets Finansudvalg, af
hvilket han havde været et dygtigt og virksomt
Medlem i 40 Aar. D. var i Aarene efter 1895 en
skarp Kritiker over for sit Partis Ledelse paa
Rigsdagen og i Organisationen, og mod det
sidste Højreministerium stod han i saa godt som
aaben Opposition. Over for »Systemskiftet« af
1901 stillede han sig saare velvilligt, og den
Forkærlighed, han i sin Tid havde næret for
»det forhandlende Venstre«, overførte han nu
paa Venstrereformpartiet. 1896 var D. blevet
Fører for en særlig Gruppe inden for
Folketingets Højre, som støttede Ministeriet
Reedtz-Thott og ligesom dette hyldede en Politik, der
i meget var beslægtet med den, som senere blev
bestemmende for Dannelsen af den
frikonservative Landstingsgruppe. Med denne stod D.
under hele den sidste Del af sin politiske
Virksomhed i nær Forbindelse.
N. N.
Dinet [di’næ], Alphonse Etienne, fr.
Maler, f. 28. Marts 1861 i Paris, Elev af Acad.
Julian (under Bouguereau og Robert-Fleury),
debuterede paa Salonen 1882. En Rejse kort
efter til Algier blev bestemmende for hans Kunst.
Han blev Orient-Maler; ved jævnligt Ophold i
Orienten har han vedligeholdt og uddybet
Kendskabet til arab. Sæder og Skikke. Hans
Arbejder (ofte i lille Maalestok) er ikke blot
interessante etnografiske Dokumenter ved deres
indgaaende Paalidelighed og af stor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
