Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dinan, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Côtes-du-Nord - Dinant, By i det sydlige Belgien, Prov. Namur, ved højre Bred af Maas - Dinapur (Danapur), By i Distriktet Patna i den indobritiske Prov. Bihar og Orissa, ved Ganges' højre Bred, 14 km ovf. Patna - Dinar. - 1) Tidligere arabisk Guldmønt. - 2) Persisk Regningsmønt = 1/50 Schahi - 3) Serbisk Sølvmønt, udmøntet i Overensstemmelse med det fr. Francsstykke - Dinara, Bjergtop i Dalmatien, ligger i Nærheden af den bosniske Grænse, 12 km Ø. f. Knin - Dinarchos, d. s. s. Deinarchos. - Dinard-Saint-Enogat, Kystby i det nordvestlige Frankrig, Dept Ille-et-Vilaine, ved Mundingen af Rance - Dinariske Alper ell. de Illyriske Alper - Dinaruni, en Underafdeling af Bachtijarerne (s. d.). - Dinassten, se ildfaste Sten. - Dina Vinhofers var født i Kbhvn af tyske Forældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bred af Kystfloden Rance, over hvilken der
fører en prægtig, 40 m høj Viadukt over til
Forstaden Lanvallay, har (1911) 11410 Indb.,
Industri i Agerdyrkningsmaskiner, Læder og
Sejldug, Handel med Korn, Smør, Æblevin m. m.
D. har snævre, krumme Gader og gammeldags
Huse og er delvis omgivet af middelalderlige
Mure med Taarne og Porte; mod S. ligger en
Borg fra 14. Aarh., der nu bruges til Fængsel,
og fl. Kirker, hvoraf Kirken St-Sauveur, dels i
romansk, dels i got. Stil, i sine ældste Dele
stammer fra 12. Aarh., og som indeholder
Bertrand du Guesclin’s Hjerte. Havnen kan
optage Skibe paa 150 t. D. bliver meget besøgt af
Fremmede, især Englændere, p. Gr. a. sine
smukke Omgivelser og sit milde Klima; 1 km
fra Byen ligger den jernholdige Mineralkilde
og Badeanstalt Couinnais. Under
Hundredeaarskrigen blev D. 1344 og 1359 belejret af
Englænderne; første Gang blev Byen taget og
brændt, anden Gang blev den reddet af du
Guesclin.
G. Ht.
Dinant [di’nã], By i det sydlige Belgien,
Prov. Namur, ved højre Bred af Maas,
hvorover en Bro fører til Forstaden St-Medard, er
Knudepunkt paa Jernbanen Namur-Givet. (1911)
7678 Indb. Byen bestaar kun af en lang Gade,
indeklemt mellem Floden og stejle Klipper, op
ad hvilke der fører en Trappe til Kastellet. I
Omegnen Marmor- og Stenbrud. - D., en af
Belgiens ældste Byer, naaede sin højeste
Blomstring i 15. Aarh., da den havde 60000 Indb. og
en meget stor Industri i Kobber; da den
nægtede at underkaste sig under Burgund, blev den
1466 belejret af Karl den Dristige, som 27. Aug.
indtog Byen med Storm, hvorefter han lod
Kvinder, Børn og Præster sende bort, men
Mændene hænge ell. drukne. 1675 blev D. erobret
af Franskmændene, som beholdt Byen i c. 30
Aar. Kastellet blev 1818 befæstet af
Hollænderne; men Fæstningsværkerne nedlagdes 1879.
21.-24. Aug. 1914 blev D. med Forstæder
ødelagt og en stor Del af Beboerne dræbt under
Kampe mellem erobrende tyske Tropper og
belg. Militær, der understøttedes af den civile
Befolkning.
G. Ht.
Dinapur [dinə’pu.ə] (Danapur), By i
Distriktet Patna i den indobritiske Prov. Bihar
og Orissa, ved Ganges’ højre Bred, 14 km ovf.
Patna, er Garnisonsby og har (1911) 31025 Indb.
M. V.
Dinar. 1) Tidligere arabisk Guldmønt. 2)
Persisk Regningsmønt = 1/50 Schahi. Værdi
omtr. 0,7 Øre. 3) Serbisk Sølvmønt, udmøntet
i Overensstemmelse med det fr. Francsstykke.
Vægt 5 g, Finhed 835. D. deles i 100 Parà.
(E. M.). Th. O.
Dinara, Bjergtop i Dalmatien, ligger i
Nærheden af den bosniske Grænse, 12 km Ø. f. Knin
og er 1831 m høj. Paa D. udspringer Kerka,
der efter et meget bugtet Løb naar Havet ved
Sebenico. D. er det højeste Punkt i de
dinariske Alper i snævrere Forstand.
H. P. S.
Dinarchos [-kås], d. s. s. Deinarchos.
Dinard-Saint-Énogat [di’na.r-sæt-enå’ga],
Kystby i det nordvestlige Frankrig, Dept
Ille-et-Vilaine, ved Mundingen af Rance, overfor
St-Malo, er det vigtigste Badested i Bretagne,
har mange Badehoteller og besøges især af
Englændere og Amerikanere. (1911) 7003 Indb.
G. Ht.
Dinariske Alper ell. de Illyriske Alper,
Fællesnavn for de Bjerge, der fra Karst
strækker sig ned gennem den nordvestlige Del af
Balkan-Halvøen mod SØ. indtil Floden Drin
(gennem Kroatien, Dalmatien, Bosnien og
Herzegovina og Montenegro). Det er for største
Delen Kalkbjerge. I den nordlige Del strækker
sig langs Kysten de stejle Velebit-Bjerge
(Vaganskivrh, 1758 m); bag dem ligger lave,
delvis endnu skovklædte Kalkplateauer med
enkelte Indsænkningsdale (Poljer), og herfra
hæver sig Bjergkæden Store og Lille Kapela (Biela
Lazica, 1533 m), med Retning fra NV. til SØ.
Længere mod S. slutter sig hertil de egl. D. A.
(Dinara, 1831 m, Troglav, 1913 m), der har
givet hele Systemet Navn, og som med sydøstlig
Retning strækker sig langs Grænsen af
Dalmatien og Bosnien, gennem Herzegovina og
Montenegro ind i det nordlige Albanien, hvor
de bøjer mod NØ. og gaar over i de saakaldte
nordalbanske Alper. Sin største Højde naar de
D. A. i det østlige Montenegro, i det vældige
Kalkbjerg Durmitor (2528 m), der i Istiden var
gletscherdækket. De D. A. har en udpræget
Karstnatur; de fleste Floder er korte og taber
sig i Poljer; kun Narenta gennembryder
Bjergene. Udstrakte øde Kalksletter med
Indsænkninger (Poljer, Doliner) giver Landskabet
Karakter; kun mod N. findes endnu store Skove.
Mod Ø. strækker sig dog et Bælte af
palæozoiske Skifre, omfattende bl. a. Egnen ved
Serajevo og en Del af det østlige Montenegro; her
har Bjergene afrundede Former, er skovklædte
og delvis rige paa Jernmalm (bosniske
Malmbjerge). Ø. f. dette Bælte optræder
atter Kalkhøjsletter og Kalkbjerge,
gennemskaaret af Saves Bifloder Una, Vrbas, Bosna og
Drina i snævre Dale, indtil endelig
Kalkbjergene ophører og afløses af det lave, skovrige,
bosniske Bakkeland i den østlige Del af Bosnien.
G. Ht.
Dinaruni, en Underafdeling af
Bachtijarerne (s. d.).
Dinassten, se ildfaste Sten.
Dina Vinhofers var født i Kbhvn af tyske
Forældre, havde en Tid været gift med en
David Schumacher i Holsten, men vendte efter
hans Død igen tilbage til Kbhvn, hvor hun
opholdt sig hos Moderen og ernærede sig dels ved
at gumme og perse Silketøjer, dels ved sine
Forbindelser med forsk. Adelsmænd. Bl.
hendes Elskere var Oberst Jørgen Walter, en
tapper, men noget raa og brutal Mand. Denne
fik fuldstændig Magten over hende og fik hende
Decbr 1650 til gennem ham at meddele Frederik
III, at hun stod i Forhold til Korfits Ulfeldt og
derigennem havde erfaret, at Korfits Ulfeldt og
Leonora Christina havde til Hensigt at forgive
Kongen. Foreløbig omtaltes denne Beskyldning
ikke for Ulfeldt, men da hun saa kort efter,
uvist af hvilken Grund, tillige meddelte denne,
at nogle Personer vilde myrde ham og hans
Hustru, henvendte Ulfeldt sig til Kongen om
Beskyttelse. D. blev nu arresteret og efter en
lang Proces, der viste, at hendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
