Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dijodoform, Tetrajodætylen, C2J4 - Dijon, befæstet By i det østlige Frankrig, tidligere Hovedstad i Hertugdømmet Burgund - Dikabrød, se Dikafedt. - Dikafedt, Adika, et Fedtstof, faas af Frøene af det afrikanske Mangotræ, Irwingia ell. Mangifera gabonensis - Dikaiarchos, gr. Filosof fra 4. Aarh. f. Kr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som er uopløseligt i Vand. Det bruges som
antiseptisk Middel mod Saar og fremstilles ved at
sætte pulveriseret Kalciumkarbid til en
Opløsning af Jod i Jodkalium.
E. K.
Dijon [di’зå], befæstet By i det østlige
Frankrig, tidligere Hovedstad i Hertugdømmet
Burgund, nu i Dept Côte.-d’Or, ligger 245 m o.
H. paa en frugtbar Slette ved Foden af Mont
Afrique, ved Suzons Udløb i Ouche samt ved
Canal de Bourgogne og fl. Linier af Lyon-Banen,
315 km fra Paris. (1911) 76847 Indb. Den gl.,
centrale Del af Byen med dens uregelmæssige
Gader og hist. interessante Bygninger er
omgivet af smukke Bulevarder og aabne Pladser,
medens de gl. Volde er forsvundne. Den got.
Domkirke St-Bénigne (opført i 13. Aarh., med
en Krypt fra 11. Aarh.) rummer bl. a. et
berømt Orgel, megen Skulptur og Filip den
Dristige’s Grav. Af de andre Kirker maa nævnes
Notre-Dame (13. Aarh.) og St Michel (15.-17.
Aarh.). St-Etienne (15. Aarh.) bruges nu som
Børs. Af de burgundiske Hertugers gl. Palads
er der kun to Taarne tilbage, som nu hører til
Raadhuset, der i øvrigt er opført i 17. og 18.
Aarh., og som indeholder Byens Arkiver, et
arkæologisk Mus. og et Bymuseum med
værdifulde Kunstsamlinger og Filip den Dristige’s og
Johan den Uforfærdede’s Gravmæler. I
Justitspaladset (16. Aarh.) havde tidligere Burgunds
Parlament Sæde. Det af Filip den Dristige
grundlagde Karteuserkloster er nedbrudt, og
paa dets Plads ligger en Sindssygeanstalt; en
Levning fra Klostret er den interessante
Mosesbrønd (af Sluter, 14. Aarh.). D. har endnu
adskillige Borgerhuse fra 15., 16. og 17. Aarh. Der
er Monumenter for Komponisten Rameau og
Billedhuggeren Rude, der fødtes i D., samt for
de Indb., der faldt under Forsvaret af D. 1870.
Af de mange offentlige Anlæg maa nævnes den
bot. Have og den S. f. Byen liggende store
Park. Efter Krigen 1870-71 blev D. gjort til en
Fæstning af 2. Rang. Der er ingen Enceinte,
men en Kreds af 8 Forter og Fortgrupper
omgiver Byen i en Afstand af 5-6 km fra dennes
Centrum (Asnières mod N., Varois mod NNØ.,
St-Apollinaire mod Ø., Sennecy mod SØ.,
Beauregard mod S., Mont-Afrique mod SV.,
Motte Giron mod V. og Hauteville mod NV.).
D. er Sæde for Præfekten, en Biskop, en
Underret og en Appeldomstol, en Handelsret, et
Handelskammer, en Børs og en Filial af Frankrigs
Bank. Univ. i D. (grundlagt 1722) har 3
Fakulteter (droit, sciences, lettres) og en med. og
farmaceutisk Forberedelsesskole, 67 Lærere og
c. 1000 Studenter. D. har desuden en højere
Handelsskole, et Kunstakademi, et
Musikkonservatorium, et Lyceum, et Præsteseminarium,
et Lærer- og et Lærerindeseminarium og et
Bibliotek paa 125000 Bd. Der er betydelig
Industri i Maskiner, Automobiler, Cykler, Sæbe,
Brændevin, Læder og Trikotage; særlig kendt
er D. for sin Sennep og Likøren cassis de D.
Der er ogsaa betydelig Mølledrift, og den fr.
Stat har her en Tobaksfabrik. I Omegnen
drives stort Havebrug. Der er stor Handel med
Korn og Vin. - D. hed i Romertiden Divio
ell. Castrum Divionense og blev 274 omgivet
med Mure af Kejser Aurelian. 1015 blev D.
indlemmet i Burgund, hvis Hovedstad den blev i
12. Aarh. 1183 fik Byen kommunale Rettigheder.
Hertugerne samlede omkr. sig udmærkede
Kunstnere fra Flandern og Nordfrankrig, hvis
Arbejder prydede det hertugelige Palads o. a.
Bygninger; og D. blev et af Frankrigs
intellektuelle og kunstneriske Centrer. Da Burgund
1477 blev inddraget under den fr. Krone, blev
D. Hovedstad i Prov. Burgund og Sæde for et
Parlament. 1513 blev D. belejret af 50000
Schweizere og Tyskere og tvunget til
Overgivelse efter et tappert Forsvar. I
Religionskrigene holdt D. med Katolikkerne og gav sig
først 1595 ind under Henrik IV. I den fr.-tyske
Krig 1870 blev D. efter haarde Kampe besat af
Tyskerne 30. Oktbr. De rømmede den igen 27.
Decbr, da Bourbaki nærmede sig, men besatte
den atter 1. Febr 1871 efter fl. Dages Kampe
med Garibaldi. Efter Krigen indvandrede
mange Elsassere til D.
G. Ht.
Dikabrød, se Dikafedt.
Dikafedt, Adika, et Fedtstof, faas af
Frøene af det afrikanske Mangotræ, Irwingia ell.
Mangifera gabonensis, der indeholder 60-65 %
D. De Indfødte benytter ogsaa Frøene som
Næringsmiddel, idet de ved Tørring og
Pulverisering af Frugten fremstiller et
chokoladelignende Stof, Dikabrød, Oba. D. ligner
Kakaofedt baade i Lugt og Udseende, det smelter
ved 30-40° og benyttes til Fabrikation af Sæbe
og Lys samt til Erstatning af Kakaofedt. Et
nærstaaende Fedt er Cayfedt, der faas af
Frøene af andre Arter Irwingia fra Bagindien.
K. M.
Dikaiarchos, gr. Filosof fra 4. Aarh. f. Kr.,
var f. i Messina, studerede under Aristoteles i
Athen, men henlevede største Delen af sit Liv
i Sparta, bortset fra den Tid, han tilbragte paa
Forskningsrejser, der førte ham viden om til
alle Egne af den da kendte Verden. Som sin
Lærer havde D. meget omfattende Interesser, og
hans Studier strakte sig over næsten alle
Omraader af Tidens Forskning, som han
bearbejdede og fremstillede i sit meget vidtløftige
Forfatterskab. I Geografien er D. banebrydende,
idet han ikke blot udnyttede den Berigelse af
Materialet, som Alexander’s Tog i Asien havde
bragt, men ogsaa indførte en fast
Arbejdsmetode, som ikke før havde været kendt. Hans
mest kendte Værk var »Hellas’ Liv«, der
fremstillede den gr. Kulturs Udviklingshistorie fra
de ældste Tider paa Grundlag af en indgaaende
Forstaaelse af de aandelige Fremskridt og
udpræget Sans for det virkelige Liv og det
praktiske Arbejde, som D. i Modsætning til de
fleste andre Tænkere satte over Filosofiens
kontemplative Tilbagetrukkethed. Som Filosof
afviger D. fra sin Skole ved udpræget
Materialisme, idet han opfattede Sjælen som Harmonien
af de fys. Elementer i Legemet. Endelig skrev
han ogsaa nogle Dialoger om Statsforfatning
og praktisk Statsliv og en Række Værker om
den ældre gr. Litt. D. udmærkede sig foruden
ved sin omfattende Lærdom og usædvanlige
Arbejdsdygtighed ogsaa ved stor Originalitet og
en Fremstillingskunst, der skaffede hans Skr
stor Udbredelse gennem fl. Aarh.; kun faa og
spredte Brudstykker er bevaret.
W. N.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
