Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Digne, By i det sydøstlige Frankrig. Hovedstad i Dept Basses-Alpes (Provence) - Dignitar (lat.), Indehaver af en høj Stilling; bruges særlig i det kirkelige Sprog - Dignitet (lat.) eller Prælatur tillægger man i den kat. Kirke højere kirkelig Værdighed, som har sin egen Jurisdiktion - Digoin, By i Mellemfrankrig, Dept Saone-et-Loire, ved Loire - Digorier, en lille ossetisk Stamme i Kaukasien - Digraf, en enkelt Lyd, som skrives med to efter hinanden satte Bogstaver - Digraphis, se Rørgræs. - Digrbanke, ogsaa kaldet Bøgebjerg, der ligger paa Østsiden af Halvøen Hindsholm, Fyn - Digression (lat.), Afvigelse, Sidespring, Kommen bort fra Hovedsagen. Smlg. flg. Art. - Digression (lat.: »Afvigelse«) bruges undertiden i samme Bet. som Elongation (s. d.); - digte (Søv.), at tætne Lækager eller kalfatre (s. d.). - Digtekunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Matematikeren og Filosoffen Gassendi. Omegnen er
rig paa Frugthaver, og D. er kendt for sine
udmærkede Frugtkonserves. - D. (Dinia) har
været Bispesæde siden 4. Aarh. I Middelalderen
havde Byen større Bet. end nu; den led meget
under Hugenot-Krigene og under Pesten 1629,
som formindskede Indbyggerantallet fra 10000
til 1500.
G. Ht.
Dignitar (lat.), Indehaver af en høj
Stilling; bruges særlig i det kirkelige Sprog om
dem, der paa en ell. anden Maade har Dignitet.
Dignitet (lat.) eller Prælatur tillægger
man i den kat. Kirke enhver saadan højere
kirkelig Værdighed, som har sin egen Jurisdiktion.
Saaledes omfatter dignitates pontificales alle
Bisper, som har deres eget Stift, men altsaa
ikke Vi- og Titulærbisper, dignitates majores
dem, der paa særlig Maade har faaet en D.,
som Kardinaler, pavelige Legater og Nuntier, i
sin Tid Archidiakoner og Archipresbytere,
endvidere Overhoveder for Klostre og
Ridderordener, naar disse har egen Jurisdiktion.
Særlig er Ordet D. blevet brugt i Domkapitlerne,
hvor dette Prædikat tillægges de højere
Embedsmænd ell. Prælater: Archidiakon, Provst,
Dekan o. s. v.
H. O.
Digoin [di’gwæ], By i Mellemfrankrig, Dept
Saône-et-Loire, Arrond. Charolles, ved Loire,
hvor Canal du Centre gaar over Floden ved en
smuk Akvædukt og slutter sig til Canal Lateral.
(1906) 5321 Indb. Der er Industri i Fajance og
Porcelæn og betydelig Handel med Tømmer,
Jern og Kul.
G. Ht.
Digorier, en lille ossetisk Stamme i
Kaukasien, lever paa Nordsiden af Kaukasus ved
Bredderne af Tereks Biflod Urup i Distriktet
Vladikavkas og tæller henved 10000 Personer.
D., af hvilke de fleste nu er Kristne, regnes
for de intelligenteste Osseter (s. d.). Fra de
andre ossetiske Stammer er D. i sproglig
Henseende kun dialektisk forsk.
H. P. S.
Digraf, en enkelt Lyd, som skrives med to
efter hinanden satte Bogstaver, saaledes eng. th
i thin = Lyden [þ], sh i shin = Lyden [∫],
tysk ch i ach = Lyden [k]. En i mange Sprog
forekommende D. er ng = Lyden [ŋ] som i
dansk lang, eng. long o. s. v. Ogsaa i fl.
Fonetikeres Lydskriftsystemer forekommer D., f.
Eks. [mh] for ustemt m, men de er egl.
stridende mod Lydskriftens Væsen, der kræver eet
Tegn for een Lyd.
O. Jsp.
Digraphis [-fis], se Rørgræs.
Digrbanke, ogsaa kaldet Bøgebjerg,
trigonometrisk Station, der ligger paa Østsiden af
Halvøen Hindsholm, Fyn, og er en 35 m høj
Banke, som til Dels er skovbevokset og meget
kendelig fra Søen.
G. F. H.
Digression (lat.), Afvigelse, Sidespring,
Kommen bort fra Hovedsagen. Smlg. flg. Art.
Digression (lat.: »Afvigelse«) bruges
undertiden i samme Bet. som Elongation (s. d.);
oftere forstaas ved D. den Vinkel, som
Vertikalcirklen gennem en Stjerne, der kulminerer N.
f. Zenit, danner med Meridianen. Regnes D.
positiv mod V., negativ mod Ø., saa er D. og
Azimut tilsammen 180°. D. er størst, naar
Vertikalcirklen tangerer Stjernens
Parallelcirkel, og Bestemmelsen af det Azimut, hvori dette
finder Sted, Ø. og V. f. Meridianen, giver en
let og skarp Metode til at finde Meridianens
Retning. Aflæses nemlig en Horisontalcirkel i
begge Tilfælde, vil Gennemsnitstallet være
Meridianens Retning.
J. Fr. S.
digte (Søv.), at tætne Lækager eller
kalfatre (s. d.).
Digtekunst. Enhver Kunst gaar ud paa at
fremstille noget menneskeligt betydningsfuldt,
en sjælelig Værdi, et sindsbevægende
Livsindhold, Følelser, Stemninger og følelsesbetonede
Refleksioner, i Billedets, Anskuelsens Form. De
forsk. Kunster adskiller sig fra hverandre, ikke
ved Indholdet, idet den samme Følelse eller
Stemning kan vækkes ved forsk. Kunster, men
ved det Billedmateriale, som de anvender til
Udløsning af den sjælelige Værdi. Medens de
bildende Kunster (Billedhuggerkunst,
Bygningskunst og Maleriet) virker ved Rumsform og
Farve og Musikken ved Toner, virker D. ved
Forestillingsbilleder, der fremkaldes ved Ordet, med
hvilket de er associerede. Ved dette sit
aandelige og bøjelige Materiale er D. de andre
Kunster overlegen i Omfang, i sjælelig Dybde og
Inderlighed, ligesom den i det hele ogsaa har
spillet en langt større Rolle i Kulturens
Historie, og med en vis Ret kan det siges, at den
optager de fleste andre Kunster som Momenter
i sig. Den kan som Billedhuggerkunsten give os
plastisk-anskuelige Billeder, om den just ikke
kan give det menneskelige Legeme i den
samme Bestemthed ell. Udtrykkets Skønhed og
Farven med samme Tydelighed som Maleriet.
Den kan som Musikken, med hvilken den har
skønne Klangvirkninger og Rytmen tilfælles,
vække Stemninger. Men D. er ikke begrænset
til Stemninger og formløse, ubestemte
Sindsbevægelser, men den kan give os enhver
bestemt menneskelig Følelse, og den trænger ind
til ethvert dybere Livs- og Sjælsindhold. Den
giver os det stemningsskønne og Handlingens
Skønhed fyldigere og dybere end nogen anden
Kunst; de store æstetiske Provinser: det
ophøjede, det tragiske og det komiske tilhører
næsten udelukkende D., og den kan benytte det
hæslige og uddybe det karakteristiske til en
Formfylde, som ingen anden Kunst evner det.
Ved sit Materiale og Redskab, Forestillingen og
Ordet, er D. beslægtet med Videnskaben.
Fantasien, Tanken og Ordet er fælles for
begge, og Livets højeste Problemer, sidste Tanker
har fundet Udtryk i D. som i Filosofien. Men
Retningen er forsk. Videnskaben søger det
almene, Begrebet, Loven, det nøjagtige
Aarsagsforhold, D. Billeder, Situationer, Anskuelse og
Symboler og Følelsesbevægelser gennem dem. D.
er endvidere beslægtet med Retorik
(Veltalenhedskunst), og Sprogets kunstneriske
Former og retoriske Figurer er fælles for begge.
Men Retorikken vil overbevise og overtale, virke
paa Drift og Villie, D. vil glæde, lege, drømme
og virke paa Fantasien og den begærfri Følelse.
Den er et frit Fantasispil, Aandskræfternes fri
Leg, om man vil, men en Leg, i hvilken Livets
dybeste Alvor, de inderligste Følelser, de
højeste Tanker, de fineste Stemninger er med i
Legen, og dens opdragende Bet. ligger i dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
