Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Differentiation, Processer, hvorved ensartet Magma i Jordens Indre udsondres med forsk. kem. Sammensætning - differentiere, se Differentialregning. - Differentiering (biol.) betegner Forskellighed i Udformning hos en Organismes Dele - differere (lat.), vise Forskel, afvige, være ulige. - Diffession (lat.), Benægtelse. - Diffessions-Ed, den Benægtelses-Ed - difficil (lat.), vanskelig, vanskelig at behandle, umedgørlig. - difficile est satiram non scribere (lat.), »det er vanskeligt at lade være at skrive Satirer« - Difflugia, Slægt af encellede Organismer, som staar Amøberne meget nær - difform (lat.), misdannet, vanskabt. Difformitet, Vanskabning, Hæslighed. - Diffraktion, se Bøjning, Lysets. - Diffraktions-Kromoskop, Apparat til Fremvisning af Trefarvebilleder, fremstillede efter R. W. Wood's Metode. - diffundere (lat.), sprede til alle Sider, udgyde ; forøde, bortødsle - diffus (lat.). egl. udbredt, i Lægevidenskaben om en sygelig Forandring, hvis Afgrænsning med Omgivelserne ikke er skarp - diffus Hjernesklerose, Fællesbetegnelse for fl. ret sjældne betændelsesagtige ell.degenerative Hjernelidelser - Diffusion, en Bevægelse, som bestaar i, at et flydende Stof vandrer gennem et andet Stof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Krystallisations-D. kan tænkes foregaaet ved, at
de først udskilte Krystaller ved Strømninger
i Vædsken samles i enkelte Partier mere end i
andre, ell. ved at de, som i Reglen er de
tungeste, synker til Bunds, hvad der bevirker, at
de lavere Partier af en Eruptivbjergart bliver
mere jernrige (basiske) end de øvre.
I enkelte Tilfælde kan D. gaa overordentlig
vidt, saa at der dannes Bjergarter, der
fjerner sig meget stærkt fra den for Eruptiver
sædvanlige Sammensætning. Her kan f. Eks.
nævnes de vigtige Jernmalmudskillelser i
Sverige, Taberg, Gellivara, Kirunavara o. m. a.,
Svovl- og Kobberkislejet ved Sulitelma m. m.
Af de talrige Værker, hvor D. er nærmere
behandlet, skal her kun nævnes: Harker, The
natural history of igneous rocks (London 1909),
og Daly, Igneous rocks and their origin [New
York 1914).
O. B. B.
differentiere, se Differentialregning.
Differentiering (biol.) betegner
Forskellighed i Udformning hos en Organismes Dele,
hvorved fysiol. Arbejdsdeling muliggøres.
W. J.
differere (lat.), vise Forskel, afvige, være ulige.
Diffession (lat.), Benægtelse.
Diffessions-Ed, den Benægtelses-Ed, som
efter nogle Landes Ret (jfr saaledes D. L. 5-1
-6) under en Proces maa aflægges af den, der
vil benægte at have underskrevet et fremlagt
Dokument, hvorunder hans Navn staar, idet der
intet Hensyn tages til hans Benægtelse, hvis
Eden ikke aflægges.
E. T.
difficil (lat.), vanskelig, vanskelig at behandle,
umedgørlig.
difficile est satiram non scribere (lat.),
»det er vanskeligt at lade være at skrive
Satirer«. Ordet skyldes Juvenal Sat. I 30, hvor han
begrunder sit Forsæt at skrive Satirer ved at
henvise til, at det under de bestaaende
Samfundsforhold i Rom er »vanskeligt at lade det
være«.
A. B. D.
Difflugia, Slægt af encellede Organismer,
som staar Amøberne meget nær, idet de egl.
kun adskilles fra disse ved at være omgivne af
en kugle- ell. pæreformet Skal, dannet af
Sandkorn, Diatoméskaller e. l., som holdes sammen
ved et chitinagtigt Bindemiddel. En Række
herhen hørende Arter træffes alm. i vore ferske
Vande, enkelte ogsaa i fugtig Jord.
R. H. S.
difform (lat.), misdannet, vanskabt.
Difformitet, Vanskabning, Hæslighed.
Diffraktion, se Bøjning, Lysets.
Diffraktions-Kromoskop, Apparat til
Fremvisning af Trefarvebilleder, fremstillede efter
R. W. Wood’s Metode.
C. E. A.
diffundere (lat.), sprede til alle Sider,
udgyde; forøde, bortødsle; diffus, adspredt,
vidtsvævende, langtrukken. Diffusion,
Vidtløftighed i Tale ell. Skrift, smlg. ndf.
diffus (lat.). egl. udbredt, benyttes i
Lægevidenskaben om en sygelig Forandring, hvis
Afgrænsning med Omgivelserne ikke er skarp og
tydelig (modsat cirkumskript).
Lp. M.
diffus Hjernesklerose, Fællesbetegnelse for
fl. ret sjældne betændelsesagtige ell.
degenerative Hjernelidelser, ved hvilke det meste af
Hjernens Væv gaar til Grunde og erstattes af
den saakaldte Glia; Hjernen bliver herved helt
haard (sklerotisk). d. H. viser sig ved
Lammelser, Krampe og Blindhed.
K. H. K.
Diffusion kalder man en Bevægelse, som
bestaar i, at et flydende Stof vandrer gennem et
andet Stof uden nogen ydre Aarsag, alene p.
Gr. a. de uregelmæssige Bevægelser, som det
diffunderende Stofs mindste Dele udfører. At
saadanne Bevægelser finder Sted, kan under
visse Betingelser direkte ses ved Hjælp af et
stærkt forstørrende Mikroskop. Betragter man
saaledes en Vædske, hvori der findes meget
smaa Partikler, som f. Eks. en kolloid
Opløsning af Gummigut, vil man se, at disse er i en
ustandselig Bevægelse, der er desto livligere,
jo mindre Partiklerne er. Disse Bevægelser
kaldes de Brownske Bevægelser (efter
den eng. Botaniker Brown, der først iagttog
dem 1827) og skyldes de utallige Stød, som
Smaadelene modtager fra Vædskens Molekyler. Ved et
indgaaende eksperimentelt og teoretisk
Studium af de Brownske Bevægelser
har man været i Stand til at
bestemme den Energi og Hastighed,
hvormed saavel Smaadelene som
Vædskemolekylerne bevæger sig
(se nærmere Molekyl). For
bekvemt at kunne iagttage de smaa
Partikler, belyser man stærkt fra
Siden, saaledes at det direkte Lys
ikke kommer op i Mikroskopet; de
vil da give sig til Kende som lyse
Prikker paa mørk Grund paa
samme Maade som Støvkorn i et Bundt
Solstraaler, der ses fra Siden.
Man kender D. af Vædsker gennem Vædsker
og faste Legemer samt D. af Luftarter gennem
Luftarter, Vædsker og faste Legemer. D. af et
fast Legeme gennem et andet fast Legeme skal
i enkelte Tilfælde være paavist (Guld gennem
Bly ved alm. Temp.), men finder som Regel
ikke Sted. Et fast Legeme, der er opløst i en
Vædske, forholder sig som en Vædske. -
Lovene for D. kan studeres ved et simpelt
Forsøg. I et Cylinderglas hældes en stærk
Saltopløsning, der fylder Glasset halvt; paa
Opløsningen lægges en tynd Korkskive og nogle smaa,
hule Glasperler, hvis Vægtfylde kendes og
ligger mellem rent Vands og Opløsningens. Man
lader Vand i en tynd Straale løbe ned paa
Korkskiven, til Vandets Overflade staar ved
BB øverst i Glasset. De to Vædsker vil da støde
sammen ved AA med en ret skarp Skilleflade,
og her ligger alle Perlerne. Lader man Glasset
staa uforstyrret, udviskes Skillefladen
efterhaanden; Perlen a, hvis Vægtfylde kun er lidt
mindre end Saltopløsningens, synker, og
Perlen b, hvis Vægtfylde er lidt større end
Vandets, stiger, medens Perler med mellemliggende
Vægtfylde vil stille sig mellem a og b. Heraf
lærer man, hvorledes Vægtfylden efterhaanden
forandrer sig i de forsk. Lag af Vædsken, og
man faar herved Midler til Beregning af
Diffusionslovene. Saltets Bevægelse gennem
Vandlaget gaar fra Steder med stærkere
Koncentration til Steder med svagere, og Strømmen af
Saltmolekyler vil være desto stærkere, jo
hurtigere Koncentrationen ændres fra Sted til Sted.
For at faa stærk D. maa man altsaa bringe
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
