- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
152

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Difenylmetan, Benzylbenzol, C6H5.CH2.C6H5 - Diffamation, se Ærefornærmelser. - diffareatio, se divortium. - Differdinger-Profiler, se Dobbelt-T-Jern. - Difference (fr.) ell. Differens (lat.). Forskel, Meningsforskel. - Differenceforretning, en Leveringsforretning, der afgøres ved Betaling af Forskellen - Differens (mat.), d. s. s. Forskel. To Tals D. er det Tal, som lagt til det ene af Tallene giver det andet. - Differensforretning, d. s. s. Differenceforretning. - Differensregning er et Afsnit af den rene Matematik - Differensrække (mat.), ogsaa kaldet aritmetisk Række ell. aritmetisk Progression

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Diffamation, se Ærefornærmelser.

diffareatio, se divortium.

Differdinger-Profiler, se
Dobbelt-T-Jern.

Difference [-’raissa] (fr.) ell. Differens
(lat.). Forskel, Meningsforskel.

Differenceforretning [-raŋsə-], en
Leveringsforretning, der ikke afgøres ved virkelig
Levering af de Varer ell. Effekter, hvorom
den er afsluttet, men ved Betaling af
Forskellen mellem den Pris, hvortil Forretningen er
afsluttet, og den, hvortil Varerne ell.
Effekterne noteres ved Leveringsterminen. For at en
Forretning skulde være en D. i strengeste
Forstand, maatte det egl. udkræves, at det skulde
være kontraktmæssig fastsat, at den skulde
afvikles paa den anførte Maade, men dette er
saa at sige aldrig Tilfældet. D. udføres som
Regel paa den Maade, at Kontrahenterne
afslutter en virkelig Leveringskontrakt, og den,
der ønsker at afvikle den uden virkelig
Levering, maa saa inden Leveringsfristen »dække
sig«, d. v. s., hvis han er Køber, maa han
sælge, og hvis han er Sælger, maa han købe det
samme Kvantum til Levering, henh. Modtagelse,
i samme Termin. Om Formerne for disse
Forretninger, se Børs, Handel og
Terminshandel. P. Gr. a. den lette Adgang, som D.
giver til Spekulation over Evne og særlig til
Indvikling af Personer uden for
Handelsstanden i Spekulationer i Varer og Papirer, som
de mangler Kendskab til, har der ofte været
rejst Spørgsmaal om ad Lovgivningens Vej at
skride ind mod denne Art af Forretninger ell.
i alt Fald mod deres Udskejelser. Navnlig har
det i nogle Lande været betragtet som
tvivlsomt, hvorvidt der skulde tilkendes de Krav,
der rejser sig af D., Retsgyldighed, ell. de i
Lighed med Fordringer iflg. Spil og Væddemaal
skulde betragtes som ikke inddrivelige ad
Rettens Vej. I Frankrig afviste Domstolene
tidligere Fordringer i Anledning af D., idet de
stilledes lige med Væddemaalsfordringer, senere
er deres Retsgyldighed dog anerkendt. Noget
anderledes stiller Forholdet sig i Tyskland,
idet fl. Domme har fastslaaet, at Forretningen
savner Retskraft, selv om Kontrakten gaar ud
paa virkelig Levering, naar det af Sagens
øvrige Omstændigheder fremgaar, at saadan
Levering ikke i Virkeligheden har været tilsigtet.
Som Kriterier i denne Henseende er der
navnlig taget Hensyn til Kontrahentens Livsstilling
og Formuesomstændigheder, idet man er gaaet
ud fra, at Levering ell. Modtagelse ikke har
været tilsigtet, naar Køberen ell. Sælgeren iflg.
sin Livsstilling stod ganske fjernt fra virkelige
Handelsforetagender, ell. naar han var saa
uformuende, at Medkontrahenten maatte indse,
at virkelig Levering ell. Modtagelse af det
omkontraherede Kvantum var en Umulighed for
ham. I England og Nordamerika
følges nærmest lgn. Regler som i Frankrig. I nogle
andre Lande (Østerrig, Italien og
Spanien) er Differencekravenes Retsgyldighed
ubetinget anerkendt. Ogsaa i Danmark og
Norge maa D. anses som ubetinget
retskraftige, saa meget mere som Væddemaal i Alm.
antages at have Retskraft, idet Begrebet Spil
(»Dobbel« i D. L. 5-14-55) ikke betragtes som
omfattende Væddemaal.
(E. M.). C. Th.

Differens (mat.), d. s. s. Forskel. To Tals
D. er det Tal, som lagt til det ene af Tallene
giver det andet.
Chr. C.

Differensforretning, d. s. s.
Differenceforretning.

Differensregning er et Afsnit af den rene
Matematik, der behandler Afhængigheden
mellem en Funktion og dens Differenser af forsk.
Orden, d. v. s. Differenserne mellem
Funktionens Værdier svarende til en Række
Værdier af den Variable, disse Differensers
Differenser ell. Differenserne af 2. Orden o. s. v.
(se Differensrække). Naar man i en hel
rationel Funktion f(x) af n’te Grad indsætter en
Række ækvidistante Værdier for x og beregner
Differenserne, viser det sig, at de af n’te
Orden bliver lige store; man kan da omvendt,
naar blot man har bestemt een af Værdierne
for f(x) samt een Differens af hver af de n
første Ordner, finde først alle Differenserne af
n-1. Orden, saa dem af n-2. Orden o. s. v.,
endelig et hvilket som helst Antal af
Funktionens Værdier svarende til Rækken af
ækvidistante Værdier for x. Dette bruges med
Fordel ved den numeriske Løsning af Ligningen
f(x)0, hvor man bestemmer Værdien af f(x) for
en Række ækvidistante Værdier af x, samt ved
Beregning af Tabeller over Funktioner, hvis
Værdier inden for mindre Intervaller har deres
Differenser af en vis Orden tilnærmelsesvis lige
store.

D. lærer at udtrykke en Funktion, hvis
Værdier for n + 1 givne Værdier af x kendes, ved
et bekendt helt rationalt Polynomium + et
Restled, der ligger mellem kendte Grænser; den
derved fremkomne Newton’ske Formel spiller
en stor Rolle ved Interpolation (s. d.).

Det her sagte gælder ogsaa for ikke ækvidistante
Værdier, a, b, c. . . . af x, naar man indfører
de saakaldte dividerede Differenser, d. v. s.
i St f. f(b)-f(a) sætterf(b)-f(a), i St f. 2.
b-a
Differens sætterf(c)-f(b)-f(b)-f(a) o. s. v. - Den
c-bb-a
c-a

omvendte D. gaar ud paa at bestemme en
Funktion, hvis Differens for en vis Tilvækst
til x er = en given Funktion af x; man maa
her støtte sig til sit Kendskab til tidligere
fundne Differenser af Funktioner. Indsættes i en
Funktion f (x) for x de hele Tal 0, 1, 2 . . .
n-1, faas en Række, hvis Sum kan findes som
en Funktion af n, hvis Differens for Tilvæksten
1 til n er = f (n); adskillige vigtige Rækker
summeres paa denne Maade. I den omvendte
D. behandles ogsaa Opgaven at bestemme en
Funktion, naar der er givet en Ligning
(Differensligning) mellem den og dens
Differenser. - D.’s Begyndelsesgrunde er først
opstillede af Taylor (Methodus incrementorum
directa et inversa
[1715]). Af danske
Undersøgelser inden for D. maa nævnes Nørlund’s
over Differensligninger.
Chr. C.

Differensrække (mat.), ogsaa kaldet
aritmetisk Række ell. aritmetisk Progression, er en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0162.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free