Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dharma, i Sanskrit opr. Benævnelsen paa den Lov ell. faste Orden, som er Grundvolden - Dharmaputra, se Bhatgaon - Dharmsala, Sundhedsstation i det nordvestlige Himalaya i Distriktet Kangra (Pandshab, Forindien) - Dharwar, Hovedstad for det ved sin Bomuldsproduktion bekendte Distrikt D. - Dhatar (Skrt, »Skaberen«) er en Benævnelse, som i den ind. Religion bruges dels om Guderne i Alm., dels om bestemte Guder - Dhatupatha (Skrt), Navn paa de indiske Ordfortegnelser, som indeholder alle Verbernes primære Stamformer (»Rødder«) - Dhaw (Dau, Dhau), et arab. Fartøj - Dhawalaghiri (»det hvide Bjerg«), Bjergtop i Nepal i Central-Himalaya - Dhers (Dheras), lavtstaaende Folkestamme i Gudsharat i det vestlige Forindien - Dheune, lille Flod i det fr. Dept Saone-et-Loire - Dholen, den vilde ind. Hund - Dholera, By i Gudsharat i Forindien - Dholka, By i britisk Indien, Distrikt Ahmedabad af Præsidentskabet Bombay, ligger 45 km N. f. Cambay - Dholpur, indobritisk Vasalstat i Radshputana V. f. Floden Tshambal - d'Hondt, Victor, belg. Jurist, (1841-1901) - Dhoraji, By i Kathiavar i den indobritiske Prov. Bombay
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Verdensordenens Opretholdelse, kommer D. til
at betegne den ortodokse Religion (Lære og
Praksis) og Moralen (D. = »Pligt«) som
Del af denne, og de Institutioner
(Dharmacastra = »Lovbog«, jfr. Castra), hvori den
fremtræder, men ogsaa de Egenskaber og
Vilkaar (Dødelighed etc.), som de forsk. Væsener
efter Naturens Orden er underkastede. Hos
Buddhisterne betegner D.(Pali Dhamma) bl.
a. ligefrem Buddhismen. Efter det ind. System
opstilles 3 Drivfjedre til de menneskelige
Handlinger: D. (»Religion«, »Pligt«), artha
(»verdslig Fordel«), kama (»Lyst«), hvilke tilsammen
udgør Trivarga (»Tre-Klassen«); hertil
kommer ofte moksha (»Befrielse fra
Sjælevandringen«), som tillige med de 3 andre udgør
Caturvarga (»Fir-Klassen«), behandlet bl.
a. af Kshemendra i »Caturvargasangraha«
(udg. i »Kavyamala«, V, S. 75 ff., Bombay 1888).
- Personificeret er D. Retfærdighedens Gud,
en Prajapati (»Skaber«), Søn af Brahmán og
gift med 13 ell. 10 af Daksha’s Døtre og ved
dem Fader til Kama, Viçvedeva’erne,
Sadhya’erne, Vasu’erne etc. Hans Broder
og Modsætning er Adharma (»Ugudelighed«),
fra hvem Bhaya (»Frygt«), Naraka
(»Helvede«), Maya (»Blendværk«), Mrityu (»Død«)
etc. nedstammer. - D. bruges ogsaa som Navn
paa de dødes Gud Yama.
(S. S.). D. A.
Dharmaputra, se Bhatgaon.
Dharmsala, Sundhedsstation i det
nordvestlige Himalaya i Distriktet Kangra
(Pandshab, Forindien) paa en Bjergskraaning
mellem 1500-2120 m, hjemsøgtes 1905 af et
Jordskælv.
M. V.
Dharwar, Hovedstad for det ved sin
Bomuldsproduktion bekendte Distrikt D. (11745 km2
med [1911] 1026005 Indb.) i den indobritiske
Prov. Bombay, ligger 110 km fra Kysten og er
ved Jernbane forbundet med Goa og Bangalor.
Den har betydelig Bomuldshandel og (1911)
30289 Indb.
M. V.
Dhatar (Skrt, »Skaberen«) er en Benævnelse,
som i den ind. Religion bruges dels om
Guderne i Alm., dels om bestemte Guder. Begrebet
personificeredes tidlig ell. identificeredes med
Skaberguden Brahmán; særlig tillægges D.
Skabelsen af Livsfrugten, Ægteskabet,
Helbredelse af brudte Lemmer, Ordningen af Tiden, og
Navnene D. og Vidhatar (der begge mytol.
snart kaldes Aditya’er [Sønner af Aditi, det
absolutte, snart Sønner af Bhrigu eller
Brahmán) bruges sammen som hinanden
supplerende Udtryk for den personlige Guddoms
skabende og opholdende Virksomhed.
D. A.
Dhatupatha (Skrt), Navn paa de indiske
Ordfortegnelser, som indeholder alle
Verbernes primære Stamformer (»Rødder«), se:
indisk Filologi.
D. A.
Dhaw (Dau, Dhau), et arab. Fartøj, enten
aabent, halvdækket ell. heldækket med
temmelig højt Skrog, 1-3 Master og Latinersejl. D.,
som ogsaa kan bevæges ved Hjælp af Aarer,
bruges til Kystfart.
H. P. C.
Dhawalaghiri [ell. -’ri?] (»det hvide Bjerg«),
Bjergtop i Nepal i Central-Himalaya, 8176 m
høj. Fra dens store Gletschere strømmer Bække
til Gandak, en Biflod til Ganges.
M. V.
Dhers (Dheras), lavtstaaende
Folkestamme i Gudsharat i det vestlige Forindien, hvor
de er den ringeste og mest foragtede Gruppe
af den lavere Befolkning. I Ydre afviger de kun
lidet fra Bhilerne. Spredte i smaa Grupper fra
Dunghar-Bjergene til Mundingen af Narbada
bebor de elendige Hytter af Grene og lever af
Jagt, Fiskeri, en Smule Agerbrug og fremfor
alt af selvdøde Dyr, som Hinduerne overlader
dem.
M. V.
Dheune [dö.n], lille Flod i det fr. Dept
Saône-et-Loire, udmunder efter et 60 km langt Løb i
højre Bred af Saône, 2 km ndf.
Verdun-sur-le-Doubs. Dens øvre Løb benyttes af Canal du
Centre.
G. Ht.
Dholen, den vilde ind. Hund.
Dholera, By i Gudsharat i Forindien, laa
tidligere umiddelbart ved Bugten Cambay, men
er nu skilt fra Kysten ved et 19 km bredt
Sumpland, saa at Søhandelen gaar over de mindre
Pladser Khun og Bavliari, har Bomuldsspinderi
og Bomuldshandel og c. 10000 Indb. D. har
givet Navn til en paa det europ. Marked
velbekendt Bomuldssort.
M. V.
Dholka, By i britisk Indien, Distrikt
Ahmedabad af Præsidentskabet Bombay, ligger 45 km
N. f. Cambay. D. har Ruiner af Moskeer,
Paladser og Mausoleer fra Achmed Shah’s Tid
(18. Aarh.).
M. V.
Dholpur, indobritisk Vasalstat i Radshputana
V. f. Floden Tshambal, 2994 km2 med (1911)
263188 Indb., hvoraf 7 % Muhammedanere,
Resten Hinduer.
M. V.
d’Hondt [d-å.t?], Victor, belg. Jurist, f.
26. Novbr 1841 i Gent, d. 30. Maj 1901, blev
1863 Sagfører i sin Fødeby, 1875 Sekretær ved
Handelsretten og endelig 1885 Prof. ved Univ.
smst. Allerede 1878 udgav han et Flyveskrift
om de politiske Partiers forholdsvise
Repræsentation og arbejdede siden ihærdig for at
gennemføre denne Reform i sit Fædrelands
Valgordning. I dette Øjemed var han 1881
Medstifter af et eget Selskab, og i det
Maanedsskrift, La représentation proportionelle, som
dette Selskab siden 1882 har udg., har han
skrevet mange og værdifulde Artikler.
Ligeledes udgav han 1882 et større Skrift, Système
pratique et raisonné de représentation
proportionelle - samt 1885 en mindre Exposé af dette
System, og har heri udviklet og mat.
begrundet en Fremgangsmaade, ved hvilken man let
og hurtig kan udregne, hvorledes ved et
Listevalg de ledige Pladser skal fordeles mellem
de enkelte Partier nøjagtig i Forhold til deres
Stemmetal. Denne »d’Hondt’ske
Fordelingsmaade« blev 28. Febr 1890 optaget i det
danske Folketings Forretningsorden til Brug ved
Sammensætning af Udvalg, og saa snart
Medlemmerne har fordelt sig i saakaldte
»Valggrupper«, kan det øjeblikkelig opgives, hvor
mange Pladser i Udvalget der tilfalder hver
enkelt Gruppe.
E. E.
Dhoraji, By i Kathiavar i den indobritiske
Prov. Bombay med (1911) 24116 Indb.
M. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
