Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Deviation. Misvisningen fra Stedets Meridian (d. v. s. sand N.-S. Retning) - Deviationsbøjer (Søv.) er Bøjer, der er anbragte til Hjælp for Skibe, der skal undersøge Kompassets Deviation - Deviationstabel, se Deviation - Dévié, tjenstlig Bemærkning i Telegrammer, der omdirigeres ad anden Vej end den sædvanlige - Deville, Ch., se Sainte-Claire D. - Deville-lés-Rouen], By i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine-Inférieure, 5 km NV. f. Rouen - Devillez, Louis Henry, belgisk Billedhugger, (1855- ) - Devilly, Théodore Louis, fr. Maler, (1818-1886) - Devils Thumb (Djævelens Tommelfinger), Grønlands Vestkyst, en høj, fritstaaende Klippesøjle - Devimahatmya (Devi's Majestæt) kaldes Kap. 81-93 af Markanqleya-Purana - Devise (fr., af lat. dividere, dele), i Riddertiden, en Sentens ell. et enkelt Ord i nøje Forbindelse med en Figur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
devierende Kurs, ξ. A er lig Konstant-D., Bsinξ
+Ccosξ repræsenterer Halvcirkel-D. og Dsin
2ξ+Ecos 2ξ Kvadrant-D.
Af forsk. Aarsager vil den D., der til en
bestemt Tid og paa et givet Sted findes paa
Kompasset, i Reglen senere paa Rejsen undergaa
Forandringer, hvorfor der stadig maa foretages
Kontrol af D. paa de forsk. Kurser, som Skibet
efterhaanden styrer. Af Mænd, der i Tidens
Løb har ydet væsentlige Bidrag til Kundskaben
om D.’s Væsen, Beregning og Kompensation m.
m. kan nævnes af Udlændinge: Flinders,
Poisson, Airy, Evans og Arcib Smith, samt af
Danske: Lous, Tuxen, Fischer og Clausen.
H. E.
Deviationsbøjer (Søv.) er Bøjer, der i flere
Havne er anbragte til Hjælp for Skibe, der
skal undersøge Kompassets Deviation. Skibene
kan under Omsvajningen fortøje i Bøjerne, fra
hvilke Retningerne til forsk. Landmærker
forud er bestemte.
H. E.
Deviationstabel, se Deviation.
Dévié [de’vie], tjenstlig Bemærkning i
Telegrammer, der under Ledningsafbrydelser ell. af
andre Aarsager omdirigeres ad anden Vej end
den sædvanlige.
M. G.
Deville [dö’vil], Ch., se Sainte-Claire D.
Deville-lès-Rouen [dö’vil-le-’rwã], By i det
nordvestlige Frankrig, Dept Seine-Inférieure,
Arrond. Rouen, 5 km NV. f. Rouen, hvortil den
i Virkeligheden er Forstad, har c. 6000 Indb.
og Industri i Bomuld, Maskiner og Kemikalier.
G. Ht.
Devillez [dövi’je], Louis Henry, belgisk
Billedhugger, f. 19. Juli 1855 i Mons, studerede
særlig i Paris under Cavelier og blev en flittig
Udstiller til Paris’ Saloner. Kendte Arbejder:
Bronzestatuen »Abyssinier« (1876), Statuerne
»Indslumret Bakkantinde« (1879), »Diana«
(1881), »St Georg« (1884), »Étude«
(Bronzemaske), »Aurora« i Bryssels bot. Have og
Dobbelt-Monum. over D.’s Fader og Guibal foran
École des Mines i Mons.
A. Hk.
Devilly [dövi’ji], Théodore Louis, fr.
Maler, f. 28. Oktbr 1818 i Metz, d. 24. Decbr
1886 i Nancy, ved hvis Mus. han i Slutn. af
sit Liv virkede som Konservator. Efter en
Uddannelse i Paris under P. Delaroche virkede
han længe i Metz. Medens han ogsaa har syslet
med mytologiske Emner (»Amfitrite«, »Sovende
Bakkantinde« etc.), har han dog særlig vundet
Anseelse for en Del godt opfattede og dygtig
malede Soldater- og Slagbilleder: »Kosak«
(1853), »Bivuak 1812« (1857), det betydelige
»Jægere, der forsvarer sig imod fremtrængende
Kabylere« (1859), »Slaget ved Solferino« (1861)
m. fl. Den fr.-tyske Krig gav ham ogsaa Stof
til fl. Krigsbilleder.
A. Hk.
Devils Thumb [’dev£z-’þam] (Djævelens
Tommelfinger), Grønlands Vestkyst, 74° 40’ n.
Br. og 57° v. L. f. Grw., en høj, fritstaaende
Klippesøjle, der staar paa en c. 7 Sm lang og
c. 3 Sm. bred Ø. Den ligner et Kirkespir og
hæver sig c. 200 m over sin Basis. Spidsens
Højde over Havet er 840 m. D. T. er en
fortrinlig Landkending. Navnet hidrører
sandsynligvis fra Hvalfangere og findes paa Kort fra
Beg. af 19. Aarh. Intet Sted af Baffins-Bugten
er saa frygtet som dens Omegn, hvor der altid
findes talrige Isfjælde, hidrørende fra to
mægtige Isstrømme, der udmunder i Bugten N. og
Ø. f. Øen. Dr. Isaac Hayes ankrede 1869 med
Dampskibet »Panther« 2 Sm. fra Øen, som han
besteg, og hvor han fandt talrige Spor af
Rensdyr; men Skibets farlige Situation tillod ham
ikke at opsøge Dyrene. Selve Spidsen var det
selvfølgelig umuligt at bestige. Den nøjagtige
Plads af D. T. har været tvivlsom, indtil J. A.
Björling 1891 bestemte den paa en Baadrejse
N. efter fra Upernivik.
G. F. H.
Devimahatmya (Devi’s Majestæt)
kaldes Kap. 81-93 af
Markandeya-Purana (udg. i denne i »Bibl. Indica«; særskilt
med lat. Oversættelse af Poley 1831); det er
de nordindiske Durga-Dyrkeres vigtigste
hellige Bog.
(S. S.) D. A.
Devise (fr., af lat. dividere, dele), i
Riddertiden, da D. opkom, Betegnelse for en Sentens
ell. et enkelt Ord i nøje Forbindelse med en
ell. anden Figur, malet paa Skjold ell. Harnisk
ell. broderet paa Faner, Skærf o. l., senere
ogsaa paa Klædedragten. Som Eksempler kan
anføres, at Frans I af Frankrig førte en kronet
Salamander, omgivet af Flammer, med
Sentensen Nutrisco et extinguo, Kejser Karl V to
kronede Herkulessøjler - Plus ultra -, Henrik VIII
af England et kronet Faldgitter - Securitas
altera -; en straalende Sol med Sentensen
Nec pluribus impar kendes som Fane-D. fra
Ludvig XIV’s Tid. Ikke blot enkelte Personer,
ogsaa hele Slægter, Munke- og Ridderordener,
Byer, Selskaber o. s. v. førte D. Om dennes
Tilknytning til fyrstelige og adelige Vaabener
- navnlig eng. - se Heraldik (specielt
Begrebet badge). I Modstrid med den opr. Bet.
blev D. efterhaanden den blotte Betegnelse for
Sentensen, Valgsproget, i ældre Tid som Regel
affattet paa Latin eller Fransk, udtrykkende
Anskuelser, Trosbekendelse, Smag, personlige
Egenskaber ell. hentydende til Vedk.’s Stilling;
i sin Ordlyd af højst forsk. Art, moralsk,
kristelig, satirisk o. s. v. En D. kunde være saa
kortfattet, at den blev uforstaaelig, ikke mindst
naar den var afkortet til de paagældende Ords
Begyndelsesbogstaver; ogsaa Udraab, f. Eks.
under Slaget (Slægten Bourbon’s D. var
Bourbon Notre Dame!), Ordspil, endog en
enkelt Datum (Byen Saint-Germain-en-Layes
»5. September 1638«, Ludvig XIV’s Fødselsdag)
blev benyttet. I Bet. Sentens alene træffes D.
f. Eks. under utallige Vaabener, undertiden
hentydende til Figurer i disse, paa Faner,
Mønter, Ordensinsignier, Ex libris, ja selv paa
Bygningsværker og Skibe (Bagstavnen). De eng.
Kongers arvelige D. Dieu et mon droit læses
under Englands Vaaben, særlig kendt er ogsaa
det nederlandske Vaabens Je
maintiendray, Preussens Gott mit uns o. s. v.
Ogsaa paa dette højst specielle Omraade har
Verdenskrigen sat Spor; under det
østerrig-ungarske Dobbeltmonarkis sammenstillede
Vaabener føres nu D. Indivisibiliter ac
inseparabiliter. Blandt de D., der er knyttede til
Ridderordener, kan nævnes
Hosebaandsordenens Honny soit qui mal y pense,
Dannebrogordenens »Gud og Kongen«,
Nordstjerneordenens Nescit occasum, Olavsordenens »Ret og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
