Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Desprez, Jean Louis, fr. Maler og Arkitekt, (1743-1804) - de Spuches, se Spuches - Des Roches de Parthenay, Jean Blaise, fr. Adelsmand og Forf., ( -1766) - Dessaix, Joseph Marie, Greve, fr. General, (1764-1834) - Dessalines, Jean Jacques, Kejser paa Haiti 1804-06, (1758-1806) - Dessau, Hoved- og Residensstad i Hertugdømmet Anhalt, ligger paa venstre Bred af Mulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa Papiret. Hans egl. Felt var Teatermaleriet,
i hvilket Fag han efter Datidens Meddelelser
skal have været en meget forfaren og
initiativrig Kunstner; han blev Dekorationsmaler ved
den kgl. Opera, men opnaaede senere Titlen
»Kongens første Arkitekt« og »Generalagent for
de fri Kunster«. Som Arkitekt var han
uudtømmelig i Projekter, der uden smaalige
Hensyn til Penge ell. andre praktiske
Vanskeligheder rejste Marmorslotte i »antik Manér« med
Statuer, Springvand, Grotter o. a. pittoreske
Herligheder og frejdig »forbedrede« gl.
Bygninger efter gustaviansk Kunstrecept; hans
Omdannelse af Riddarholmskirken til et antikt
Pantheon, hans Opførelse af et mægtigt Haga-Slot
etc., Arbejder, der ret tilfredsstillede Kongens
Pragtlyst og Fantasiekskursioner, blev dog kun
til Luftkasteller; han fik opført det lille
Haga-Slot (Kongens Pavillon), det bot. Auditorium i
Upsala m. m. D. var i hele sin
Kunstvirksomhed den drevne Dekoratør, hvis Evner
glippede over for en solid Gennemførelse af større
Opgaver. Dette gælder ikke mindst hans
Historiemalerier; af de 11 store Malerier til
Forherligelse af de sv. Sejre i den finske Krig blev
han kun færdig med et Par, saaledes »Slaget
ved Hogland« (Rosersberg), nok til at vise hans
Uformuenhed i den »store Kunst«. I
Nationalmuseet i Sthlm ses bl. a. »Gustaf III overværer
Messen i Peterskirken«. D. var en dygtig og
aandfuld Akvarelmaler (Prøver i Louvre); han
raderede ogsaa.
A. Hk.
de Spuches [de-’spukes], se Spuches.
Des Roches de Parthenay
[dæ-’rå∫-dö-parto’næ], Jean Blaise, fr. Adelsmand og
Forf., virkende i Danmark; Fødselsaar ukendt,
d. i Kbhvn 1766. D. tilhørte en adelig reformert
Slægt fra La Rochelle og havde i nogle Aar en
offentlig Ansættelse i denne By ved
Finansstyrelsen, indtil han forulempet ved den
Intolerance, han som Ikke-Katolik var udsat for,
1730 emigrerede til Holland. Allerede forinden
havde han gjort geogr. og hist. Studier og da
særlig interesseret sig for Norden. Denne
Interesse fik nu et Udslag ved hans i
Amsterdam 1730-32 udgivne Histoire de Danemark i
7 Bd. Videnskabelig Bet. har dette Værk ikke,
da det for en stor Del er Overs. af værdiløse
og ukritisk valgte Skr. Det sidste Bd
omhandler Frederik IV’s Regering. D. kom senere til
Danmark og tilhørte den lille Kreds af litterære
fr. Kolonister, som havde slaaet sig ned i
Hovedstaden (Mallet, La Beaumelle o. fl.). Han
ernærede sig her ved forsk. litterær Virksomhed,
overs. saaledes Holberg’s »Moralske Tanker« og
en Række danske Ordsprog paa Fransk (1757),
en Samling, der rigtignok udmærker sig ved
højst besynderlige Misforstaaelser af det
Danske. Sammen med Mallet udgav han 1753-58
Mercure Danois, en paa Fransk skrevet Journal
af kritisk og belletristisk Indhold. Han endte
sit Liv under meget trange Forhold efter
forgæves at have forsøgt at stifte et
Understøttelsesselskab, der dels skulde hjælpe Folk til at
blive gifte, men dels ogsaa understøtte
trængende gl. Mænd og Kvinder. (Litt.: Stolpe,
»Dagspressen«, IV; »Historisk Tidsskrift« V, 4.
Bd, og VII, 1. Bd).
J. Cl.
Dessaix [dæ’sæ], Joseph Marie, Greve,
fr. General, f. 1764, d. 1834. Han traadte 1789
som Frivillig ind i Nationalgarden, avancerede
hurtigt til Oberst og saaredes haardt ved
Toulons Belejring. Senere kæmpede han i
Pyrenæerne, deltog under Bonaparte i Felttoget i
Norditalien og blev Krigsfange ved Rivoli. 1803
udnævntes han til Brigadegeneral, deltog med
stor Tapperhed i Slagene ved Ulm og Wagram,
hvor han atter saaredes haardt, udnævntes til
Divisionsgeneral 1809 og ophøjedes 1810 i
Grevestanden. Han deltog i det russ. Felttog 1812 og
kæmpede med sædvanlig Dygtighed ved
Smolensk og Moskva. D. sluttede sig i de 100 Dage
til Napoleon og blev Kommandant i Lyon. Efter
Napoleon’s Nederlag ved Waterloo holdtes han
1816 i nogen Tid fængslet og levede derefter
i Stilhed indtil Julirevolutionen 1830, da han
overtog Posten som Kommandør for
Nationalgarden i Lyon.
B. P. B.
Dessalines [dæsa’lin], Jean Jacques,
Kejser paa Haïti 1804-06, f. 1758 paa Haïti
som Negerslave, deltog 1795 i Negrenes
Opstand og udmærkede sig baade ved Tapperhed
og Grusomhed, saavel mod Mulatterne som mod
de Hvide; udnævntes af Toussaint l’Ouverture
til General. Da de fr. Tropper 1802 kom
derover, underkastede han sig ligesom de andre
Negergeneraler, men kun paa Skrømt, og da
den ny Opstand begyndte, sluttede han sig
dertil, fik Tropperne fordrevne og et Blodbad
forøvet paa de Hvide. Han lod sig først Jan. 1804
udnævne til Generalguvernør paa Livstid
(ligesom den fr. Førstekonsul) og senere 8. Oktbr
s. A. krone til Kejser under Navnet Jacques
I, samt genoptog Øens gl. Navn Haïti i St f.
»Trældomsnavnet« Saint Domingue. Foraaret
1804 havde han gjort et mislykket Forsøg paa
ogsaa at undertvinge den sp. Del. Hans
Grusomhed og Vildskab voksede, indtil han 17.
Oktbr 1806 blev myrdet.
E. E.
Dessau [’dæsa^u], Hoved- og Residensstad i
Hertugdømmet Anhalt, ligger paa venstre Bred
af Mulde, 3 km fra dens Udløb i Elben i en
eng- og skovrig Egn. (1910) 56605 Indb., med
Garnison. Byen gør et venligt Indtryk med sine
træbeplantede Gader og talrige smukke
Bygninger og Monumenter. Det hertugelige Palads (opf.
1748, udvidet 1875) indeholder det hertugelige
Arkiv og en Malerisamling. Af Byens 6 Kirker
er den vigtigste Slotskirken, som rummer
Malerier af Cranach. Raadhuset er fuldført 1901,
og 1904 aabnedes en Kunsthalle. Af Monumenter
nævnes Statuerne af Hertug Leopold (»der alte
Dessauer«) og Leopold Fr. Frants, et
Krigermindesmærke og et Mindesmærke for Filosoffen
Moses Mendelssohn. Af Opdragelsesanstalter
findes et Gymnasium, et Realgymnasium, et
Lærerindeseminarium, en Kunstindustriskole, et
Hofteater og et hertugeligt Bibliotek (80000 Bd).
Der findes et Sygehus og talrige milde
Stiftelser. Den vigtigste Industri er
Sukkerfabrikationen, desuden er der Industri i Uld,
Bomuld og Maskiner og en betydelig Kornhandel.
D. er et vigtigt Jernbaneknudepunkt. - D., opr.
Dissouwe, er grundlagt i Slutn. af 12. Aarh. af
indvandrede Flamlændere, under Albrecht der
Bär. Allerede 1213 havde den opnaaet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
