- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
35

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - derivativ (afledet) Erhvervelse vil sige Erhvervelse af en Ret ved Indtræden i en andens Ret - derivatorisk, hvad der hører til Derivation, Afledning, se afledende Midler - Derivatum (Plur. Derivata; af lat. derivare, at aflede) i Grammatikken: et Ord, der er dannet ved Afledning af et andet Ord - derivere (lat.), aflede, udlede, stamme fra - Derketo (Dea Syria), d. s. s. Atargatis, under hvilket Navn Astarte dyrkedes i det nordlige Syrien - Derkylidas, spartansk Feltherre p. Gr. a. sin Snuhed kaldet Sisyfos - Derma, se Hud - Dermaleichus, se Fuglemider - Dermanyssus, se Gamasidæ - Dermatin, et Serpentinen nærstaaende grønt Mineral, fra Waldheim i Sachsen - Dermatitis (gr.), Hudbetændelse - Dermatochelys, se Havskildpadder - dermatogen (gr.), fra Hudlaget udviklet - Dermatogen (bot.) kaldes i Histologien Plantens unge, endnu delingsdygtige Hudvæv - Dermatografi er et Fænomen, som bestaar i, at Berøring af Huden kan fremkalde Striber - Dermatol, basisk gallussurt Vismut, dannes ved Fældning af en Opløsning af Vismutnitrat i Eddikesyre - Dermatolog, en Læge, der specielt beskæftiger sig med Studiet og Behandlingen af Hudsygdomme - Dermatologi (gr.), Læren om Hudsygdomme - Dermatolysis (gr.), Løsning af Huden - Dermatomykose (gr.), Svampsygdomme paa Huden - Dermatonose (gr.), Hudsygdomme - Dermatophagus, se Fnatmider - Dermatophili, se Haarsækmider - Dermatoplastik (gr.) er den kir. Virksomhed, som gaar ud paa at rette paa Misdannelser, opstaaede ved Tab af Hudpartier - Dermatozoer, Snyltedyr, som lever paa ell. i Hude - Dermestidæ, se Klaner - Dermoid (Dermoidcyste), en Cyste, i hvis Indhold der findes Fedt, Overhudsskæl, Haar - Dermoplastik, d. s. s. Dermatoplastik - Dermoptera, Insektædere med Flagrehud, se Galeiopithecus - Dernah (Darnis), lille Havnestad ved Middelhavet paa Kysten af Barka, i den ital. Koloni Cyrenaica, 330 km ØNØ. f. Bengasi - Dernbachit, d. s. s. Beudantit - Dernburg, Bernhard, tysk Minister, (1864- )

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hævd, godtroende Omsætningsadkomst af
Penge, Gældsbreve, Konnossementer o. desl.). Ved
denne ekstinktive Erhvervelse fortrænges
altsaa en bestaaende Ret af en ny, der har sin
selvstændige Oprindelse og sit selvstændige
Indhold uafhængig af den fortrængte, medens ved
den d. E. den ny Ret netop bestemmes ved den
gamle, hvorfra den afledes.
E. T.

derivatorisk, hvad der hører til Derivation,
Afledning: se afledende Midler.

Derivatum (Plur. Derivata; af lat.
derivare, at aflede) er i Grammatikken
Benævnelse paa et Ord, der er dannet ved Afledning
af et andet Ord, hvilket da kaldes dets
Stamord. Et Ord kan selv være afledet og tillige
optræde som Stamord til andre Ord: kær >
kærlig > Kærlighed. Afledte Ord kan være
Denominativa og Verbalia. Se Orddannelse.
P. K. T.

derivere (lat.), aflede, udlede, stamme fra.

Derketo (Dea Syria), d. s. s. Atargatis,
under hvilket Navn Astarte dyrkedes i det
nordlige Syrien.

Derkylidas [gr. -’li-], spartansk Feltherre
p. Gr. a. sin Snuhed kaldet Sisyfos, vandt 411
f. Kr. de lilleasiatiske Byer Abydos og
Lampsakos for Sparta. 397 lykkedes det D. at faa sluttet
en Vaabenstilstand mellem Sparta og Persien
paa Grundlag af de gr. Stæders Uafhængighed;
da Agesilaos kort efter kom til Asien med en ny
Hær, virkede D. sammen med ham og reddede
efter Konon’s Sejr ved Knidos (394) Abydos og
Sestos for Sparta.
K. H.

Derma, se Hud.

Dermaleichus [-la^ikus], se Fuglemider.

Dermanyssus, se Gamasidæ.

Dermatin, et Serpentinen nærstaaende grønt
Mineral, fra Waldheim i Sachsen.

Dermatitis (gr.), Hudbetændelse.

Dermatochelys [-ke-], se Havskildpadder

dermatogen (gr.), fra Hudlaget udviklet.

Dermatogen (bot.) kaldes i Histologien
Plantens unge, endnu delingsdygtige Hudvæv,
altsaa Vækstspidsens og de unge
Sidedannelsers yderste Cellelag. Se Periblem,
Plerom og Vækstspids.
V. A. P.

Dermatografi er et Fænomen, som bestaar
i, at Berøring af Huden paa bestemt Maade ell.
under visse Forhold kan fremkalde røde ell.
hvide ophøjede Striber, som kan holde sig en
kort Tid. Hvis man saaledes med Neglen ell.
en stump Genstand skriver ell. tegner paa
Huden, kommer der en ophøjet »Skrift« frem. I sin
letteste Form kendes dette Fænomen fra den
daglige Erfaring, fra de bekendte Mærker paa
Huden af Uldtrøjer, Strømper; men særlig
fremtrædende er Fænomenet hos nervøse
Individer, især ved enkelte Nervesygdomme, hvor
det kan faa Karakteren af et Nældefeberudslet
(Urticaria factitia).
(A. F.). H. I. B.

Dermatol, basisk gallussurt Vismut, dannes
ved Fældning af en Opløsning af Vismutnitrat i
Eddikesyre med en varm Opløsning af
Gallussyre. Det fremkomne Bundfald, som ved
Udvaskning med Vand befries for Salpetersyre,
udgør et tungt, gult Pulver, uden Lugt og
næsten uden Smag; det er uopløseligt i Vand,
Vinaand, Æter og fortyndede Syrer, det
opløses i Natron uden Udskilning af
Vismutiltehydrat. Sammensætningen er ikke aldeles
konstant, men svarer nærmest til C6H2(OH)3COOBi
(OH)2. D. anvendes i Medicinen særlig ved
Saarbehandling - Saar af alle Slags, brændt Skade,
vædskende Ekzem etc. -; det har dog ikke i
alm. Forstand antiseptiske Egenskaber, men
virker særlig udtørrende, sekretionshemmende.
Det benyttes enten som Strøpulver, alene ell.
blandet med Stivelse, ell. i Salver (10-20 %).
Ogsaa indvendig er D. anvendt med Held ved
profuse Diarréer hos brystsyge, Tyfuspatienter
etc., i Dosis af 0,25-0,5 g 4-8 Gange dgl. D.
er ugiftig.
(A. B.). E. K.

Dermatolog, en Læge, der specielt
beskæftiger sig med Studiet og Behandlingen af
Hudsygdomme.
E. P-n.

Dermatologi (gr.), Læren om Hudsygdomme.

Dermatolysis (gr.), Løsning af Huden.

Dermatomykose (gr.), Svampsygdomme paa
Huden.

Dermatonose (gr.), Hudsygdomme.

Dermatophagus [-fa-], se Fnatmider.

Dermatophili [-fi-], se Haarsækmider.

Dermatoplastik (gr.) er den kir. Virksomhed,
som gaar ud paa at rette paa Misdannelser,
opstaaede ved Tab af Hudpartier, og forme Delene
saa nær som muligt efter den opr. Skikkelse.
Resultaterne søges opnaaet ved paa forsk.
Maade at flytte Hudstykker fra sunde Dele af
Legemet hen paa de Steder, hvor Huden er gaaet
tabt (smlg. plastiske Operationer).
E. A. T.

Dermatozoer [-so’ər], Snyltedyr, som lever
paa ell. i Huden. Dermato-zoonoser,
Hudsygdomme, foranledigede ved D.
E. P-n.

Dermestidæ, se Klaner.

Dermoid (Dermoidcyste), en Cyste, i
hvis Indhold der findes Fedt, Overhudsskæl,
Haar, undertiden Tænder, smaa, knogleagtige
Dele. Disse Dannelser maa enten anses for
tilfældige Indkrængninger af Huden ell. for
Teratomer, idet der skulde ligge et Dobbeltmisfoster
til Grund for Dannelsen. Mellem de forholdsvis
hyppige Steder for D. maa nævnes
Æggestokken; udvendig paa Legemet har man særlig
fundet D. ved Steder, hvor der i Fosterlivet
har været Spaltedannelser, men hvor
Lukningen er sket ufuldstændigt.
E. A. T.

Dermoplastik, d. s. s. Dermatoplastik.

Dermoptera, Insektædere med Flagrehud,
se Galeopithecus.

Dernah (Darnis), lille Havnestad ved
Middelhavet paa Kysten af Barka, i den ital.
Koloni Cyrenaica, 330 km ØNØ. f. Bengasi, c.
8000 Indb. Staden, der kun har en tarvelig Red,
ligger mellem to Høje og omgives af Saltsumpe,
hvorfor den er meget usund, men den har en
Del Bet. for Handelen med det Indre. 1911 blev
den annekteret af Italienerne.
C. A.

Dernbachit [-’kit], d. s. s. Beudantit.

Dernburg [’dærnburk], Bernhard, tysk
Minister, f. 17. Juli 1864 i Darmstadt af jødisk
Byrd, uddannedes i New York til Handelsmand
og var 1890-1901 Direktør for et tysk-amer.
»Treuhand«-Selskab, samt ledede derefter 1901
-06 en Handels- og Industribank i Darmstadt.
Septbr 1906 overtog han Ledelsen af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free