- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
26

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Deportation (lat.), tvungen Bortsendelse - deportere, forvise og sende bort, se Deportation - déposé (fr.), deponeret, indregistreret, lovlig beskyttet (om Mønstre, Varemærker o. desl.) - Deposita, se Bank, S. 620 - Depositar (lat.), den, hos hvem noget deponeres - Deposition (lat.), det at deponere; ogsaa en (for en Ret) afgivet Forklaring. Se endvidere Bank, S. 621 - Deposition, Deposits, deponere, akademiske Betegnelser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hermed ophørte D. til Australien dog ikke. Dels
vedblev man at deportere til Van Diemens
Land, dels genoptog man i Slutn. af 1840’erne
- for en kortere Tid - D. til New South Wales,
trods Kolonisternes Protester, dels forsøgte man
endelig at benytte Vestaustralien som
Deportationssted - betegnende nok efter Anmodning
af de der bosatte faatallige Kolonister, hvem
det endnu paa dette Tidspunkt i høj Grad
skortede paa Arbejdskraft, og som derfor var
særlig begærlige efter det billige Arbejde, som de
kunde faa gennem de Deporterede. I Løbet af
1853-64 af skaffede England imidlertid
fuldstændig Deportationsstraffen og erstattede den
med Strafarbejde og Fængselsstraffe. Bemærkes
kan endnu, at D. aldrig har fundet Sted til de
australske Kolonier Sydaustralien og Victoria. -
I Frankrig kendte man D. allerede under den
store Revolution. Personer, hvis Sindelag
fandtes mistænkeligt, deporteredes saaledes til
Cayenne iflg. la loi des suspects. I code pénal (1810)
fandtes ogsaa en Bestemmelse om, at D. skulde
kunne anvendes, men den kom aldrig til
Udførelse og ophævedes 1832. 1850 genindførtes D.
saaledes, at der maa skelnes mellem egl. D.
og Transportation. Egl. D. hjemles kun
for politiske Forbrydelser og falder i 2 Grader.
1. Grad udstaas paa et sikkert omsluttet
oversøisk Sted (une enceinte fortifiée) og er en
meget streng Straf. 2. Grad, D. simple, medfører
mindre streng Opsigt og forsk. andre
Lempelser (L. 1872). D. i 1. Grad udstaas paa Øen
Ducas, i 2. Grad paa Øen Des Pins (begge i
Ny-Kaledonien). Det ny Udkast til code pénal
kender ikke D. - Transportation er
hjemlet for alm. borgerlige Forbrydelser, idet
Tugthusarbejde (travaux forcés) skal udstaas af
Mænd under 60 Aar, fra 1854 i Guyana, fra
1864 i Ny-Kaledonien. Ved god Opførsel kan
den Dømte opnaa en Række Lettelser, i
Særdeleshed Anvisning af Land til Bebyggelse for
egen Regning, hvorfor Transportation er meget
efterstræbt af Forbrydere, der tror i
Ny-Kaledonien at finde et Eldorado, hvilket er meget
langt fra Virkeligheden. - Endelig hjemler L.
27. Maj 1885 Rélégation for visse Recidivister,
særlig saadanne, som i Løbet af 10 Aar 2 Gange
er blevet dømt til Tugthusarbejde, ell. som
foruden en saadan Straf 2 Gange er blevet idømt
Fængsel ell. Tvangsarbejde for Tyveri,
Bedrageri, Underslæb, Sædelighedsforbrydelser,
Vagabondering ell. Betleri. Hensigten hermed har
været saa vidt muligt at rense Frankrig for
professionelle Tyve, Vagabonder og Alfonser,
uden at det dog kan siges, at Formaalet i nogen
nævneværdig Grad er naaet. Overhovedet maa
D. i Frankrig siges i alt væsentligt at have
været forfejlet og er forkastet af moderne
Kriminalister, ligesom Tilstanden paa
Deportationsstederne af de paalideligste Forf. skildres som
nærmest rædselsfulde. - I Rusland har D.
været benyttet siden 17. Aarh. og forekommer
i 4 Former: 1) Forvisning til Sibirien med
haardt Tvangsarbejde (Katorga) til Landets
Kultivering ell. til Bearbejdelse af Kulgruberne paa
Øen Sachalin. Den idømmes i 7 forsk. Grader,
fra 4 Aar til Livstid. Efter Straffens Udstaaelse
anvendes Tvangsanbringelse et ell. andet Sted
i Sibirien. 2) Tvangsophold i Sibirien uden
Tvangsarbejde falder i 2 Grader, efter
Opholdsstedets større ell. mindre Fjernhed. De
Forviste tilskrives den enkelte Kommune, der
forsyner dem med Grundejendomme og udøver et
Slags Formynderskab over dem. Efter 10 Aars
Forløb er den Paagældende fuldt berettiget
Medlem af Kommunen, men kun c. 1/2 % af de
Forviste naar hertil; Resten gaar til Grunde.
Begge disse Straffe medfører Tab af alle
borgerlige Rettigheder. 3) Simpel D. ɔ: Forvisning
til et bestemt Sted enten i Sibirien ell. i en af
det europ. Ruslands fjernere Provinser. Denne
Straf gælder kun for de privilegerede Klasser.
4) D. ved administrativ Foranstaltning for
politiske Forbrydere ell. Mistænkte; herfor gives
ikke bestemt paaviselige Regler. - Af de
Deporterede er c. 42 % arbejdsudygtige p. Gr. a.
det sibiriske Klimas Haardhed og
Forskelligartethed fra det europ. Ruslands. Antallet af
Deporterede skal være, i Vestsibirien c. 76000,
i Østsibirien c. 125000. 32 % er deporterede i
H. t. Dom, 28 % ved administrativ
Foranstaltning, c. 40 % er Personer, der frivillig har
ledsaget de Forviste i Landflygtighed. - I
Danmark og Norge kendes D. af gode
Grunde ikke. Imidlertid har man i Norge
tidligere haft noget, der i Virkeligheden var en
Slags D. Forsk. Reskripter fra 18. Aarh.
bestemte saaledes, at visse Klasser af Forbrydere
skulde dømmes til Arbejde i Fiskerlejerne i
Finmarken ell. blot til Ophold i Finmarken. Om
de sidstnævnte hed det i et Reskript fra 1759,
at de i 3 Aar skulde tjene for Kost og Klæder
efter Øvrighedens Anvisning, og at de derefter
maatte opholde sig i Landet og ernære sig, som
de vilde. Og om de til Arbejde i Fiskerlejerne
dømte hed det i et andet Reskript, »at naar de
ved upaaklagelig Opførsel og nyttig
Stræbsomhed gav Formodning om deres øvrige Tids gode
Vandel, dem da maatte udvises et Jordstykke
til Boepæl, samt ikke formenes at indlade sig i
Ægteskab«. (Litt.: Holtzendorff, »Die
D. als Strafmittel« [Leipzig 1859]; Garraud,
Traité théorique et pratique du droit pénal
[Paris 1888-94]; Stephen, A History of The
Criminal Law
[London 1883]).
A. Gl.

deportere, forvise og sende bort, se
Deportation.

déposé [depo’ze] (fr.), deponeret,
indregistreret, lovlig beskyttet (om Mønstre,
Varemærker o. desl.).

Deposita, se Bank, S. 620.

Depositar (lat.), den, hos hvem noget
deponeres.

Deposition (lat.), det at deponere; ogsaa en
(for en Ret) afgivet Forklaring. Se endvidere
Bank, S. 621.

Deposition, Deposits, deponere,
akademiske Betegnelser (forevigede af Holberg i
»Erasmus Montanus«), der forholdt sig til en gl, for
længst aflagt Skik, der gik forud for en
Students Optagelse ved Univ. og symbolsk skulde
betegne, at han nu deponerede ɔ: aflagde sit
dyriske Væsen. Inden den akademiske Indvielse
maatte den, der skulde deponere, Depositurus
(fra dette Ords Endestavelse stammer vistnok
den endnu gængse Betegnelse for det yngste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free