952 (Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rettelser og Trykfejl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

BIND IV.

Side Sp.

17, 2, Linie 22 f. o. Oktbr læs: Oktbr 1770

78, 1, - 3 f. n. 3 Tavler læs: 2 Tavler

130, 2, - 26 f. n. Schou læs: Suhm

132, 2, - 22 f. n. Midnatssol læs: Midnatssolen

299, 1, - 23 f. n. Efter »Handelsminister«

tilføjes: blev Febr 1914 Generalguvernør

i Sydafrika og samtidig ophøjet til Peer

som Viscount B.

379, 1. I Art. Bælt er et Stykke udfaldet.

Artiklen skal lyde:

Bælt kaldes de to Sunde, der

forbinder Kattegat og Østersøen og gaar

mellem Jylland, Fyn og Sjælland. Se

Lille B. og Store B. Desuden

nævnes Samsø B. mellem Samsø og

Sjælland, Langelands B. mellem

Langeland og Lolland og <sp>Femern

B.</sp> mellem Femern og Lolland. Ordet

B. er i gamle Dage, ja helt op til Midten

af 16. Aarh., brugt for Kattegat, og den

gamle Betegnelse »Bæltesund« for Store

B. har vistnok betydet Sundet, der

trænger ind fra B., ɔ: Kattegat. I de

internationale Havundersøgelser benyttes i

den allernyeste Tid »Bælthavet«

(Beltsee) for Havet omkring de danske Øer,

ikke alene for de tre Sunde, men ogsaa

for Farvandene baade S. og N. for

Øerne, ja endog helt op til Skagen. At

Ordet, der sikkert er af meget gl

Oprindelse, kan afledes af »Bælte« (Zone),

er vistnok meget tvivlsomt, snarere

staar det i Forbindelse med »baltisk

Hav«. (Litt.: O. Nielsen, »Bidrag

til Fortolkning af danske Stednavne«,

i »Blandinger til Oplysning af dansk

Sprog« [1887] S. 327; E. Erslev,

»Jylland« S. 294; J. Steenstrup,

»Danmarks Riges Historie I S. 421).

H. W.

382, 1, Linie 19 f. o. 4 læs: 3

426, 2, - 36 f. o. 1907 læs: 1912

429, 2, - 19 f. n. lille læs: store

- 2, - 10 f. n. 1907 læs: 1912

575, 2, - 28 f. o. pludselig læs: pludselig;

753, 1, - 9-14 f. n. læs: dog saa

overraskende og var saa storslaaet, at den

nødvendigvis straks maatte vække stærk

Modstand, selv hos de andre Ministre,

og da Balfour ikke turde optage den,

traadte C. selv Septbr 1903 ud af

Ministeriet, men ikke af Partiet, idet han

haabede at kunne virke bedre - - -

867, 2, Linie 23 f. o. krystalliseres læs: krystalliserer

879, 1, - 23 f. n. Regeringspolitik læs: regeringsvenlige Politik

BIND V.

Side Sp.

75, 1, Linie 13 f. n. Forbundet læs: Traktaten

307, 2, - 12 f. n. Londons Hospital læs: London Hospital

353, 2, - 26 f. n. Lord Scarsdale døde 23. Marts 1916

569, 1, - 7 f. o. tilføjes Knud Berlin, Den danske Statsforatningsret, 1. Del [1916].

759, 2. Efter Artiklen Danska stäket er udfaldet:

Dansk biologisk Station, en under

Landbrugsministeriet sorterende

Institution, oprettedes 1890 med det

Formaal gennem videnskabelige

Undersøgelser over Havets Dyreverden og

dennes Livsforhold at skaffe det

nødvendige Grundlag for en rationel Drift

af Fiskeriet i vore Farvande. Stationen,

hvis Direktør er Zoologen, Dr. phil. C.

G. Johs. Petersen, og som bl. a. raader

over et bevægeligt Laboratorium,

installeret i en af Marinens ældre

Transportbaade samt over den lille Damper

»Sallingsund«, har i Aarenes Løb

udført en lang og betydningsfuld, i

»Fiskeri-Beretningen« offentliggjort,

Række af Undersøgelser, f. Eks. over

Flyndrenes, Torskens og Aalens Biologi,

over Østersfiskeriet i Limfjorden, over

de skadelige Snegle, over Aalegræsset

(Zostera marina) samt endelig over de

forskellige Dyresamfund og den i

Forbindelse hermed staaende Mængde af

organisk Stof paa Havbundens

forskellige Dele.

R. H. S.

936, 1, Linie 19 f. n. Della, Maria Domenique læs: Della Maria, Domenique

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/salmonsen/2/5/1022.html

		Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale / 952 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|

BIND IV.
Side	Sp.
17,	2,	Linie	22 f. o.	Oktbr læs: Oktbr 1770
78,	1,	-	3 f. n.	3 Tavler læs: 2 Tavler
130,	2,	-	26 f. n.	Schou læs: Suhm
132,	2,	-	22 f. n.	Midnatssol læs: Midnatssolen
299,	1,	-	23 f. n.	Efter »Handelsminister«
		tilføjes: blev Febr 1914 Generalguvernør
		i Sydafrika og samtidig ophøjet til Peer
		som Viscount B.
379,	1.	I Art. Bælt er et Stykke udfaldet.
		Artiklen skal lyde:
		Bælt kaldes de to Sunde, der
		forbinder Kattegat og Østersøen og gaar
		mellem Jylland, Fyn og Sjælland. Se
		Lille B. og Store B. Desuden
		nævnes Samsø B. mellem Samsø og
		Sjælland, Langelands B. mellem
		Langeland og Lolland og <sp>Femern
		B.</sp> mellem Femern og Lolland. Ordet
		B. er i gamle Dage, ja helt op til Midten
		af 16. Aarh., brugt for Kattegat, og den
		gamle Betegnelse »Bæltesund« for Store
		B. har vistnok betydet Sundet, der
		trænger ind fra B., ɔ: Kattegat. I de
		internationale Havundersøgelser benyttes i
		den allernyeste Tid »Bælthavet«
		(Beltsee) for Havet omkring de danske Øer,
		ikke alene for de tre Sunde, men ogsaa
		for Farvandene baade S. og N. for
		Øerne, ja endog helt op til Skagen. At
		Ordet, der sikkert er af meget gl
		Oprindelse, kan afledes af »Bælte« (Zone),
		er vistnok meget tvivlsomt, snarere
		staar det i Forbindelse med »baltisk
		Hav«. (Litt.: O. Nielsen, »Bidrag
		til Fortolkning af danske Stednavne«,
		i »Blandinger til Oplysning af dansk
		Sprog« [1887] S. 327; E. Erslev,
		»Jylland« S. 294; J. Steenstrup,
		»Danmarks Riges Historie I S. 421).
		H. W.
382,	1,	Linie	19 f. o.	4 læs: 3
426,	2,	-	36 f. o.	1907 læs: 1912
429,	2,	-	19 f. n.	lille læs: store
-	2,	-	10 f. n.	1907 læs: 1912
575,	2,	-	28 f. o.	pludselig læs: pludselig;
753,	1,	-	9-14 f. n.	læs: dog saa
		overraskende og var saa storslaaet, at den
		nødvendigvis straks maatte vække stærk
		Modstand, selv hos de andre Ministre,
		og da Balfour ikke turde optage den,
		traadte C. selv Septbr 1903 ud af
		Ministeriet, men ikke af Partiet, idet han
		haabede at kunne virke bedre - - -
867,	2,	Linie	23 f. o.	krystalliseres læs: krystalliserer
879,	1,	-	23 f. n.	Regeringspolitik læs: regeringsvenlige Politik

BIND V.
Side	Sp.
75,	1,	Linie	13 f. n.	Forbundet læs: Traktaten
307,	2,	-	12 f. n.	Londons Hospital læs: London Hospital
353,	2,	-	26 f. n.	Lord Scarsdale døde 23. Marts 1916
569,	1,	-	7 f. o.	tilføjes Knud Berlin, Den danske Statsforatningsret, 1. Del [1916].
759,	2.	Efter Artiklen Danska stäket er udfaldet:
		Dansk biologisk Station, en under
		Landbrugsministeriet sorterende
		Institution, oprettedes 1890 med det
		Formaal gennem videnskabelige
		Undersøgelser over Havets Dyreverden og
		dennes Livsforhold at skaffe det
		nødvendige Grundlag for en rationel Drift
		af Fiskeriet i vore Farvande. Stationen,
		hvis Direktør er Zoologen, Dr. phil. C.
		G. Johs. Petersen, og som bl. a. raader
		over et bevægeligt Laboratorium,
		installeret i en af Marinens ældre
		Transportbaade samt over den lille Damper
		»Sallingsund«, har i Aarenes Løb
		udført en lang og betydningsfuld, i
		»Fiskeri-Beretningen« offentliggjort,
		Række af Undersøgelser, f. Eks. over
		Flyndrenes, Torskens og Aalens Biologi,
		over Østersfiskeriet i Limfjorden, over
		de skadelige Snegle, over Aalegræsset
		(Zostera marina) samt endelig over de
		forskellige Dyresamfund og den i
		Forbindelse hermed staaende Mængde af
		organisk Stof paa Havbundens
		forskellige Dele.
		R. H. S.
936,	1,	Linie	19 f. n.	Della, Maria Domenique læs: Della Maria, Domenique