Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Delphinium L., Ridderspore, Slægt af Ranunkelfam., een- ell. fleraarige Urter - Delphinus, se Delfiner. - Delphos, By i U. S. A., Stat Ohio, ligger 135 km NV. f. Columbus ved Miami-Kanalen - Delpino, Federigo, ital. Botaniker, (1833-1905) - Delpit, - 1) Albert, fr. Forf., (1849-1893) - 2) Édouard, fr. Forf., (1844-1900) - Delsarte, François Alexandre Nicolas Cheri, fr. Sanger og Sanglærer, (1811-1871) - delt kaldes i dansk Heraldik det ved en lodret Linie i to Felter spaltede Skjold (se Heraldik). - Delta, det gr. Navn paa Bogstavet D. - Delta kaldes de Landdannelser, der opstaar omkr. visse Flodmundinger ved Aflejring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kronbladlignende Staminodier. Talrige
Støvdragere, der før Blomsternes Udspring er
drejede tilbage og derefter rettede opad. 3-1
Støvveje, der udvikler sig til Bælgkapsler. Frøene
har en skællet Overflade. 120 Arter. Af de
fleraarige Arter skal her nævnes: D. grandiflorum
L. (D. chinense Fisch., Sibirien) med
mørkeblaa Blomster, dyrket i fl. Varieteter, D.
nudicaule Torr. & Gr. (Kalifornien) med
skarlagenrøde Blomster, ligeledes dyrket, D. elatum L.
med sortebrune Honningblade og Staminodier
samt fl. nærstaaende Former i Sibirien,
Schlesien og Alperne, alle Haveplanter; D.
Cashmirianum Royle (Pyrenæerne), D. hybridum hort.
og endnu andre er ligeledes fleraarige
Haveplanter. Til en Gruppe af enaarige Arter med 2
sammenvoksede Honningblade og kun 1
Støvvej hører D. Consolida L. (Korn-R.), der er
15-30 cm høj og findes som Ukrud i
Vintersæd i næsten hele Europa; den har mørkeblaa
Blomster (i Højsommeren) og findes ofte i de
sydlige Dele af Danmark og Sverige, medens
den er sjældnere i de nordlige og sjælden i
Norge; indført med fremmed Korn. Den samme
Gruppe omfatter mange Arter i
Middelhavslandene. D. Ajacis L., 30-120 cm høj, har
Blomster med lang Spore og dyrkes i mange
Varieteter med forsk. Farvenuancer af Blomsterne.
Fra Haver findes undertiden forvildet i
Danmark den der dyrkede D. orientale Gay, hvis
Blomster har kort Spore.
A. M.
Fleraarige: Bl. de ovf. nævnte skal særlig
anbefales D. hybridum, hvoraf der findes en
Mængde Navnesorter, fra sart lyseblaa til dyb
mørkeblaa Blomster. D. h. formeres ved Deling,
medens de andre Arter formeres ved Frø, som
saas i Maj; de unge Planter prikles og udplantes
paafølgende Foraar. D. formosum Boiss.
(Orienten) dybt mørkeblaa Blomster i Juni-Septbr.
Eenaarige: Af D. Ajacis findes fl. forbedrede
Kulturformer. D. A. hyacinthiflora fl. pl., lang
Blomsterstand med tætsiddende, fyldte
Blomster, meget smuk og rigt blomstrende. D. A.
ranunculiflorum fl. pl., tætsiddende, runde,
fyldte Blomster. Frøet saas paa Blivestedet i Septbr,
men Frøet spirer da først det paafølgende
Foraar, og de unge Planter udtyndes til 10-15 cm’s
Afstand.
L. H.
Delphinus [-’fi.-], se Delfiner.
Delphos [’de£fəs], By i U. S. A., Stat Ohio,
ligger 135 km NV. f. Columbus ved
Miami-Kanalen samt ved Banen fra Pittsburg til Chicago.
(1910) 5038 Indb. D. har et Franciskanerkloster
og er en opblomstrende Industriby.
H. P. S.
Delpino, Federigo, ital. Botaniker, f.
1833, d. 1905, var Prof. ved Univ. i Genova. Han
var særlig bekendt som Biolog og har navnlig
beskæftiget sig med Studier over
honningafsondrende Organer uden for Blomsten, over
Planternes Forhold til Myrer samt med
fylogenetiske Arbejder over Planterigets Udvikling; han
var paa dette Omraade en Modstander af den
rent mekanisk-fysiske Selektionsteori, idet han
lader Arterne forandre sig ogsaa af indre
Aarsager.
V. A. P.
Delpit [dæl’pi], 1) Albert, fr. Forf., f. 30.
Jan. 1849 i New Orleans, d. 5. Jan. 1893 i Paris.
D studerede i Bordeaux; hans Fader kaldte
ham hjem til Amerika for at overtage hans
store Forretning; men Sønnen vilde ikke blive
og vendte tilbage til Paris, hvor han begyndte
at skrive i Dumas père’s Aviser Le
mousquetaire og d’Artagnan. Han deltog med Hæder i
den fr.-tyske Krig, der afgav Emnet til hans
første Bd Vers: L’invasion (1872), prisbelønnet
af Akademiet. Derimod gjorde hans Stykker
ingen Lykke: Dramaerne Robert Pradel (1873)
og Jean Nu-Pieds (1875) faldt helt til Jorden;
noget bedre modtagne blev Le message de
Scapin og Les chevaliers de la patrie (1876). For
Teatret har han fremdeles skrevet Komedierne:
Le mariage d’Odette (1880), der slog an i de
fornemme kat. Kredse, Le fils de Coralie (1880),
der gjorde megen Lykke, Les Maucroix (1883),
Le père de Martial og Passionnément (1891).
Af hans talrige Romaner, der giver raffinerede
Skildringer af det fine Selskabslivs Elegance,
men samtidig indeholder grelle Effekter og
tragiske Slutn., kan nævnes: La Vengeresse (1874),
Jean Nu-Pieds (1874), Le dernier gentilhomme
(1877), Les fils de joie (1877), La marquise
(1882), Les amours cruelles (1884), Mlle de
Bressier (1886), Comme dans la vie (1890) og Toutes
les deux (1890). Ny patriotiske Digte, Poésies
udkom 1891. Sine spredte Digte samlede D. i
Les dieux qu’on brise (1881). D. var en yndet
Medarbejder af Revue des deux mondes.
2) Édouard, fr. Forf., Broder til ovenn.;
f. i New Orleans 1844, d. 1900 i Quebec. Han
blev sendt til Frankrig for at studere, fik
Indfødsret 1868 og slog ind paa Embedsvejen; han
har forfattet en Rk. omhyggelig skrevne Digte,
Romaner og Stykker, hvoraf kan fremhæves:
Les mosaïques, Digte (1871), Constantin,
versificeret Drama (1877), Les représailles de la vie
(1883), La revanche de l’enfant (1885), Catherine
Levallier (1887), La vengeance de Pierre (1888),
Chaîne brisée (1890) og Yvonne (1890).
Romanerne retter Angreb mod Samfundets mange
Brøst.
S. Ms.
Delsarie [dæl’sart], François
Alexandre Nicolas Chéri, fr. Sanger og
Sanglærer, f. 19. Decbr 1811 i Solesmes, d. 1871 i
Paris, debuterede paa Opéra comique, men blev
paavirket af Saint-Simonismen og søgte
Ansættelse som Kordirigent ved Abbé
Chatelskirken; blev en søgt Lærer og afholdt hist.
Koncerter, ved hvilke han særlig foredrog Sange
fra 17. og 18. Aarh., af hvilke han ogsaa har
udgivet en Samling, Archives du chant.
S. L.
delt kaldes i dansk Heraldik det ved en
lodret Linie i to Felter spaltede Skjold (se
Heraldik).
P. B. G.
Delta, det gr. Navn paa Bogstavet D (Δ).
Delta kaldes de Landdannelser, der opstaar
omkr. visse Flodmundinger ved Aflejring af de
faste Stoffer, Floderne fører med sig. Navnet
D. benyttedes først af Grækerne til Betegnelse af
Nilens Mundingsomraade p. Gr. a. Ligheden
mellem det af Flodens Arme omsluttede
trekantede Landskab og Tegnet for det gr.
Bogstav D (Δ), senere gik det over paa lgn.
Dannelser ved Flodmundinger ikke blot i Havet,
men ogsaa i Indsøer. Enhver Flod fører faste
Bestanddele med sig, men efterhaanden som
Strømmens Hastighed aftager, aflejres de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
