Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Delisle, Guillaume, fr. Geograf og Korttegner (1675-1726) - Delisle, Joseph Nicolas, fr. Astronom (1688-1768) - Delisle, Leopold Victor, fransk Historiker og Biblioteksmand,(1826-1910) - delit. I fr. Strafferet: Handlinger, for hvilke Straffen er 15 frc. Bøde ell. 5 Dages Fængsel til 5 Aars Strafarbejde - Delitzsch, By i den preuss. Prov. Sachsen ved Muldes Biflod Lober - Delitzsch, Franz, tysk gammeltestamentlig Teolog, (1813-1890)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Delisle [dö’li.1], Guillaume, fr. Geograf
og Korttegner (1675-1726). Han betegner det
store Gennembrud i Kartografien, da den
forlod de ptolemæiske Principper og gik over til
at benytte sig af de astronomiske Iagttagelser.
Han gjorde sig først bekendt 1699 ved et Kort
over de 4 da kendte Verdensdele, hvor han bl. a.
fastslaar Middelhavets virkelige Størrelse og
reducerer Asiens Udstrækning mod Ø. til de
rette Dimensioner; samtidig forfærdigede han
to Glober, en over Jorden og en over Himmelen.
Hans Arbejde hæmmedes længe (1702-8) ved
en Proces mod den kgl. Geograf Nolin, der
beskyldte ham for at have plagieret hans Kort;
D. beviste dog klart sin Originalitet. 1718 blev
han udnævnt til kgl. Geograf, og fra den Tid
udkom næsten ikke en Verdenshistorie eller
Rejsebeskrivelse, uden at den prydedes med
hans Kort. Hans berømteste Værk er Atlas
géographique, der udgaves af Ph. Buaches 1789.
C. A.
Delisle [döli.l], Joseph Nicolas, ovenn.’s
Broder, fr. Astronom (1688-1768), var 1725-47
Astronom i Petrograd, senere Prof. i Astronomi
i Paris, blev især kendt ved sin Metode, at
bestemme Solens Parallakse ved kun at
observere Venus’ Ind- ell. Udtrædelse paa
Solskiven, naar man kender Observationsstedets
Længde.
J. Fr. S.
Delisle [dö’li.l], Léopold Victor, fransk
Historiker og Biblioteksmand, født 1826, død
1910. Blev 1847 Elev i École des chartes, til
hvis berømteste Disciple han hører. Alt her
hædredes han med forsk. videnskabelige
Udmærkelsestegn og optoges 1857 i Académie des
inscriptions. 1852 ansattes han i
Nationalbibliotekets Haandskriftsamling, blev senere Chef for
denne Afdeling og 1877 administrateur général
for det samlede Bibliotek; som saadan ledede
han Udarbejdelsen af en trykt Katalog over
hele Biblioteket, af hvilken 1. Bd udkom 1897,
og han har tillige udg. en talrig Række
Kataloger over Haandskriftsamlingens forsk.
Afdelinger og Beskrivelse af enkelte mærkeligere
Haandskrifter (bl. a. Le cabinet des manuscrits
de la Bibliothèque nationale [3 Bd, 1868-81];
Inventaire des manuscrits à la Bibliothèque
impériale du fonds latin (5 Bd, 1863-71];
Inventaire générale et méthodique des manuscrits
français [1.-2. Bd, 1876]). Desuden kan af hans
talrige øvrige Skr mærkes: Cartulaire normand
de Philippe Auguste (1852); Catalogue des actes
de Philippe Auguste (1856); Mémoire sur les
actes d’Innocent III (1857); Recueil de
jugements de l’échiquier de Normandie au XIII
siècle (1860); Rouleaux des morts du IX au XV
siècle (1866); Histoire du château et des sires
de Saint Sauveur le Vicomte (1867); Chronique
de Robert de Thorigni, abbé du Mont Saint
Michel (2 Bd, 1872-74); Mandements et actes
divers de Charles V (1874). Han var en af de
lærdeste Kendere af Middelalderens Historie og
besad tillige fremragende administrative
Evner. Det vakte derfor pinlig Opsigt, at han
1905 blev afskediget fra sit Embede som Følge
af en Ministers vilkaarlige Handling; faa Aar i
Forvejen havde han, hædret af hele den
europæiske Biblioteksverden, fejret sit 50 Aars
Jubilæum. (Litt.: Bibliographie des travaux de L.
D., par P. Lacombe [1902]).
(M. M.). C. S. P.
délit [de’li]. I fr. Strafferet har man siden
1791 sondret Forbrydelserne i 3
Hovedgrupper: 1) crimes, Handlinger, for hvilke Straffen
er Dødsstraf, Deportation ell. mindst 5 Aars
Strafarbejde ell. Fæstningsarrest; disse
paadømmes af les cours d’assises, hvortil hører en
Jury. 2) délits, Handlinger, for hvilke Straffen
er højere end 15 frc. Bøde ell. 5 Dages Fængsel,
uden dog at naa den ovenangivne Størrelse;
disse paadømmes af les tribunaux
correctionnels. 3) contraventions, Handlinger, for hvilke
Straffen er 15 frc. Bøde ell. 5 Dages Fængsel
ell. derunder; disse paadømmes af les
tribunaux de simple police. Lgn. Tredelinger
genfindes efter det fr. Forbillede i forsk. andre
Lande, saaledes i den tyske Straffelov under
Benævnelserne: »Verbrechen«, »Vergehen« og
»Übertretungen«; hvad der vindes derved, er i
Reglen nærmest kun en vis skematisk Klarhed
uden dybere liggende Berettigelse. - d.
manqué, mislykket Forsøg paa Forbrydelse, d.
tenté, paabegyndt, men ufuldendt Forbrydelse.
A. Gl.
Delitzsch [’de.lit∫], By i den preuss. Prov.
Sachsen ved Muldes Biflod Lober, Knudepunkt
paa Jernbanen Bitterfeld-Leipzig, 18 km N. f.
Leipzig. (1910) 13031 Indb. Den har Industri i
Cigarer, Sukker, Skotøj og Øl samt Mølledrift
og betydelig Frugtavl; i Omegnen brydes
Brunkul. D. har en kat. og 3 luth. Kirker, et
Lærerseminarium og fl. Skoler; det gl. Slot (14.
Aarh.) bruges nu som Straffeanstalt for
Kvinder. I D. fødtes Nationaløkonomen Hermann
Schulze-D., for hvem der er rejst en Statue.
D., opr. en vendisk Koloni, kom i 12. Aarh.
under Biskopperne af Merseburg. Ved Sachsens
Deling 1485 tilfaldt den den albertinske Linie
og kom senere til Sachsen-Merseburg. Ved
denne Linies Uddøen 1738 tilfaldt den Kursachsen
og kom endelig 1815 under Preussen.
G. Ht.
Delitzsch [’de.lit∫], Franz, tysk
gammeltestamentlig Teolog, f. 23. Febr 1813 i Leipzig,
d. smst. 4. Marts 1890. D., som var Søn af en
Leipzig-Købmand, henlevede sin Barndom i
fattige Kaar. En jød. Antikvarboghandler, Franz
Julius Hirsch, som stod hans Familie nær, og
efter hvem han var opkaldt, tog sig af ham og
holdt ham til Studeringerne. 1831 blev han
Student og dyrkede ved Leipzigs Univ. især
filologiske og filosofiske Studier, navnlig paavirket
af Fichte’s idealistiske Filosofi. Efter at have
oplevet en pludselig Omvendelse til konfessionel
Kristendom gav han sig tillige af med teol.
Studier. 1835 blev han Dr. phil., 1835-42 ernærede
han sig ved Undervisning, samtidig med, at han
studerede semitiske Sprog, bl. a. sammen med
Caspari under Fleischer, medens han indførtes
i rabbinske Studier af Jødemissionæren Becker.
Han var stærkt mystisk paavirket, læste bl. a.
Jacob Böhme og var Leder af opbyggelige
Møder for en pietistisk-ortodoks Kreds af
Leipziger-Borgere. Han skrev forsk. mystisk-religiøse
Skr (»Das Sakrament des wahren Leibes und
Blutes Jesu Christi«) samt Arbejder om
Jødedommen (Den jødiske Poesis Historie til den
nyeste Tid [1836], »Wissenschaft, Kunst,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
