- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
918

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Delefoged, af Dele i Bet. Rettergang, Proces - Delegation (lat. delegatio), det at overdrage en anden Udførelsen af et en paahvilende Hverv - de lege ferenda (lat.), i Overensstemmelse med den Lov, der burde være; saaledes som Loven burde være - delegere (lat.), afsende i et Hverv, paalægge og bemyndige, overføre til - Delelighed, se Atom. - Delemaskine, Maskine til Inddeling af Maalestokke og Skalaer paa Maaleinstrumenter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Herreder. Men desuden synes D. baade paa Kronens,
Gejstlighedens, Univ.’s og Privates Gods, i det
hele paa Husbondens Vegne at have ført
Tilsyn med Bønderne omtr. i Lighed med en
senere Tids Ridefoged, om end maaske næppe i
samme Omfang.
G. H.

Delegation (lat. delegatio), det at overdrage
en anden Udførelsen af et en paahvilende Hverv
og eventuelt udruste ham med den dertil
fornødne særlige Myndighed, det at afsende en
anden i et saadant Hverv. Saaledes tales om,
at en overordnet Myndighed »delegerer«
Besørgelsen af visse under den hørende
Forretninger til en underordnet Myndighed, ell. om,
at en Kommission ell. en kollegialt sammensat
Domstol »delegerer« et af sine Medlemmer til
at udføre visse under »Kommissionen ell.
Domstolen hørende Hverv. I Formueretten tales om
D. i snævrere Forstand, naar Debitor indsætter
en anden (f. Eks. sin Debitor) i sit Sted. Det
følger dog af sig selv, at Debitor ikke paa
denne Maade kan frigøre sig for sin
Forpligtelse, medmindre Kreditor samtykker i D., ell.
speciel Hjemmel for saadan findes. I videre
(romerretlig) Forstand bet. D. enhver
retsgyldig Anvisning til en anden om at tage en tredie
som Debitor.

I østerr-ung. Forfatningsret er D. siden 1867
Benævnelsen paa de østerr. og ung.
Parlamentsudvalg (hvert bestaaende af 60 Medlemmer),
der danner den fælles Rigsrepræsentation (se
Østerrig, »Statsforfatning«).
E. T.

de lege ferenda (lat.), i Overensstemmelse
med den Lov, der burde være; saaledes som
Loven burde være. Ofte i jur. Sprog, f. Eks.
»Spørgsmaal d. l. f.«, ɔ: om hvorledes Loven
burde være, i Modsætning til Spørgsmaal om
Fortolkning af den bestaaende Lov.
A. B. D.

delegere (lat.), afsende i et Hverv,
paalægge og bemyndige, overføre til (se
Delegation). Delegeret, Afsending,
Befuldmægtiget.

Delelighed, se Atom.

Delemaskine, Maskine til Inddeling af
Maalestokke og Skalaer paa Maaleinstrumenter.
Man skelner mellem Længde-D. til Inddeling
af Maalestokke, Termometerskalaer o. l. og
Kreds-D. til Inddeling af Kredse paa
Instrumenter til Vinkelmaaling (geodætiske og
astronomiske Instrumenter, Sekstant, Spektrometer
o. s. v.). Fælles for alle de forsk.
Konstruktioner af Længde-D. er Hovedbestanddelene,
en nøjagtig forarbejdet Staalskrue og en fin
Parallelslædeføring. Skruen med Haandtag H
(se Fig.) og den inddelte Tromle V (delt f. Eks.
i 100 Dele) har Lejer i Endestykkerne af en
svær Jernkasse; m er Indeks for Skruen (i
Reglen en Nonius); Skruens Møtrik M er hindret
i at drejes, ved at en Arm fra den gaar ned i
en Rille i Kassens Bund. Møtrikken er i
Indgriben med Jernpladen P (Slæden), hvorpaa
Maalestokken, der skal deles, fastspændes;
Slæden glider paa og styres af de afhøvlede Rande
af Kassens Sidevægge. Opstanderen SS, der er
fastspændt paa Kassens Bagvæg, bærer
Ridseværket. Stregen trækkes, ved at man sænker
Stiften g ned paa Maalestokken og med
Haandtaget R fører den frem. Naar den første Streg
er trukket, løftes g igen op, og ved at dreje
paa Skruen forskyder man P med
Maalestokken saa langt, som Mellemrummet mellem 2 af
Maalestokkens Streger skal være, hvorefter den
næste Streg trækkes o. s. v. Mekanismen tu
tjener til automatisk at opnaa, at hver 5.
Delestreg bliver længere end de øvrige og hveranden
af disse lange igen længere. Er
Skruegangshøjden 1, 2 ell. 5 mm, kan man direkte dele
Millimetermaalestokke. Skal man inddele en given
Længde i et vist Antal lige Dele, maa først
Længden udmaales i Skruegangshøjder; til
dette Brug findes hyppig paa D. anbragt et
fastsiddende Mikroskop; ved dets Hjælp kan
tillige en given Deling kopieres, idet den givne
Maalestok og den, der skal inddeles,
fastspændes ved Siden af hinanden paa P og forskydes
ved Skruen; hver Gang en Streg paa
Maalestokken ses i Mikroskopets Traadkors, standses
og trækkes en Streg. Skal D. kun anvendes til
Inddeling ved Kopiering, behøver Skruen ikke
at være nøjagtig forarbejdet, da den kun
tjener til Flytning af Maalestokkene. I St f. som
vist i Fig. at have Ridseværket fastsiddende
og Maalestokken forskydelig, kan Ridseværket
forskydes og Maalestokken ligge fast; den
første og hyppigste Anordning kræver mere end
dobbelt saa lang Slæde som den Længde, man
Adl kunne dele, men den anden kræver større
Nøjagtighed i Slædeføringen. Ved de fleste D.
foregaar Fremføringen af Maalestokken det
rigtige Stykke mellem to Streger automatisk; ved
store og nøjagtige D. foregaar tillige
Ridsningen automatisk; Maskinen opstilles i et
Kælderrum beskyttet mod Temperaturvekslinger,
trækkes af en Motor ved Remtræk udefra og
fuldfører Inddelingen uden Tilsyn, idet den forud
kan indstilles til at standse, naar den rigtige
Længde er delt. Skruen undersøges forud een
Gang for alle, og Maskinen indrettes til
automatisk at tage Hensyn til dens Fejl. Saaledes
kan en lille Fejl i Skruegangshøjden rettes, ved
at den omtalte Rille i Bunden af Kassen ikke
gøres parallel med Skruen, men drejes en lille
Vinkel. Med en fin D. kan 1 m deles i mm,
uden at nogen Streg bliver afsat mere end 1
à 2 μ fejl. De fineste D. er de, der anvendes til
Ridsning af optiske Gittere (s. d.); Rowland
har konstrueret fl. meget fuldkomne, hvoraf en
kunde ridse 20000 ækvidistante Streger paa en
eng. Tomme; med den er der fremstillet Gittere

illustration placeholder
Længdedelemaskine.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0988.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free