Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2) siden 1912 det indobritiske Riges Hovedstad, ligger ved højre Bred af Djamna - Dehli, Ole, norsk Jurist, (1851- ) - Dehn, A. N., se Gjørling. - Dehn, Siegfried Wilhelm, tysk Musikteoretiker (1799-1858) - Dehna, se Dahna. - Dehodencq, Edme Alfred Alexis, fr. Genremaler, (1822-1882) - de hodierno die (lat.), fra i Dag af. - Dehortatorium (lat.) et af en Stat til dens Undersaatter udstedt Forbud mod at tage Tjeneste i en krigsførende Magts Hær - Dehra Dun, Distrikt i Divisionen Mirat i de indobritiske United Provinces - Dei (tyrk.) var Titlen paa Overhovedet i Røverstaten Algier i Tidsrummet 1600-1830
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blev D. erobret og plyndret af Sultan Mahmud
af Ghasna, og i de kommende Aarh. var den
snart Centrum for selvstændige,
muhammedanske Riger, snart afhængig af afghanske Fyrster.
1398 blev den erobret, udplyndret og nedbrændt
af Mongolkanen Timur, Men atter voksede D.
sig stor, og 1526 gjorde Baber Kan, en af
Timur’s Efterkommere, den til Hovedstad i det af
ham grundede Stormogulrige. I de flg. 200 Aar
naaede Byen sin højeste Blomstring. Men 1738
erobredes den af Nadir Shah af Persien, der
efter et frygteligt Blodbad udplyndrede Staden.
30. Decbr 1803 blev D. aftraadt til Englænderne.
Under Opstanden 1857 udraabte
Muhammedanerne i D. Muhammed Bahadur Shah til Konge
af Indien; men efter en regelmæssig Belejring
blev den 20. Septbr 1857 stormet og erobret af
de eng. Tropper. (Litt.: Archæological Survey
of India [1.-4. Bd, Kalkutta 1871-74]; E.
Schlagintweit, »Indien in Wort und
Bilder« [Leipzig 1888-89]; F. C. Fanshawe, D.,
Past and Present [London 1902]).
(C. C. C.). M. V.
Dehli, Ole, norsk Jurist, f. 8. Maj 1851 i
Yang, Hedemarken, cand. jur. 1875, siden 1879
Højesteretsadvokat i Kria. 1892 rejste han med
offentligt Stipendium i England og Amerika for
at studere sociale Spørgsmaal og navnlig den
kooperative Bevægelse. Efter sin Hjemkomst
organiserede han paa Grundlag af de tidligere
spredte Tilløb en maalbevidst
Konsument-Kooperation, hvis Propaganda han selv tog i sin
Haand. 1894 stiftede han »Kria kooperative
Selskap«, som han ledede indtil 1906, da han blev
Formand i »Norges kooperative Landsforening«,
livis senere Udvikling væsentlig skyldes hans
Arbejde. D. har holdt i Hundredvis af
Foredrag om Samvirke-Organisation rundt om i
Landet og har repræsenteret Norges
Kooperatører ved adskillige udenlandske Kongresser,
saaledes i Cremona 1907 og i Kbhvn 1912. D.
var 1896-1901 Medlem af Kommunestyret; han
var Formand i den kommunale Komité, som
forberedte Oprettelsen af Hovedstadens
Arbejdsanvisningskontor 1898, senere Formand i
den departementale Komité, som udarbejdede
L. om Arbejdsformidling af 12. Juni 1906.
K. V. H.
Dehn [de’n], A. N., se Gjørling.
Dehn [de.n], Siegfried Wilhelm, tysk
Musikteoretiker (1799-1858), studerede opr.
Jura, men gjorde senere Musikken til sit
Brødstudium, tog Undervisning hos B. Klein og blev
snart en fuldt uddannet Teoretiker. 1842 fik D.
Ted Meyerbeer’s Hjælp Stilling som Bibliotekar
ved den mus. Afdeling af det kgl. Bibliotek i
Berlin. Denne Stilling omfattede han med den
største Interesse og ofrede Tid og Kræfter paa
at skaffe Samlingen værdifulde Berigelser, for
hvis Skyld han ofte maatte foretage lange,
besværlige Rejser; endvidere tilvejebragte D. selv
Partiturer af de gl. Mesteres Værker, navnlig
Orlando Lasso’s, hvem han i det hele helligede
en særlig Opmærksomhed. Ved Siden af sin
Biblioteksvirksomhed var D. stærkt beskæftiget
som Teorilærer; i denne Egenskab udmærkede
han sig som en af den nyere Tids bedste
Musikpædagoger, talrige Elever flokkedes om ham, og
mange af dem blev fremragende, ja berømte
Kunstnere, saaledes Glinka, Rubinstein, Kiel,
Cornelius, H. Hoffmann, Bronsart, Tappert,
Kullak o. m. fl. D.’s teoretiske Hovedværk er
»Theoretisch-praktische Harmonilehre« (1840);
af hans Efterladenskaber udgav B. Scholtz
»Lehre vom Kontrapunkt, Kanon und Fuge«
(1859). Foruden disse betydelige Arbejder har
D. skrevet mindre Afh., ligesom han en Tid
redigerede Musikbladet »Cæcilia«.
W. B.
Dehna, se Dahna.
Dehodencq [döå’dã.k], Edme Alfred Alexis,
fr. Genremaler, f. 23. Apr. 1822 i Paris, d. 2.
Jan. 1882 smst. Elev af Cogniet drog han til
Spanien og Marokko og blev under et tiaarigt
Ophold her en fuldblods Orientmaler, en
fortrinlig Kolorist og skarpt iagttagende
Folkelivsskildrer: Cours de novillos (1851,
Luxembourg Mus.), Bohémiens en route (1853),
»Jødefest« (Mus. i Poitiers), »Jødebryllup« (Mus. i
Dunkerque) o. m. a. Hjemkommet 1863
fortsatte han med sine Afrikabilleder. Først efter
hans Død naaede hans Kunst dog ret
Paaskønnelse. D. malede ogsaa Portrætter og
Historiebilleder, som »Charlotte Corday« (Louvre, 1868,
af megen dram. Virkning), »Mobilgardisterne
rykker ud 1870« (1873) m. v. (Litt.: G.
Séailles, A. D. [1885]; Samme, A. D., l’homme et
l’artiste [Paris 1900]).
A. Hk.
de hodierno die (lat.), fra i Dag af.
De Hondt [də-’hånt], se Canisius.
Dehortatorium (lat.) brugtes navnlig
tidligere i Folkeretssproget om et af en Stat til
dens Undersaatter, hvor som helst de maatte
befinde sig, udstedt Forbud mod at tage
Tjeneste i en krigsførende Magts Hær ell. Flaade
ell. mod overhovedet at bistaa en saadan Magt
med Raad ell. Daad.
(C. V. N.). P. J. J.
Dehra Dun [’deira.-’du.n], Distrikt i
Divisionen Mirat i de indobritiske United Provinces,
er opfyldt af de lavere Kæder ved Himalajas
Fod, deriblandt Suvalik Hills, gennemstrømmes
af Djamna og Ganges. I de lavere Egne dyrkes
Ris, Majs, Bomuld og Opium,
Bjergskraaningerne bærer Skove. Distriktet har en Størrelse af
3090 km2 med (1911) 205075 Indb. Hovedstaden
Dehra, ved Foden af Massuri-Bjergene, (1911)
38610 Indb., har et 1881 grundlagt og 1907
udvidet Forstakademi, hvor Indiere og Birmaner
faar gratis Undervisning i Forstvæsen efter
europ. Mønster, og en astron. Station for
Solfotografering.
M. V.
Dei [daj’] (tyrk.) var Titlen paa
Overhovedet i Røverstaten Algier i Tidsrummet 1600-
1830. Opr. var D., der paa Tyrkisk betyder
»Morbroder«, en Tiltale, som de menige
Janitsharer i Konstantinopel anvendte til deres Chef,
og det samme var Tilfældet med
Janitsharkorpset i Algier. I Beg. delte Janitsharchefen her
Magten med en af Sultanen udsendt Pasha; men
da Porten fra Aar 1710 ophørte at sende en
Pasha, regerede D. alene. D. valgtes af
Janitsharerne, hvilket foranledigede stadig ny
Uroligheder, og de fleste af dem, der beklædte
denne Post, kom til at lide en voldelig Død.
Ved D.’s Udnævnelse, der foregik med visse
Ceremonier, maatte han aflægge Ed paa, at
Korpset, der havde valgt ham, vilde faa sine
Lønninger regelmæssig udbetalte.
J. Ø.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
