Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Deflektor (Søv.) er et Instrument til Kompensationen af Deviationen paa et Skibs Kompasser - deflogisticere var Betegnelsen for at berøve de Stoffer, der kunde brænde, Flogiston (det brændbare) - deflorere (lat.), afblomstre; vanære en Jomfru - Defoe, Daniel, eng. Forf. og politisk Skribent (1659-1731) - Deformationsarbejde kaldes det Arbejde, som de indre Kræfter i en bærende Konstruktion udretter under en Formforandring - Deformiteter, blivende Afvigelser fra det normale i Legemsdeles Form og Stilling; se Misfoster. - Defraudation, Besvigelse, særlig den Besvi-gelse af Statskassen ell. anden offentlig Kasse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Da saavel Kompassets Indstillingskraft (se
Deviation) som dets Deviation under et Skibs
Omsvajning undergaar Forandringer, og disse
staar i et bestemt Afhængighedsforhold til
hverandre, vil Kendskabet til nævnte Kraft give
Midler i Hænde til at kunne beregne
Deviationens Størrelse ell. eventuelt ophæve den ved
Kompensation. Med D. er man i Stand til at
maale Indstillingskraftens Størrelse paa forsk.
Kurser, og de fundne Resultater benyttes i de
ovenfor nævnte Øjemed.
H. E.
deflogisticere var for Tilhængerne af
Flogistonteorien, der beherskede Kemien i
18. Aarh., Betegnelsen for at berøve de Stoffer,
der kunde brænde, Flogiston (det
brændbare). Saaledes afgav de uædle Metaller, der
mentes at bestaa af Metal + Flogiston, ved
Ophedning i Luften Flogiston, hvorved de
omdannedes til uforbrændelige Metalkalke, der
opfattedes som Elementer; disse deflogisticerede
Metaller kunde da igen ved Ophedning med
brændbare Stoffer, som Kul, optage Flogiston
og omdannes til Metaller. Se Kemi.
R. K.
deflorere (lat.), afblomstre; vanære en
Jomfru; Defloration, Afblomstren; Vanærelse
af en Jomfru, (lægev.) Sprængning af Hymen.
Defoe [di’fou], Daniel, eng. Forf. og
politisk Skribent (1659-1731), f. i London, Søn af
en Slagter James Foe, hvilket Navn Sønnen
senere (1701) forandrede til det mere
aristokratiske De Foe (ell. Defoe); han fik en god
Opdragelse og skulde egl. have været
Dissenterpræst, men opgav det og blev Forretningsmand,
var bl. a. en Tid Teglværksejer i Tilbury. Han
deltog i Monmouth Oprøret 1685 og har
derefter en Tid opholdt sig i Udlandet, maaske
indtil William den III’s Landgang; han tjente i
William’s Hær. En af hans første Publikationer
er Digtet: The True-born Englishman (1701),
der er et Forsvar for William III og hans holl.
Nationalitet, og som naaede et Oplag paa 80000.
En videre Berømmelse naaede han med:
Shortest Way with the Dissenters (1703). Pjecen,
der foregiver at være skrevet af en
Statskirkemand, anbefaler en ny Bartholomæus Nat for
ad denne Vej at faa Landet renset for de
modbydelige Dissenters. Pjecen, der var ment som
Satire mod Regeringens Optræden over for
Dissenterne, opfattedes af mange i begge Lejre som
et alvorligt ment Forslag, og indbragte
Forfatteren et Ophold i Gabestokken samt et længere
Fængselsophold i Newgate. Under sit
Fængselsophold begyndte D. Udgivelsen af Tidsskr. The
Review, der blev en af Milepælene i den eng.
Journalistiks Udvikling. Fra nu af var han
Whig-Regeringens betalte Agent og til Dels
dens Spion, og selv om man maaske vil hævde,
at han væsentlig arbejder for Formaal, han
selv billiger, kan de Midler, han benyttede,
næppe taale nøjere Gransken. Hans journalistiske
Virksomhed var overordentlig mangesidig - og
indbringende - og omfatter over 200 større og
mindre Skr. Sin Plads i Litteraturen erhvervede
han dog først med »Robinson Crusoe« (1719).
Ideen til denne Bog, der fik talrige Efterlignere
(Robinsonader), og hvis Virkning gennem
Rousseau har været overordentlig, har D. sikkert
faaet fra Beretningen om den eng. Sømand
Alexander Selkirk’s Oplevelser paa Juan
Fernandez (offentliggjort 1712 i Edv. Cooks: A
Voyage to the south seas and round the World).
Historien er paa een Gang et Billede paa hans
eget stormfulde Livs Kampe, og paa
Menneskets Kamp for at tvinge Naturen ind under sin
Stræben mod stadig større Bekvemmelighed.
Den Omhu og Nøjagtighed i Detailler, hvormed
enhver ringe Ting berettes, giver det hele en
Betydningsfuldhed og Troværdighed, der
fanger selv den Voksnes Interesse paa Trods af
den mangelfulde Persontegning, der f. Eks.
giver Fredag mere Lighed med en brav eng.
Tjener end med en Vild. Robinson Crusoe
blev en afgjort Succes, og nu fulgte næsten
samtidig en hel Rk. Romaner: Mr. Duncan
Campbell, Captain Singleton, Memoirs of a
Cavalier (alle 1720), og senere: Moll Flanders,
Colonel Jack, Roxana, og den efter
Robinson Crusoe berømteste: History of the
Plague, der af Lord Chatham antoges for at være
et samtidigt, autentisk Dokument. Som den ægte
Journalist, han var, maa Impulsen til alt, hvad
han skrev, søges i Døgnets Begivenheder og
Samtaleemner: til Robinson Crusoe er det
Alex. Selkirk, til History of the Plague er det
en lgn. Ulykke i Marseille. D. var kun en lille
Dreng, da Pesten huserede i London, men hans
Faders Butik laa i et af de hjemsøgte Kvarterer,
og D. er vokset op bl. Mennesker, der havde
dens Rædsler i levende Erindring, men desuden
samlede han paa næsten Zolask Vis sit
Materiale rundt omkr, fra samtidige Beretninger,
fra Kirkebøger etc. D.’s utrættelige Flid
belønnedes; han blev en velhavende Mand, byggede
sig et Landsted i Stoke Newington, hvor han
henlevede sine sidste Aar. Hans Værker er
udkomne i talrige Udgaver, og »Robinson Crusoe«
oversat paa alle Sprog. (Litt.: William
Lee, Defoe, his Life and recently discovered
Writings, 3 Bd; W. Minto, D. D. i English
Men of Letters; H. Morley, D., earlier Life
and earlier Works [1889]).
I. O.
Deformationsarbejde kaldes det Arbejde,
som de indre Kræfter i en bærende
Konstruktion udretter, naar Konstruktionen undergaar
en Formforandring. Der skelnes mellem
virtuelt D. og Virkeligt D., efter som
Formforandringen blot er tænkt ell. virkelig
indtræder. Begrebet D. spiller en stor Rolle i Læren
om Beregning af Formforandringer og
Spændinger i elastiske Systemer; de vigtigste
herhen hørende Sætninger er de først af den ital.
Ingeniør Castigliano fuldstændig beviste
og efter ham opkaldte Sætninger: at en
vilkaarlig Formforandring kan findes som den
partielle Differentialkoefficient af det virkelige
D. m. H. t. den til Formforandringen svarende
Belastning, og at Spændingerne i statisk
ubestemte Systemer skal bestemmes saaledes, at D.
bliver Minimum.
A. O-d.
Deformiteter, blivende Afvigelser fra det
normale i Legemsdeles Form og Stilling; se
Misfoster.
Lp. M.
Defraudation, Besvigelse, særlig den
Besvigelse af Statskassen ell. anden offentlig Kasse,
der bestaar i, at man unddrager sig
Erlæggelsen af de i Loven paabudte Afgifter.
E. T.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
