Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - décret er i Frankrig siden 1789 til de skiftende Tider blevet brugt i meget forsk. Bet. - decretales epistolæ, se Dekretaler. - decretorius, afgørende; d. annus, Normalaaret 1624; d. dies, 1. Jan. 1624, som Normaldag - Decubitus (lat.), se Liggesaar. - Déculassement. Ved D. forstaas, at en Kanons Stødbund mister sin Forbindelse med den øvrige Del af Kanonen - decumana (sc. porta), se Lejr. - decuria, se Dekurie. - decurio, se Dekurion. - decussatim (lat.), i Form af et rom. Tital (X), korslagt, over Kors - Decussis (af decem asses, 10 as), antik rom. Bronzemønt, meget stor, af 10 as' Værdi - Dedan, et nordarab. Folk, som ofte kom i Berøring med Israelitterne og omtales af Profeterne. - De danske Vaabenbrødre, se Vaabenbrødre. - de dato (lat.), fra Dokumentets Udstedelsesdag, fra i Dag. - Dedeaghatsch, Dede Agac, By i Bulgarien, ligger i Thrakien ved Archipelagus, 20 km NV. f. Maritzas Munding - Dedekam, Hans, norsk Kunsthistoriker og Museumsmand, (1872- ) - Dedecker (de Decker), Pierre Jacq. Franç., belg. Statsmand (1812-91) - Dedekind, Julius Wilhelm Richard, tysk Matematiker, (1831- ) - Dedemsvaart, Kanal i Holland, Prov. Overijssel - Dedham, By i U. S. A., Stat Massachusetts, ligger 18 km SV. f. Boston - dedicere (lat.), indvie; hellige; tilegne (et Skrift). Jvf. Dedikation. - Dedichen, Henrik Arnold Thaulow, norsk Læge, (1863- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
imod den og kan hverken fastsætte nogen Straf
ell. paalægge nogen Skat, som ikke er hjemlet
i vedk. Lov. De specielle eller individuelle d.
angaar bestemte Personer ell. specielle
Genstande og kan ogsaa ofte først udstedes efter at
være forhandlede i Statsraadet. Samtlige d. skal
bekendtgøres ligesom Love i Journal officiel og
Bulletin des lois.
K. B.
decretales epistolæ, se Dekretaler.
decretorius, afgørende; d. ánnus,
Normalaaret 1624; d. dies, 1. Jan. 1624, som
Normaldag (se Westfalske Fred).
A. B. D.
Decubitus (lat.), se Liggesaar.
Déculassement [dekylasə’maŋ, fr. -las’mã].
Ved D. forstaas, at en Kanons Stødbund mister
sin Forbindelse med den øvrige Del af Kanonen.
D. kan foregaa enten ved et Tværbrud af
Kanonen, idet dens bageste Del løsner sig fra
Resten, ell., naar Kanonen er forsynet med
Skruebaglademekanisme, ved at Skruegængerne paa
Bundskruen ell. i Kanonen rives over, saa at
Bundskruens Kerne skydes bagud; endelig kan
D. foregaa ved, at Bundskruen under
Krudtgassens Tryk skruer sig løs, saa at den som et
samlet Hele skydes tilbage.
H. H.
decumana (sc. porto), se Lejr.
decuria, se Dekurie.
decurio, se Dekurion.
decussatim (lat.), i Form af et rom. Tital
(X), korslagt, over Kors, Dekussation,
Gennemkrydsning; dekussere, gennemskære
i Korsform.
Decussis (af decem ásses, 10 as), antik rom.
Bronzemønt, meget stor, af 10 as’ Værdi, fra
den ældre republikanske Tid. Præget viser dels
et Kvindehoved (Roma), dels en Skibsstævn.
Uhandlelig og (vel derfor) sjælden.
H. A. K.
Dedan, et nordarab. Folk, som ofte kom i
Berøring med Israelitterne og omtales af
Profeterne.
J. P.
De danske Vaabenbrødre, se
Vaabenbrødre.
de dato (lat.), fra Dokumentets
Udstedelsesdag, fra i Dag.
Dedeaghatsch, Dede Agač, By i
Bulgarien, ligger i Thrakien ved Archipelagus, 20
km NV. f. Maritzas Munding og har c. 2000
Indb. D. har Jernbaneforbindelse mod V. til
Makedonien og mod N. til Adrianopel og har
spillet en Rolle som Havneby for det vestlige
Thrakien og Maritza-Dalen. Tidligere hørte D.
til det tyrk. Vilajet Adrianopel, men 1913 blev
den bulg.
H. P. S.
Dedekam, Hans, norsk Kunsthistoriker og
Museumsmand, f. i Kria 27. Aug. 1872, tog
Artium 1891, studerede i de flg. Aar Filologi (cand.
mag. 1898) og Kunsthistorie og var samtidig
ansat som Assistent ved Kobberstik- og
Haandtegningssamlingen i Kria. Efter et Par Aars
Lærervirksomhed blev han 1900 ansat som
Assistent og Bibliotekar ved Kria Kunstindustrimus.
Fra 1909 er han Direktør for nordenfjeldske
Kunstindustrimus. i Trondhjem. D. har i forsk.
Afh. og Artikler behandlet Kunst,
Museumsteknik og specielt Kunstindustri (Porcelæn,
Glasmaleri, Tekstilkunst); hans Hovedværk er det
store Plancheværk »Hvitsøm fra Nordmør«
(1914), hvor han i den fyldige Indledning giver
interessante Bidrag til Forstaaelsen af
Forholdet mellem europ. Stilkunst og norsk
Folkekunst. D. har ogsaa virket som Kunstanmelder
i Dagspressen og tog 1906 med Ingeniør Johan
Anker Initiativet til Anskaffelsen af Vigelands
Fontæne for Kria. Han har foretaget
Studierejser til de fleste nordeurop. Lande og besøgte
1906 og 1909 med Stipendium Italien.
E. L-w.
Dedecker [dödæ’kæ.r] (de Decker), Pierre
Jacq. Franç., belg. Statsmand (1812-91),
udgav 1835-36 2 smaa Bd fr. Digte (Religion
et amour) og 1837-51 tillige med Ad. Dechamps
Tidsskr. Revue de Bruxelles som Organ for det
klerikale Parti. Han valgtes 1839 til
Repræsentanternes Kammer og søgte at genoprette
den tidligere gode Forstaaelse mellem det
klerikale og liberale Parti, som den var før 1830.
1852 medvirkede han dog til at styrte
Ministeriet Rogier og blev Marts 1855 selv
Indenrigsminister i et »blandet« Ministerium, men
fortrængtes Novbr 1857 som Følge af
Lovudkastet om de velgørende Stiftelser. Senere holdt
D. sig uden for Partikampen og udtraadte 1866
af Kamret. Han sysselsatte sig alene med
industrielle og finansielle Foretagender og var bl. a.
en af Bestyrerne i Langrand Dumonceau’s
klerikale Bank. Da denne Svindlerforretning 1871
gik i Stykker, blev D. udnævnt til Guvernør i
Prov. Limbourg, men maatte opgive Posten p.
Gr. a. den Uvillie, som derover opkom hos
Befolkningen; dog blev han 1877 selv frifundet for
sin Del i Bankens Styrelse. Allerede 1840 udtalte
D. sig i et Flyveskrift til Bedste for den
flamske Sprogbevægelse, og som Minister
fremkaldte han 1856 den første Undersøgelse af
Flamlændernes Klager og Ønsker m. H. t. deres
Modersmaals Ligestilling med det fr. Sprog.
E. E.
Dedekind [’de.dəkint], Julius Wilhelm
Richard, tysk Matematiker, født 1831 i
Braunschweig, var 1862-94 Professor ved sin
Fødebys tekn. Højskole, efter først (fra 1858)
at have virket ved den tekn. Højskole i Zürich.
Hans vigtigste mat. Arbejde falder inden for
Talteorien. I »Stetigkeit und irrationale
Zahlen« (1872) behandler han de irrationale Tal
paa et rent aritmetisk Grundlag, og i et
udførligt Supplement til den af ham besørgede
Udg. af Dirichlet’s Talteori udvikler han de
algebraiske hele Tals Teori, saaledes at den
ved Indførelse af de saakaldte ideale Primtal
i Delelighedsspørgsmaalene kommer til at
stemme med de rationale hele Tals.
Chr. C.
Dedemsvaart [’de.dəmsfa.rt], Kanal i
Holland, Prov. Overijssel, der forbinder Byerne
Hasselt ved Zvarte Water med Gramsbergen
ved Vecht. Den benyttes ikke blot til Trafik,
men ogsaa til Afvandingskanal. Landsbyen D.
ved Jernbanen Zütphen-Leeuwarden har
Skibsfart, Skibsbyggeri og (1909) 2454 Indb.
G. Ht.
Dedham [’dedəm], By i U. S. A., Stat
Massachusetts, ligger 18 km SV. f. Boston i
maleriske Omgivelser ved Charles River. (1910) 9284
Indb. D. driver Industri.
H. P. S.
dedicere (lat.), indvie; hellige; tilegne (et
Skrift). Jvf. Dedikation.
Dedichen, Henrik Arnold Thaulow,
norsk Læge, f. paa Modum 23. Marts 1863, blev
Student 1882, cand. med. 1889. Efter at have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
