Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Davillier, Jean Charles, Baron de, fr. Kunsthistoriker, (1823-1883) - Davioud, Gabriel Jean Antoine, fr. Arkitekt, (1823-1881) - Davis, Andrew Jackson, den moderne Spiritismes Profet, (1826-1910) - Davis, Herman Stearns, amer. Astronom, (1868- ) - Davis, Jefferson, nordamer. Statsmand, (1808-1889)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de l’Espagne (1879), Recherches sur l’orfèvrerie
en Espagne etc. (1880). Endvidere Fortuny, sa
vie, son æuvre, sa correspondance (1875). Hans
L’Espagne (1874) med Tegninger af G. Doré er
blevet oversat paa forsk. Sprog. (Ved C. Bruun,
Kbhvn 1878). Af D.’s Skr kan endnu fremhæves:
Les origines de la porcelaine en Europe (1883).
A. Hk.
Davioud [da’viu], Gabriel Jean Antoine,
fr. Arkitekt, f. i Paris 30. Oktbr 1823, d. smst.
6. Apr. 1881, gennemgik Kunstakademiet,
arbejdede derefter under Præfekturet paa den ny
Plan af Paris, fik forsk. Bygningsembeder og
blev 1857 Direktør for Gade- og Havevæsenet i
Paris, i hvilken Egenskab han havde stor
Indflydelse paa Napoleon III’s Nyordning af Paris’
Gadenet. Han byggede 1850 Teatret i Etampes,
1860 Fontænen St Michel, 1860-62 de to Teatre
ved Place du Châtelet, som i forsk. Retninger
er blevne Forbilleder for mange senere
Teaterbygninger. Hans Hovedværk er (sammen med
Bourdais) Palais de Trocadéro, som opførtes til
Udstillingen 1878.
(E. S.). C. A. J.
Davis [’deivis], Andrew Jackson, den
moderne Spiritismes Profet, f. 11. Aug. 1826 i
Blooming-Grove i Staten New York, d. 13. Jan.
1910 ved Boston. Faderen var en fordrukken
Lappeskomager, Moderen var meget religiøs og
fintfølende, men tillige i høj Grad nervøs og
»synsk«, saa at D. altsaa sikkert fra begge
Forældre har arvet Dispositioner i abnorm Retning.
Som Barn var han meget tilbage baade
legemlig og aandelig; han Kom først i Skole i sit 10.
Aar, men Skolegangen varede kun faa
Maaneder. Han førte derefter et omflakkende Liv, idet
han forsøgte sig i meget forsk. Livsstillinger,
hvorunder han nu og da fandt Lejlighed til at
bøde paa sine mangelfulde Skolekundskaber. En
stadig, stærkt religiøs Paavirkning affødte
Grublerier, som bragte hans abnorme Anlæg til
Gennembrud; han gik jævnlig i Søvne og udførte i
denne Tilstand religiøse Malerier. 1843 faldt han
i Hænderne paa en professionel Magnetisør,
som i D. fandt et udmærket Medium for sine
hypnotiske Eksperimenter; med ham rejste D.
et Par Aar omkr. som Helbredelsesmedium (se
Medium). Maj 1845 fik D. »Visioner«, i hvilke
han troede sig kaldet til religiøs Reformator;
med sin Hypnotisør slog han sig ned i New
York, hvor han de to flg. Aar, under Hypnose,
i 157 Forelæsninger dikterede en fuldstændig
Natur- og Aandsfilosofi, der udkom under
Titlen The principles of nature, her divine
relevations and a voice to mankind. Værket vakte
enorm Opsigt; det har naaet omtr. 40 Oplag.
Principles of nature er en Kosmologi, der
nærmest gaar ud paa at vise, at der ikke gives
noget absolut ondt i Tilværelsen; det Onde er
kun det Ufuldkomne, som efterhaanden, under
stadigt Fremskridt, arbejder sig op til større
og større Fuldkommenhed. Fattigdommen er
saaledes kun begrundet i Samfundets
uhensigtsmæssige Ordning, som efter D.’s Anskuelse uden
Vanskelighed vil kunne afhjælpes. Onde
Mennesker gives heller ikke, kun ufuldkomne Sjæle,
som i det kommende Liv vil faa Lejlighed til at
udvikle sig til Fuldkommenhed; evig
Fordømmelse er en ganske absurd Tanke, stridende
mod al guddommelig og menneskelig
Retfærdighed. D. lader Sjælene efter Døden føre en
Tilværelse, der kun er en noget forbedret Form
af Livet paa Jorden; de har menneskelige
Interesser og ønsker at træde i Forbindelse med
deres Efterladte. Herved har han lagt
Grundvolden for den moderne Spiritisme, som han
senere udviklede videre i Philosophy of
spiritual intercourse (1849), efter at Spøgerierne i
Hydesville og Stratford i Amerika havde
fremkaldt Tro paa Aandernes Indgriben i
Menneskeverdenen (se Spiritisme). D. stiftede og
redigerede forsk. spiritistiske Tidsskr, udbredte
sin Filosofi ved Forelæsninger rundt om i de
forenede Stater, kom herved i Strid med
Gejstligheden, med hvilken han opgjorde sit
Mellemværende i Approaching crisis, or Truth of
Theology (1852), og udviklede endelig nærmere sine
Anskuelser om det stadige Fremskridt og den
kommende Harmoni i det store Værk The great
harmonia (6 Bd, 1850-60). Sin Autobiografi
skrev han under Titlen The magic staff (1857);
sit første »Fremskridts-Lyceum«, hvor Børn
skulde opdrages efter hans harmoniske Filosofis
Lærdomme, oprettede han 1863; nu skal der
eksistere over 200 af disse Lyceer i Amerika.
Foruden de alt nævnte Værker har han skrevet
nogle og tyve, til Dels omfangsrige Arbejder
over Børneopdragelse, medicinske og religiøse
Emner, de sidste naturligvis i spiritistisk
Retning. 1884 tog han Doktorgraden i Medicin ved
Medical College i New York og praktiserede
derefter som Læge i Boston i 20 Aar.
Alfr. L.
Davis [’deivis], Herman Stearns, amer.
Astronom, f. 6. Aug. 1868 i Milford Del.,
studerede ved Princeton og Columbia University, blev
1894 Instructor for Astronomy ved Columbia
University, 1899 Expert Computer ved Coast
and Geodetic Survey i Washington, var 1900-
05 Observer ved Latitude Observatory i
Gaithersburg, Maryland, og er nu Astronomer of
the Carnegie Institution, Dover, Delaware,
væsentlig beskæftiget med en ny Reduktion af
Piazzi’s Observationer. Foruden talrige mindre
Meddelelser i Fagskr har han i Contributions
from the Observatory of Columbia University
6, 7, 12-14 (1895-98) publiceret sine Maalinger
og Beregninger af enkelte af Rutherford’s
astrofotografiske Plader. Hans Observationer
vedrørende The variation of latitude and constant
of aberration (1906) er meddelte i Contributions
Nr. 9.
J. Fr. S.
Davis [’deivis], Jefferson, nordamer.
Statsmand, f. 3. Juni 1808 i Staten Kentucky, d. 6.
Decbr 1889, uddannedes 1824-28 paa
Officersskolen i Westpoint og tjente 1831-34 imod de
vilde Indianere ved øvre Mississippi. 1835 tog
han sin Afsked, bortførte General Z. Taylor’s,
den senere Præsidents Datter og bosatte sig som
Bomuldsplanter i Staten Mississippi. Først 1844
tog han Del i det politiske Liv, idet han som
ivrig Demokrat virkede for Polk’s Valg til
Præsident. 1845 blev han Medlem af
Repræsentanthuset og viste sig snart som en dygtig Taler;
men han opgav 1846 sin Plads for at deltage i
Krigen mod Meksiko som Oberst for et Regiment
Frivillige. Han udmærkede sig særlig ved Buena
Vista 1847, men afslog den Udnævnelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
