Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - David, Jacques Louis, fr. Maler, (1748-1825) - David, Jan Baptist, en af Lederne for den flamske Sprogbevægelse, (1801-1866) - David, Jérôme, Baron, fr. Politiker (1823-82) - David, kaldet David d'Angers, Pierre Jean, fr. Billedhugger, (1788-1856)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fordunklede det andet, »Uddeling af Ørnene«
(Versailles). Desuden malede han en Mængde
Portrætter af Napoleon: »Bonaparte, der rolig
paa en vælig Hest rider over Skt Bernhard«,
et idealiseret Arbejde, malet efter Bonaparte’s
egen Forskrift (Versailles), »Napoleon i
Imperatordragt«, »Napoleon i sit Arbejdsværelse ved
Daggry« etc. Under sin Kejsers strenge
Diktatur øvede han selv en Tid lang et Diktatur i
det smaa i Kunstens Verden. Under Napoleon’s
Fald blev D. sin Herre tro, sluttede sig til ham
i de »100 Dage«, under hvilke Kejseren gav
sig Tid til at besøge sin Yndlingsmaler, og blev
derfor 1816 udelukket af Instituttet og udvist
af Frankrig. Trods et ære fuldt Tilbud om en
Direktørplads for Preussens Kunstanstalter
valgte han en uafhængig Privatmands Stilling
i Bryssel, der blev ham et fredlyst Asyl, hvor
beundrende Elever jævnede hans Vej og
fornemme Beskyttere ærede hans Kunst. Endnu
her i sin høje Alderdom skabte den energiske
Mester, hvem kun selve Døden kunde fravriste
Penslen, en Række Arbejder som »Amor
forlader Psyche«, »Mars afvæbnet af Venus«,
»Achilleus’ Vrede«, o. fl. Et meget vægtigt Led
i hans Produktion er hans Portrætarbejder,
af hvilke han i sit lange Liv har udført talrige
og ofte fortrinlige: »Lavoisier og hans Hustru«
(1788), »Gérard og hans Familie«, »Barère«,
»Boissy d’Anglas«; Louvre-Museet ejer
udmærkede Prøver paa hans Portrætkunst i de to
særlig berømte Billeder af Pave Pius VII og
Mme Récamier, hans Svigermoder Mme Pécoul,
Svoger og Svigerinde, det ypperlige Trois
Dames de Gand, malet under Eksilet, m. fl. -
D.’s energiske Kunst talte mandige og strenge
Alvorsord for et til graciøs Elskovskunst
vænnet Folk; den hentede sin Næring fra den
frembrydende Begejstring og Interesse for det
antikke Liv og ledede med Held og Styrke denne
Strømning ind paa Kunstens Enemærker - en
reflekterende Kunst, der kold og fantasiløst
abstrakt hævdede Liniens og Formens Bet., ofte
paa det maleriskes Bekostning, og skildrede
Normalmennesker uden det individuelle Livs
forfriskende tilfældige Lunefuldhed; deraf dens
Tørhed, Stivhed, lidt hule Patos og kunstlede
Klassicisme, der smagte, som man har sagt, af
Matematik og Geometri. Med denne Kunst
gav D. dog et uvurderligt Grundlag for
Nutidens Malerkunst, ved sit indgaaende
Formstudium genopfriskede han Kunstens
Grammatik og Syntaks, lærte Kunstnerne at tegne og
male. Hvor han fra det antikke Historiemaleris
Højde dalede ned til Nutidslivets Virkelighed,
frembragte hans skarpe Naturiagttagelse ofte
Mesterværker af livfuld Karakteristik og
naturtro Kolorit. Ikke for ingenting har den danske
Eckersberg’s redelige og natursande Kunst
gaaet i Lære i D.’s Atelier. D.’s
Lærervirksomhed (over 400 Elever) har overhovedet været
af næsten enestaaende Bet. og sat sine Mærker
i de forskellige Kulturlandes Kunst. I den fr.
Kunst er Berømtheder som Gros, Gérard,
Drouais, Fabre, Girodet, Ingres, L. Robert o.
m. fl. udgaaede fra hans Skole. Paa den fr.
Kunstudstilling 1914 i Kbhvn saas flere
Selvportrætter, Mme D. (1813) m. fl. (Litt.:
Delécluze, Louis D., son école et son temps
[Paris 1855]; J. L. Jules D., Le peintre Louis
D. Souvenirs et documents inédits [2 Bd, Paris
1880]; Saunier, D. [1904]; L. Rosenthal,
»D.« [1905]).
A. Hk.
David [’da.fet], Jan Baptist, en af
Lederne for den flamske Sprogbevægelse, f. i Lier
25. Jan. 1801, d. i Louvain 24. Marts 1866. Som
Apotekerdiscipel i Antwerpen kom han i
Forhold til Willems, der indplantede ham
Kærlighed til Modersmaalet. Han tog nu paa
Præsteseminariet i Mecheln for at uddanne sig til den
gejstlige Stand. Efter at have fuldendt sine
Studier beklædte han ogsaa forskellige
gejstlige Embedsstillinger; men allerede 1834 blev
han udnævnt til Prof. i Fædrelandshistorie ved
Universitetet i Louvain. Han nød stor Anseelse
i videnskabelige og litterære Kredse og blev to
Gange valgt til Formand paa flamske Sprog- og
Litteraturkongresser, ligesom han ogsaa var
Medlem af den Kommission, der 1864 fastslog en
ensartet Retskrivning for Hollandsk og Flamsk.
Ved de Vries’ store nederlandske Ordbog var
han en ivrig Medarbejder og udgav tillige en
Mængde sproglige og historiske Arbejder, ogsaa
ældre Forfatteres Værker, f. Eks. Thomas à
Kempis’ »Kristi Efterfølgelse« (7. Udg. 1865).
Ogsaa nogle af Bilderdijk’s Digte har han udg.
med Kommentar og Indledning. Hans fra et
ultramontant Synspunkt skrevne »Vaderlandsche
historie« (Bd I-II, 1842-64) blev ikke fuldendt.
A. I.
David [da’vid], Jérôme, Baron, fr.
Politiker (1823-82), var en uægte Søn af Jérôme
Bonaparte, men gik for at være en Sønnesøn af ovenn.
J. L. D. Han blev 1844 Løjtnant i Zuaverne,
var 1853-55 Ordonnansofficer for sin
Halvbroder Prins Napoleon og deltog i Krim-Krigen,
men tog 1857 Afsked som Kaptajn. 1859 valgtes
han til den lovgivende Forsamling, tog ivrig
Del i Forhandlingerne og var 1867-70 en af
Næstformændene, i de første to Aar valgt dertil
af Kejseren. Han var en af Lederne for de
ivrige Napoleonister, som bekæmpede
Overgangen til et mere frisindet System, og grundlagde
de saakaldte »Arcadieres« Klub 1867. Han hørte
ogsaa til Ministeriet Ollivier’s Modstandere og
var en af de ivrigste til at fremkalde Krigen
1870 (rettede de voldsomste Angreb paa Thiers
for hans Advarsler). D. fulgte selv med Hæren
og overværede Slaget ved Weissenburg 4. Aug.,
ilede derefter til Paris og medvirkede til at
styrte Ollivier samt var selv Minister for de
offentlige Arbejder indtil Kejserdømmets Fald.
Endnu 3. Septbr erklærede D. i Senatet, at
Paris ikke vilde overgive sig, og at »vi hellere
vil begrave os under dets Ruiner«, men et Par
Dage efter flygtede han til Belgien. 1871 søgte
han forgæves Valg til Nationalforsamlingen,
men fik 1876-81 Sæde i Deputeretkamret. D.
udgav 1874 Actualités et souvenirs politiques.
E. E.
David, kaldet David d’Angers
[da’vid-d-ã’зe], Pierre Jean, fr. Billedhugger, f. i
Angers 12. Marts 1788, d. i Paris 5. Jan. 1856.
Først i 20 Aars Alderen begyndte hans
Kunstuddannelse; han kom til Paris, fik
Billedhuggeren Roland til Lærer, tegnede ogsaa under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
