- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
823

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Darley Arabian, en af de 3 Hingste, der er Stamfædre til den engelske Fuldblodsrace - Darling, Australiens længste Flod, Biflod til Murray, udspringer med to Kildefloder paa Queenslands Bjerge - Darling, - 1) Sir Ralph, eng. Koloniguvernør (1775-1858) - 2) Charles Henry, Sir, , eng. Koloniguvernør (1809-70) - Darling Range, Bjergkæde i det sydvestlige Hjørne af Australien, parallel med Kysten - Darlington, By i det nordøstlige England, Grevskab Durham, S. f. Durham - Darlingtonia Torr., Slægt af Sarraceniaceer med en enkelt Art D. californica Torr. & Gray - Darmarios, Andreas, gr. Skriver fra sidste Halvdel af 15. Aarh. - Darmesteter, Arsène, fr. Lærd, (1846-1888) - Darmesteter, James, fr. Orientalist, (1849- )

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

eng. Konsul, kom c. 1700 til England og skal
have været en ægte arab. Hingst, hvad der
ikke med nogenlunde Sikkerhed vides m. H. t.
de to andre Stamfædre, Byerley-Turk og
Godolphin Arabian.
(C. G. B.). O. P.

Darling [’da.ə£iŋ], Australiens længste Flod,
Biflod til Murray, udspringer med to Kildefloder
paa Queenslands Bjerge. Den nordlige,
Condamine, kommer fra Mt Mitchell kun 100 km
fra Østkysten; efter at have løbet i en stor Bue
mod Nord, uden om Bjergkæden Darling
Downs
, antager den sydvestlig Retning og
samtidig Navnet Balonne. Ved Ft. Bourke
løber den sammen med den sydlige Kildeflod,
Barvan; denne udspringer kun lidt S. f.
Condamine og danner ogsaa i sit øvre Løb en Bue
mod Nord, derefter løber den mod Vest; den
optager i venstre Bred Peel, Macquaria
og Bogan. Efter Sammenløbet fortsættes den
i sydvestlig Retning under Navnet D. ell.
Calevatta; men skønt den i højre Bred optager
et stort Tilløb, Warrego, er den dog kun
sejlbar faa Maaneder af Aaret. Ved Wentworth
udmunder den i Murray. Dens Bredder er
flade, naar undtages det øvre Løb, og Omegnen
er kun skikket til Kvægavl, ikke til Agerbrug;
i den senere Tid er der dog i dens Nærhed
grundet fl. Smaabyer, hvis Fremgang skyldes
Kobberlejerne ved Bourke og Guldminerne i
Stanley og Barrier Range.
(C. A.). M. V.

Darling [’da.ə£iŋ], 1) Sir Ralph, eng.
Koloniguvernør (1775-1858), deltog som Officer
i fl. Felttog og indtog høje, milit. Stillinger.
1825 blev han Generalløjtnant og Guvernør over
Ny-Syd-Wales, i hvilken Stilling han gjorde sig
ilde lidt ved Pedanteri og Angreb paa
Pressefriheden; han hjemkaldtes 1831, blev anklaget
for Embedsfejl, frikendtes 1835, men anvendtes
ikke mere i offentlig Tjeneste. I hans
Guvernørtid udsendtes flere Opdagelsesekspeditioner paa
det australske Fastland, af hvilken Grund D.’s
Navn er knyttet til forskellige geografiske
Benævnelser i Australien, f. Eks. Floden D., D.
range
, m. fl.

2) Charles Henry, Sir, ovenn.’s
Brodersøn, eng. Koloniguvernør (1809-70), var i
Statstjeneste i forsk. Kolonier, blev 1863 Guvernør
over Victoria, men blev hjemkaldt 1866 p. Gr. a.
Uoverensstemmelse med det stedlige
Parlament.

Darling Range [’da.ə£iŋ-’reindз], Bjergkæde
i det sydvestlige Hjørne af Australien, parallel
med Kysten; naar i Mount-William 1122 m.

Darlington [’da.ə&iŋtən], By i det nordøstlige
England, Grevskab Durham, ligger i en frugtbar
Egn S. f. Durham ved North Eastern Jernbanen
og har en smuk gl Sognekirke (St Cuthbert)
med et Taarn fra 14. Aarh., en Latinskole, et
Lærerindeseminarium, en tekn. Skole, en Park
og (1911) 55631 Indb. Industrien er meget
betydelig og omfatter især Spinderier, Jernværker,
Lokomotivfabrikker, Kanonstøberier og
Ammunitionsfabrikker. I Omegnen brydes Kul, Jern
og Bygningssten. D. sender et Medlem til
Parlamentet (siden 1862). 27. Septbr 1825
aabnedes Jernbanen D.-Stockton, hvor for første
Gang Dampkraften anvendtes til
Passagertransport.
G. Ht.

Darlingtonia [daə£iŋ’tounja] Torr., Slægt af
Sarraceniaceer med en enkelt Art D. californica
Torr. & Gray. Dens Blade er hule,
kræmmerhusformede og aabne foroven; oven over
Aab-ningen findes en hjelmformet Udvidelse og et
fiskehaledannet Vedhæng: deres anat. Bygning
tyder paa, at de, ligesom de øvrige
Sarraceniaceers Blade, er i Stand til at optage
organiske Stoffer, »æde Insekter«. De store,
enkeltvis stillede Blomster har 5 hvide Bægerblade,
5 purpurfarvede Kronblade og 15 Støvdragere.
Kapsel med vingede Frø. Planten vokser i
Sierra Nevadas Bjergsumpe.
A. M.

Darmarios, Andreas, gr. Skriver fra
sidste Halvdel af 15. Aarh. Har afskrevet talrige
gr. Haandskrifter, af hvilke mange solgtes til
Kong Filip II af Spanien og nu findes i
Escorialbiblioteket. Hans Afskrifter er meget
upaalidelige, og han har i adskillige Tilfælde
forfalsket Titler og Forfatternavne for at gøre
sine Produkter mere værd i Penge; men da
man for fleres Vedk. ikke mere har
Originalerne, er D.’s Kopier i saadanne Tilfælde
alligevel af stor Bet.
C. S. P.

Darmesteter [darmöstæ’tæ-r], Arsène, fr.
Lærd, f. 5. Jan. 1846, d. 16. Novbr 1888. Han
blev opdraget ved en Rabbinerskole i Paris og
beskæftigede sig først med bibelske Studier;
ved at sysselsætte sig med de fr. Ord hos
Middelalderens jød. Kommentatorer blev han ført
ind paa romanske Studier og helligede sig
senere udelukkende romansk Filologi; 1872 blev
han Lærer ved École des Hautes-Études og
1878 Docent (1883 Prof.) ved Sorbonne i
oldfransk Sprog og Litt. Hans Hovedværker er
Traité de la formation des mots composés dans
la langue française
(1875; ny Udg. ved G. Paris
1894) og De la création actuelle de mots
nouveaux dans la langue française
(1877), begge
udmærket dygtige Arbejder med mange
originale og ny Synspunkter. Endvidere maa
anføres hans lat. Disputats De Floovante (1877),
hvor han med stor Skarpsindighed har forsøgt
paa at rekonstruere en merovingisk Sagncyklus.
Sammen med A. Hatzfeld har han udg. en
meget benyttet Haandbog Le seizième siècle en
France
(1. Udg. 1878) og desuden paabegyndt
Udarbejdelsen af en stor fr. Ordbog
Dictionnaire général de la langue française, som
Døden hindrede dem begge i at fuldføre; Arbejdet
afsluttedes af A. Thomas og udkom i to store
Bd i Paris 1895 ff. Som Forstudier til Ordbogen,
hvor der særlig tages Hensyn til
Betydningernes Udvikling, udgav han 1887 en lille, men
aandfuld og indholdsrig Afh. om La vie des
mots
. Af mindre Bet. er hans Sproghistorie
Cours de grammaire historique (4 Bd, 1891-
97), der er udg. efter hans Død.
Kr. N.

Darmesteter [darmöstæ’tæ.r], James, fr.
Orientalist, f. 1849 i Château Salins i Elsass,
d. 1894, foreg.’s Broder. Han blev uddannet i
Paris, studerede bl. a. under Michel Bréal og
Abel Bergaigne. Efterhaanden samlede han sig
om den iranske Filologi. Hans første Arbejder,
Haurvatât et Ameretât og Ormazd et Ahriman
(Bibl. de l’École des Hautes Études, Bd 23 og
29), drejede sig om sammenlignende Mytologi
og var præget af den Løshed og det Fantasteri,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0893.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free