- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
815

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dappedalen (Vallée des Dappes), lille Grænsedal mellem Frankrig og Schweiz (Kanton Vaud) - Dapsang, en 8070 m høj Top i Karakorum-Kæden, blev tidligere forvekslet med det nord-estligere liggende Godwin Austen (K2) - Daquin, Louis Claude, fransk Musiker (1694-1772) - Dar (arab.) betyder et Hus, beboet Sted, og forekommer som saadan hyppig som Led i geografiske Egennavne - Darab (Derab) ell. Darabdschird *c: Darius' Stad, By i den pers. Prov. Farsistan, 200 km SØ. f. Schiras - Darabdschird eller Darabgherd, se Darab. - Darada, se Dardistan. - Daraga, By paa Filippinerne, Prov. Albay, ligger paa den sydøstlige Del af Øen Luzon - Darang, d. s. s. Darrang. - Daranyi, Ignac, ung. Minister, (1849- ) - Darapskit, et farveløst tetragonalt Mineral, bestaaende af Natriumnitrat og -sulfat - Darazi, Muhammed ibn Ismael, var Navnet paa den Mand, der stiftede Drusernes Sekt - Dar-Banda. se Banda. - Darbanga, se Darbghangah. - Dar-Berber, d. s. s. Berber. - Darbès, Johan Anton Peter Poul, (1750-1815) - Darbghangah (Darbanga), Hovedstad i Distriktet D. i Divisionen Tirhat i den indobritiske Prov. Bihar og Orissa - d'Arblay, Madame Frances, eng. Roman- og Memoireforfatterinde (1752-1840) - Jean Gaston, fransk Matematiker, (1842- )

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fører fra Genève til Gex. Den beherskes af det
lille Fort Les Rousses paa den
nordvestlige Side. De langvarige Stridigheder mellem
de to Lande ang. Besiddelsen af det vigtige
Pas afgjordes ved en Grænseregulering 1862,
hvorefter den største Del af D. forblev under
Schweiz.
G. Ht.

Dapsang, en 8070 m høj Top i
Karakorum-Kæden, blev tidligere forvekslet med det
nordvestligere liggende Godwin Austen (ogsaa
betegnet som K2), 8619 m, og derfor længe nævnt
som Jordens næsthøjeste Bjerg.
M. V.

Daquin [da’kæ], Louis Claude, fransk
Musiker (1694-1772). Allerede ganske ung vakte
han Opsigt ved sit Musiktalent, spillede som
6aarig Dreng Klaver ved Ludvig XIV’s Hof,
lagde sig senere særlig efter Orgelspil og
glimrede som Organist i Paris, hvortil bl. a.
Händel rejste for at høre ham. Han komponerede
forsk. Kirke- og Orgelmusik, men det meste
forblev Manuskript. Trykt haves af ham nogle
Klaverstykker og en Kantate La rose.
A. H.

Dar (arab.) betyder et Hus, beboet Sted, og
forekommer som saadan hyppig som Led i
geografiske Egennavne, f. Eks. D.-es-Selam o. l.;
i det sudanesiske Arabisk bruges Ordet for at
betegne det dyrkede Land i Modsætning til
Ørkenen og forekommer ogsaa i denne Bet. i
Stednavne som D.-Fur o. a.
J. Ø.

Darab (Derab) ell. Darabdschird ɔ:
Darius’ Stad, By i den pers. Prov. Farsistan,
200 km SØ. f. Schiras paa en af Bjerge
omsluttet frugtbar Slette mellem Kornmarker og
Palmelunde, har 6000 Indb. og skal efter
Traditionen være grundlagt af Dareios Hystaspes.
Man har tidligere, men sikkert med Urette, søgt
at identificere den med det gl. Pasargadæ. Paa
en Klippe i Nærheden findes et mægtigt
Basrelief, der forestiller Kejser Valerianus for
Fødderne af den pers. Konge Sapor.
M. V.

Darabdschird eller Darabgherd, se
Darab.

Darada, se Dardistan.

Daraga, By paa Filippinerne, Prov. Albay,
ligger paa den sydøstlige Del af Øen Luzon.
20000 Indb. D., hvis officielle Navn er
Cagsana, har Tilvirkning af Alkohol og
Frugtessenser.
H. P. S.

Darang, d. s. s. Darrang.

Daranyi [’dåra.nji], Ignac, ung. Minister,
f. 1849, blev 1874 Sagfører og 1881 Medlem af
Underhuset, hvor han sluttede sig til det
liberale Parti og snart hørte til dets Ledere.
Han regnedes for en særlig Autoritet i
Landbrugsspørgsmaal og blev Novbr 1895
Landbrugsminister indtil Oktbr 1903 under tre skiftende
Ministerier. 1904 brød han med Partiets Leder
Tisza, gik over til Oppositionen og var Apr.
1906-Decbr 1909 Landbrugsminister under
Wekerle. Desuden er han siden 1902 Overkurator
for den reformerte Kirke.
E. E.

Darapskit, et farveløst tetragonalt Mineral,
bestaaende af Natriumnitrat og -sulfat (NaNO3.
Na2SO4.H2O), fundet ved Pampa del Toro i
Atacama, Chile.
(N. V. U.). O. B. B.

Darazi, Muhammed ibn Ismael, var
Navnet paa den Mand, der stiftede Drusernes
Sekt. Han fremstod i 11. Aarh. i Kairo med
den Lære, at den fatimidiske Kalif Hakim
biamrillah (996-1021) var en Personifikation af
Guddommen, og grundede derpaa en Række
Dogmer, der kun paa enkelte Punkter staar i
Berøring med Islam. Denne Læres videre
Udbredelse i Ægypten forhindredes imidlertid ved
en Opstand i Kairo, hvorved D. nødtes til at
flygte til Syrien. Her fandt hans Teorier en
bedre Jordbund, navnlig ved Hjælp af hans
Elev, Perseren Hamza ibn Ali, der blev den
ny Sekts egl. Leder. Om denne Sekts Lære og
om dens senere Skæbne, se under Druser.
J. Ø.

Dar-Banda. se Banda.

Darbanga, se Darbghangah.

Dar-Berber, d. s. s. Berber.

Darbès [dar’bæs], Johan Anton Peter
Poul
, f. 1750, d. 1815 i Fredensborg. D. fik
som Violinspiller tidlig Ansættelse i det kgl.
Kapel. Med kgl. Understøttelse drog han til
Italien, til Venedig og Bologna, hvor han
studerede under Padre Martini. Efter sin
Hjemkomst kom han til at spille en fremtrædende
Rolle i de Primadonna-Intriger, der samlede
sig om Jfr. Møller’s (senere Mad. Frydendahl’s)
Person, efter at han 1780 havde faaet et
overordnet Embede som Musikinspektør ved
Teatret. Uagtet hans musikalske Dygtighed blev
stærkt bestridt - hans Modstandere kaldte ham
en Charlatan - fik han Titel af Prof. Han
blev pensioneret 1783 og levede siden i
Fredensborg uden at tage Del i det offentlige Liv.
A. H.

Darbghangah (Darbanga), Hovedstad i
Distriktet D. (8637 km2 med [1911] 2929682
Indb.) i Divisionen Tirhat i den indobritiske
Prov. Bihar og Orissa, ligger NØ. f. Patna ved
et Tilløb til Baghmati og har (1911) 62628 Indb.,
Udførsel af Oliefrø, Ghi (flydende Smør) og
Tømmer.
M. V.

d’Arblay [d-ar’blæ], Madame Frances,
eng. Roman- og Memoireforfatterinde (1752-
1840), Datter af Musikhistorikeren Charles
Burney. Hendes Hovedværk »Evelina« udkom 1788,
men var planlagt og dels udformet fl. Aar i
Forvejen. Bogen gjorde betydelig Lykke, og der
fortælles, at Burke var saa interesseret i den,
at han sad oppe en hel Nat for at faa den
læst ud, og at Reynold ikke vilde gaa til Bords,
før han havde naaet Enden. Johnson, der var
hendes Beundrer og Ven, satte den ved Siden
af det bedste hos Richardson, og Macaulay
hævder, at det er den første Fortælling af nogen
Bet., skrevet af en Kvinde, med det Formaal
at give et Billede af Tidens Liv og Sæder. Den
efterfulgtes 1782 af »Cecilie« og 1796 af
»Camilla«. Hun var en Tid i Tjeneste hos
Dronning Charlotte. 1793 ægtede hun den fr.
Officer d’Arblay og levede med ham i Frankrig
1802-12. Hendes berømte Dagbog Diary and
Letters
udkom efter hendes Død 1842-46. 1899
udkom yderligere The Early Diary of F. D.
(Litt.: Macaulay, Madame Darblay i
Critical and Historical Essays; Austen
Dobson
, F. B. i English Men of Letters).
I. O.

Darboux [dar’bu], Jean Gaston, fransk
Matematiker, f. 1842 i Nîmes. D. virkede som
Repetent ved École normale i Paris og som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0883.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free