Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dansk-tyske Krige (1848-50 og 1864)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blive Følgen deraf. Overgeneralen var
imidlertid syg; General du Plat søgte da at bevæge
ham til at nedlægge Kommandoen, saa vilde
han som den ældste have overtaget denne og
rømmet Stillingen paa eget Ansvar den 17., men
herpaa vilde Gerlach ikke indlade sig, og
saaledes modtog de Danske Stormen, der vel
gav Hæren (især 8. Brigade under
Scharffenberg) Lejlighed til at udmærke sig, men
kostedet et Tab af 107 Officerer og 4727 Menige
(Fjenden kun 71 Officerer og 1130 Menige) (se
i øvrigt Dybbøl). General Hegermann, som
3. Apr. atter forlod Mors, havde fattet den Plan
i Forbindelse med et Udfald fra Fredericia at
overraske Østerrigerne ved Vejle og at tilføje
dem saa store Tab, at dette vilde udøve
Indflydelse paa Begivenhederne foran Dybbøl; men
General Lunding, som 9. Apr. havde maattet
sende 8. Brigade til Als, afslog sin Medvirkning.
I Slutn. af Marts dannedes et Strejfkorps paa
c. 200 Mand under Premierløjtnant Aarøe,
hvilket skulde gøre Landgange paa den af Fjenden
besatte Kyststrækning, navnlig i Slesvig, og
overfalde herværende Afdelinger.
Efter Dybbøls Fald forblev 20000 Mand
under General Steinmann paa Als; men ogsaa
Fredericia og Fyn var nu udsatte for et
Angreb, da en Del af de ved Dybbøl anvendte
fjendtlige Tropper dirigeredes til Jylland, saa
at General Hegermann 26. Apr. blev tvunget
tilbage over Limfjorden. Det Spørgsmaal
opstod altsaa, hvorledes den øvrige danske
Hærstyrke skulde anvendes. Overkommandoen
ønskede Hovedvægten lagt paa Hævdelsen af
Fredericia; Ministeriet befalede imidlertid 25. Apr.
Fæstningen rømmet, hvilket paafaldende Skridt
motiveredes ved, at Flankestillingerne nu havde
mistet deres Bet., hvorfor Hærens Hovedmasse
skulde samles paa Fyn, General Hegermann
forstærkes og Troppestyrken paa Als
indskrænkes. Overkommandoen protesterede forgæves
mod denne Fordeling af Stridskræfterne,
Krigsministeren var ubøjelig, og der afgik derefter
betydelige Forstærkninger til 4. Division, som
9. Maj omdannedes til et nørrejysk Armékorps,
hvis Styrke blev 12000 Mand. Korpset skulde
nu gaa offensivt frem S. f. Limfjorden; men
12. Maj afsluttedes en Vaabenstilstand paa en
Maaned. General Vogel v. Falckenstein blev
Chef for Okkupationstropperne i Jylland,
Wrangel afløstes af Prins Friedrich Carl med
General Moltke som Stabschef, medens General
Herwarth v. Bittenfeld blev Chef for 1. Armékorps.
18. Maj afløste Oberstløjtnant Reich General
Lundbye som Krigsminister, og han gav straks
Overkommandoen større Handlefrihed.
Desværre blev dog Hæren svækket under
Vaabenstilstanden, idet Forstærkningsmændene fra 1853
-55 hjemsendtes. Overkommandoen lagde nu
Hovedvægten paa Fyn, medens Als mentes sikret
mod et Overrumplingsforsøg ved Flaaden og
den derværende Besætning. Vendsyssel skulde
fremdeles hævdes ved Hjælp af 6 Batailloner,
24 Eskadroner og 3 Batterier, for at Hæren
kunde blive forsynet med Slagtekvæg, og
endelig formeredes en Landgangsbrigade paa Fyn,
hvormed Rügen tænktes besat ell.
Demonstrationer udførte. Under Vaabenhvilen fandt dog
ingen Troppedislokationer Sted. Imidlertid
førte Forhandlingerne paa Konferencen i London
ikke til noget Resultat, uagtet Vaabenstilstanden
af Hensyn til disse forlængedes til 26. Juni, og
saaledes udbrød Krigen paa ny. Preusserne
havde benyttet Vaabenstilstanden til at
forberede Als’ Erobring, og Foretagendet udførtes
med stor Dygtighed af 1. Armékorps Natten til
29. Juni. Der overførtes første Gang i 4
Baadkolonner 2600 Mand til Arnkilsøre, hvilke var
tilstrækkelige til at overvælde den derværende
svage danske Styrke. Fjenden fik saaledes en
fast Stilling, som beskyttedes af stærke
Batterier langs Als Sund, og da indtil Kl. 9 Form.
23 Batailloner var overførte, hvortil i Løbet af
Dagen 3 Eskadroner og 4 Batterier sluttede sig,
kunde den svage danske Hærstyrke trods al
Tapperhed ikke hævde Øen. Den gik tilbage til
Kegenæs, hvorfra den overførtes til Fyn. De
Danskes Tab var 74 Officerer og 3074 Menige,
Fjendens kun 33 Officerer og 339 Menige.
Herefter var Fyn alvorlig truet, og her
samledes den danske Hær med Undtagelse af et
mindre Korps under Oberstløjtnant Beck, der
foreløbig forblev N. f. Limfjorden. Det havde
3. Juli en uheldig Fægtning ved Lundby SØ. f.
Aalborg, hvor Bagladegeværets Overlegenhed
over Forladegeværet traadte klarere frem end
i nogen anden Fægtning. Da Fjenden herefter
traf Forberedelser til at sætte over Limfjorden,
gik Beck 9. Juli tilbage til Frederikshavn og
derfra til Fyn. Her blev truffet de mest
omfattende Foranstaltninger for at vanskeliggøre
Fjendens Overgang dertil. General Steinmann
afløste 5. Juli General Gerlach som Overgeneral;
men da den østerr.-preuss. Flaade nærmede sig
de danske Farvande, og det mod Landsiden
ubefæstede Kbhvn saaledes blev truet, indsaa
alle det haabløse i at fortsætte Kampen,
hvorfor en Vaabenstilstand sluttedes 20.-31. Juli,
hvilken senere forlængedes til 3. Aug. 1. Aug.
undertegnedes dog allerede
Fredspræliminarierne i Wien, hvorefter en ny Vaabenstilstand
afsluttedes, indtil Freden undertegnedes 30.
Oktbr.
P. Nw.
Søkrigsbegivenhederne. De
europæiske Mariner befandt sig i Beg. af 1860’erne
p&.a et Overgangsstadium. Følgen heraf var
et uensartet Materiel: Panserskibe, større og
mindre Trædampskibe, Kanonbaade og
Sejlskibe, bestykkede med et forskelligartet
Artilleri af riflede og glatløbede Kanoner. Den
danske Flaade talte ved Udgangen af
1863: 1 Skruelinieskib, 4 Skruefregatter, 3
Skruekorvetter og 7 Skruekanonbaade samt
følgende pansret Materiel: 2 Panserkorvetter
(henholdsvis under Bygning og Omarmering),
1 Panserbatteri og 2 Panserskonnerter.
Desuden havdes 8 Hjuldampskibe, 2
Sejllinieskibe, 2 Sejlfregatter, 2 Sejlkorvetter og
3 mindre Sejlfartøjer samt 50 Kanonbaade og
27 Transportfartøjer. Deres Bestykning bestod
dels af glatløbede Kanoner (60 Pd, 30 Pd, 18
Pd), dels af riflet Skyts (24 Pd, 18 Pd, 12 Pd).
Flaadens ældste Flagmand var Viceadmiral
Steen Bille. Dens Personel omfattede Marinens
faste Korps, Reserveløjtnanterne, værnepligtige
Styrmænd (Underofficerstjeneste) samt det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
