Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dansk-tyske Krige (1848-50 og 1864)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tilbagetog for sine Skibe. Tilstanden paa tysk Side var
paa dette Tidspunkt ret ugunstig og en
Standsning af Fjendtlighederne derfor meget
velkommen. Men ved at trække Forhandlingerne i
Langdrag lykkedes det at faa hentet ny
Ammunition og at faa opstillet Feltartilleri i Land, og
da Svaret Kl. 4 1/2 naaede Kommandør
Paludan, var det et absolut Afslag. For ikke at
udsætte de 2 Dampskibe for Ødelæggelse,
havde Paludan under Vaabenhvilen sendt dem til
Sønderborg. Kl. 5 aabnede Batterierne paa ny
Ilden. Kampen blev kun kort. »Christian VIII«,
der blev heftigt beskudt dels fra Feltkanoner,
dels med glødende Kugler fra Sydbatteriet, led
hurtigt saa meget, at Kommandør Paludan Kl.
5 1/2 besluttede at lette og søge ud af Fjorden;
omtrent samtidig strøg »Gefion« Flaget, da al
Modstand var unyttig. »Christian VIII«’s
Rejsning var imidlertid saa medtaget, at den ikke
kunde manøvreres, men drev paa Land. Der
var da allerede udbrudt Ild paa flere Steder i
Skibet, og Kl. 6 1/2 Eftm. strøg Paludan Flaget.
Efter at Chefen og en Del af Besætningen var
gaaet i Land, greb Ilden saa meget om sig, at
Linieskibet Kl. 8 1/2 sprang i Luften. De Danskes
Tab i denne Affære beløb sig foruden Skibene
til 105 Døde og 61 Saarede, medens 900 toges
til Fange. Det sørgelige Resultat af
Ekspeditionen skyldtes først og fremmest dennes
mangelfulde taktiske Udførelse (utilstrækkelig
Rekognoscering, daarlig Placering af Skibene,
ingen Ildledelse, det uheldige Øjeblik for
Parlamenteringen o. s. v.), men skyldtes ogsaa, at
Linieskibet kun havde været under Vimpel i
14 Dage, og at Mandskabet aldrig tidligere
havde deltaget i en Skarpskydning. Affæren fik
stor Indflydelse paa Hærens Operationer, idet
denne blev trukket tilbage til Als samtidig med,
at Rye’s Korps gik tilbage over den jyske
Grænse. Insurgenterne lagde sig for Fredericia
og indesluttede denne. Foruden Blokaden af
Hertugdømmerne havde Kommandør Garde nu
3 Operationsfelter: Alssund maatte sikres mod
fjendtlig Overgang, Fredericia støttes og
General Rye’s Korps assisteres, hvis det ønskede
Forbindelse ad Søvejen. Dette Korps indskibedes
30. Juni fra Helgenæs og førtes til Fredericia,
hvorfra det var blevet besluttet at foretage et
Udfald mod Insurgenterne. 4. og 5. Juli
overførte Kaptajn Tegner de paa Fyn staaende
Afdelinger, og 6. Juli skete Udfaldet fra
Fæstningen. Iflg. Planen demonstrerede 1 Dampskib,
1 Kanonbaadsdivision og 18 Transportfartøjer
med 200 Soldater under Kommando af Kaptajn
Krenchel i Fjendens højre Flanke ved
Skærbæk og besatte Snoghøj. En af Fjendens
Retrætelinier gik over Randsfjord, hvor
Kaptajnløjtnant Muxoll var placeret med 4 Dampskibe
og 2 Kanonbaade. Han tilføjede Fjenden stor
Skade og tvang Insurgenterne til at benytte en
anden Retrætelinie, der allerede var besat af
de danske Tropper, hvorfor en hel Brigade
blev oprevet og toges til Fange. - I Nordsøen
tillod man Postfarten og taalte Fyrskibene paa
Elben, men mod Weseren, der var udset til
Basis for den fremtidige tyske Flaade, gik man
skrapt til Værks. De her stationerede 3 tyske
Dampere angreb 4. Juni Korvetten »Valkyrien«,
da denne var skilt fra de to andre paa Blokade
værende Fregatter. Da »Hekla« kom til, trak
Dampskibene sig tilbage. Ved Vesterhavsøerne
havde Kommandørkaptajn Ellbrecht taget
Station ved Fanø med en Flotille af Toldkrydsere
og mindre Fartøjer, men var ikke stærk nok
til at erobre de fjendtlige sydligere Øer, der
beskyttedes af en slesvig-holstensk
Kanonbaadsdivison. 10. Juli sluttedes der atter
Vaabenstilstand og alle de kaprede Skibe blev
tilbagegivne med deres Ladninger. Til Gengæld
tilbagebetalte Tyskerne de i Jylland inddrevne
Kontributioner.
Da Fjendtlighederne genoptoges 16. Juli 1850,
besatte Flaaden Femern, hvor
Kommandørkaptajn Paludan ansattes som
Højstkommanderende. Kommandørkaptajn Steen Bille blev
Eskadrechef ved Hertugdømmernes Østkyst, men da
Preussen havde trukket sig ud af Krigen, blev
Eskadren reduceret til 1 Linieskib, 2 Fregatter,
2 Korvetter, 1 Brig samt 5 Dampskibe og 12
Kanonfartøjer. 19. Juli kom det ved
Neustadt til et Sammenstød mellem »Hekla«, Chef
Kaptajn E. Suenson, og »v. der Tann«, under
hvilket sidstnævnte gik paa Grund og sprang i
Luften. Samme Aften engagerede Dampskibet
»Holger Danske«, Kaptajn Aschlund, 2
slesvig-holstenske Dampskibe og 3 Kanonbaade ud for
Kielerfjord, hvortil Fjenden efter 1/2 Times
Kamp trak sig tilbage. Samme Sted lykkedes
det »Hekla« 16. Aug. at skyde en af
Insurgenternes Kanonbaade i Brand.
Kommandørkaptajn Ellbrecht ved Fanø havde imidlertid
faaet Forstærkning, og da Løjtnant Hammer
havde besat Højer, lykkedes det ham 1. Aug. at
gøre sig til Herre over Romö og Sild. Senere
tog Løjtnant Hammer Pelworm og Norstrand
midlertidig i Besiddelse, og endelig erobrede
Ellbrecht 16. Septbr Føhr. En Del af den
danske Eskadre gik derefter til Ejdermundingen,
hvorfra der opnaaedes Forbindelse med Hærens
højre Fløj. Adgangen til Ejderen blev blokeret
Vest fra, og Oprørshæren, der var i Færd med
at angribe Frederiksstad, maatte derfor føre
den til Angrebet bestemte Styrke frem Ø.
fra gennem Ejderkanalen. Det lykkedes den
ogsaa at føre 2 Dampskibe og 4 Kanonbaade
frem ad denne Vej, og fra 29. Septbr til 4. Oktbr
rettede disse i Forbindelse med Hæren et
rasende Angreb mod Byen. Frederiksstads tapre
Besætning tvang imidlertid - under Kommando
af Oberstløjtnant Helgesen - Insurgenterne til
at trække sig tilbage. Dette blev Krigens
sidste større Begivenhed. Efterhaanden som
Vinteren nærmede sig, oplagdes flere og flere af
Flaadens Skibe, og af det ledigblevne
Mandskab dannedes et Marineregiment, der blev
afgivet til Assistance for Hæren ved
Kystbevogtning o. l.
H. E.
Krigen 1864 udbrød 1. Febr, efter at
General de Meza havde afslaaet den preuss.-østerr.
Hærs Øverstbefalende, Generalfeltmarskal
Wrangel’s Opfordring af 31. Jan. om, at den danske
Hær skulde rømme Slesvig. Den danske Hær
bestod af 1. Division (Gerlach), 2. Division (du
Plat), 3. Division (Steinmann), 4. Division
(Hegermann-Lindencrone), Armeens Artilleri
(Lüttichau) og Ingeniører (Dreyer) samt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
