Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danneskjold. Navnet D. gaves til forsk. Tider Efterkommere af Kongerne Frederik III's og Christian V's uægte Sønner - Danneskjold-Laurwigen, Christian Conrad, Greve, dansk Søofficer, (1723-1783) - Danneskjold-Samsøe, Frederik, Greve af, dansk General-Admiralløjtnant og Statsminister, (1703-1770)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fr. Marskal François Xavier Joseph (1742-1808),
optoges 1778 i den danske Grevestand med
Navnet D.-Løvendal. Denne Linie uddøde 1829
med hans Søn Karl Valdemar Greve
D.-Løvendal (f. 1773). Ulrik Frederik Gyldenløve’s Børn
af hans tredie Ægteskab med Grevinde
Antoinette Augusta Aldenburg fik 1693 Navnet D.
Sønnen, Ferdinand Anton (1688-1754), stiftede
den grevelige Linie D.-Laurwigen. Han
ejede Grevskabet Laurvig i Norge, var Direktør
for det vestindisk-guineiske Kompagni og
byggede det nu Greverne Moltke tilhørende Palæ i
Kbhvn. Med hans Søn Christian Conrad
Greve D.-Laurwigen (se ndf.) uddøde ogsaa
denne Linie 1783. Christian V’s Søn med Sofie
Amalie Moth, Greve Christian Gyldenløve havde
med Dorothea Krag, Baron Jens Juel’s Enke, 2
Sønner og 1 Datter, Frederikke Louise (1699-
1744), gift med Hertug Christian August af
Augustenborg. Disse 3 Børn optoges 1695 i
Grevestanden med Navnet D.-Samsøe. Om den
yngste af Sønnerne, F. D.-Samsøe, hvis Afkom
er uddød, se ndf. Den ældste Søn, Christian
Greve D.-Samsøe (1702-28), arvede Grevskabet
Samsøe og ejede tillige Friherreskaberne
Lindenborg og Høgholm. Han var Præses i
Admiralitetet og samlede et stort og kostbart
Bibliotek, som dog splittedes ved hans Død. Han og
hans Søskende godkendte 1725 Faderens
Oprettelse af Gisselfeldt til et arveligt
Jomfrukloster, for hvilket Lensgreven af D.-Samsøe stedse
er Direktør. Hans Søn, Gehejmekonferensraad,
Generalpostdirektør, Frederik Christian
Greve D.-Samsøe (1722-78), blev 1771
afskediget af Struensee, den yngre Søn, Ulrik
Adolf (1723-51), var
General-Admiralløjtnant og sluttede 1746 en for Danmark ærefuld
Fred med Beien af Algier. Frederik Christian’s
Søn, Gehejmekonferensraad, Amtmand over
Præstø Amt, Christian Conrad Sophus
Greve D.-Samsøe (1774-1823), var en ivrig
Landboven, og hans Virksomhed kan endnu
spores paa fl. St. i Sydsjælland; bl. a. lod han
den danneskjoldske Kanal grave fra Bavelse til
Næstved. Anlægget af Holmegaard Glasværk
skyldes hans Hustru Johanne Henriette
Valentine Kaas (1776-1843). Efter hans Død gik
Grevskabet over til den ældste af hans 3
Sønner, Frederik Christian Greve
D.-Samsøe (1798-1869), fra ham til den anden Søn,
Gehejmekonferensraad, Mundskænk Christian
Conrad Sophus Greve D.-Samsøe (1800-
86) og fra denne til hans ældste Søn,
Christian Frederik Greve D.-Samsøe (1838-
1914), Ordenskansler fra 1911. Den tredie Søn,
Otto Sophus Greve D.-Samsøe til Nordfeld
m. m. (1804-94), var Generalpostdirektør. Hans
ældste Søn, Christian Conrad Sophus
Greve D.-Samsøe (1836-1908) var Hofchef hos
Kronprins Frederik til Danmark og Chef for
Det kgl. Teater 1894-1908; en yngre Søn,
Frederik Vilhelm Steen Greve
D.-Samsøe til Ulriksholm (1837-95) kongevalgt
Medlem af Landstinget. 2 Døtre af den ældre
Greve Christian Conrad Sophus D.-Samsøe var
gifte med 2 augustenborgske Brødre, Louise
Sofie (1796-1867) med Hertug Christian,
Henriette (1806-58) med Prins Frederik. Alle
Grever D.-Samsøe er fødte Ekscellencer.
H.-L.
Danneskjold-Laurwigen, Christian
Conrad, Greve, dansk Søofficer, f. 12. Maj 1723, d.
9. Apr. 1783. P. Gr. a. sine fornemme
Familieforbindelser, særlig Marinens daværende
mægtige Chef, Greve Fred. D.-Samsøe, opnaaede
han et langt hurtigere Avancement, end han
efter sine Evner og Karakter havde fortjent. 17
Aar gl blev han Kaptajn, 1755 Kontreadmiral,
1767 virkelig Admiral, 1749 blev han Marinens
Generaladjutant og beholdt denne Stilling under
Frederik V’s Regering; 1761 blev han
Deputeret i Krigskommissariatskollegiet, 1743
Kammerherre, 1747 hvid Bidder, 1764 Geheimeraad og
1769 Elefantridder. Af milit. Kommandoer har
D.-L. kun haft faa og mindre betydningsfulde.
P. Gr. a. D. L.’s anmassende og stødende
Opførsel over for en Skuespillerinde ved
Privatteatret i Kbhvn, Jomfru Marie Rose, blev han
1765-66 forvist fra Hovedstaden og boede da
paa sine Godser i Norge, hvor han ved sit
usædelige Levned og sine lidet hæderlige
Pengeforhold gjorde sig forhadt af Befolkningen.
Væsentligst paa Forbøn af ovenn. D.-Samsøe
lykkedes det ham endelig at faa Kongens
Tilgivelse og Tilladelse til at vende tilbage til
Danmark. Det synes herefter, som han har
lønnet sin dygtige Slægtnings Anstrengelser med
at konspirere bag dennes Ryg. I Oktbr blev
D.-Samsøe afskediget fra Marinens Overbestyrelse,
og D.-L. afløste ham til liden Baade for Standen,
der i ham fik en lige saa uduelig som
upaalidelig Chef. Under hans Auspicier udrustedes
1770 en Ekspedition til Algier under Admiral
Fr. Chr. Kaas, men den mislykkedes
fuldstændig, ligesom Flaaden i det hele taget kom i
Forfald. S. A. blev han fjernet fra sin Bestilling,
han rejste derefter tilbage til Norge, hvor han
døde.
C. W.-S.
Danneskjold-Samsøe, Frederik, Greve
af, dansk General-Admiralløjtnant og
Statsminister, f. 1. Novbr 1703, d. 18. Juli 1770. I
en tidlig Alder kom han til England,
studerede her Skibsbyggeri, Mekanik o. a.
Søvæsen, forøgede senere sine Kundskaber ved
Ophold i Frankrig og Holland og vendte hjem
1721. I Danmark fandt han dog ikke straks
Anvendelse for sin Viden, hvorimod han fik
Ansættelse i Hæren en kort Tid. Som Kongens nære
Slægtning blev han derhos 1729 Geheimeraad.
Efter Christian VI’s Regeringstiltrædelse ansattes
han først i Højesteret, men opnaaede endelig
1731 en Virksomhed i sit egl. Fag som
 |
| F. Danneskjold-Samsøe. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
