Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Historie. 5) 1894 - Nutiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sinde tidligere, men ogsaa en Række
omfattende og indgribende Love paa højst ulige
Omraader. Allerede Decbr 1906 bevilgedes en
aarlig og livsvarig Hædersgave til de endnu
levende (omtr. 6000) Deltagere i Treaarskrigen 1848
-50; den vedtoges enstemmig i begge Ting,
efter at Socialdemokraterne først havde søgt at
indskrænke den til en Understøttelse for de
trængende Deltagere. 1907 udkom Love om det
metriske Systems Indførelse, om
Arbejdsløshedskasser og om Hjælpekasser (de tidligere fri
Fattigkasser), samt om Ferskvands- og
Saltvandsfiskeri; og 1908 lykkedes det at opnaa
Overenskomst med den frikonservative Gruppe
saavel om den kommunale Valglov (med
Ophævelse af de to Vælgerklasser og med Valgret
for Kvinder) som om en ny Toldlov (Nedsættelse
af Beskyttelsen med 15-20 % og af selve
Toldskatten med 7 Mill. Kr.) med dertil hørende
Forhøjelse af Afgift paa Sukker og Spirituosa,
samt af Arveafgift. Desuden opnaaedes Enighed
mellem begge Ting om Retsplejereformen, og
fremdeles vedtoges Ulykkesforsikringens
Udstrækning til Arbejderne i Land-, Have- og
Skovbrug, tre vigtige Love til Forbedring af
Kvindernes Retsstilling, Lov om Butikkernes
tidligere Lukning o. fl. Endelig gennemførtes i
de to Samlinger væsentlige
Lønningsforbedringer for de fleste af Statens Embeds- og
Bestillingsmænd og for Folkeskolens Lærere med et
samlet Beløb af 8 Mill. Kr., og der besluttedes
en Mængde ny Jernbaneanlæg, baade Stats- og
Privatbaner.
Samlingens Udbytte maatte saaledes regnes
for en afgjort Sejr for Ministeriet, og alt syntes
beredt til, at man i næste Samling kunde tage
fat paa Forsvarssagen Ordning, naar
Forsvarskommissionen i Sommerens Løb fik afgivet sin
Betænkning. For at sikre Ministeriet imod et
nyt Stormløb besluttedes det at lade Alberti
afgaa, og 24. Juli (7 Aars Dagen efter det første
Venstreministeriums Tiltrædelse) foretoges en
ny Omdannelse, idet Ole Hansen trak sig tilbage
samtidig med Alberti, medens det moderate
Venstres Fører, Neergaard, blev Finansminister
i St f. V. Lassen, som var død i Foraaret, og
endnu to af Reformpartiets Ledere,
Finansudvalgets Formand, Anders Nielsen (den første
Husmand, der blev Minister), og dets ene
Ordfører, Jensen-Sønderup, indtog de ledige
Pladser. De lysende Udsigter for Fremtiden
forstyrredes dog brat, da Alberti 8. Septbr (knap 7
Uger efter hans Afsked) maatte melde sig til
Politiet som Falskner og Bedrager efter at have
bortsvindlet i Løbet af en Snes Aar henved 20
Mill. Kr., dels for den sjællandske Bondestands
Sparekasse, dels for Smøreksportforeningen.
Denne uhørte Skandale og dette vældige Tab
greb Folk saa meget stærkere, som to
københavnske Banker 7 Maaneder i Forvejen havde
maattet standse p. Gr. a. Deltagelse i
Byggesvindel, og et Par jyske Banker senere havde
haft samme Skæbne. Ministeriets Afgang blev
en naturlig Følge, og 11. Oktbr dannedes et nyt
med Neergaard som Konseilspræsident og
Forsvarsminister; fire andre Medlemmer af det
tidligere Ministerium optoges deri foruden
Neergaard’s nærmeste Partifælle Klaus Berntsen. En
nøjere Sammenknytning af Reformpartiet og det
moderate Venstre foregik samtidig, men den
Forbindelse med det frikonservative Parti, som
var alm. ventet, og som baade kunde have givet
Ministeriet fornøden Støtte i Landstinget og
Styrke i den offentlige Mening, udeblev som
Følge af det Krav, der fra næsten alle Sider i
Folketinget stilledes om overvejende
Hensyntagen til dette Tings parlamentariske
Indflydelse.
Det var en Selvfølge, at der efter de sidste
Aars frugtbare Lovgivningsvirksomhed
ønskedes lidt Pusterum for at sætte de mange ny
Love i Værk, og der blev derfor i den flg.
Rigsdagssamling kun indbragt - og vedtaget - faa
Lovforslag af Bet. (om et nyt
Handelsministeriums Oprettelse, om Sundhedsstyrelsens
Ordning, om autoriserede Revisorer), men
fortrinsvis om Ændringer i ell. Tillæg til tidligere Love.
Den vedtagne Lov om Rettens Pleje blev
underkastet et lempeligt Gennemsyn, alene for at
kunne skaanes for den Skamplet at være
udstedt under Alberti’s Navn. Interessen samledes
derimod om Forsvarsvæsenets Ordning i H. t.
Forsvarskommissionens Betænkning, og Febr
1909 indbragte Neergaard en lang Rk.
derhenhørende Lovforslag, deriblandt om
Forstærkning af Kbhvn’s Befæstning til Landsiden, idet
han aabent udtalte, at han, der tidligere -
ligesom andre Venstremænd - havde været en
Modstander heraf, nu erkendte Nødvendigheden
af en saadan Befæstning, hvis Danmark skulde
være i Stand til at værge sin Neutralitet, hvad
Folketinget allerede 1894 havde erklæret for
Forsvarsvæsenets egl. Opgave. Han lagde heller
ikke Dølgsmaal paa, at han saavel som de andre
Ministre - kun Anders Nielsen undtaget -
gjorde deres Forbliven ved Roret afhængig af
at Rigsdagen godkendte disse Forslag. Dette
uventede Omslag vakte den største Opsigt, og
det blev snart klart, at Ministeriet ikke kunde
sætte sin Vilje igennem. Ny Valg til
Folketinget, hvis Varighed snart udløb, gav ikke bedre
Udsigter. Kun 22 Venstremænd med 49400
Vælgere bag sig vilde støtte Neergaard’s Forslag og
ligeledes 21 Højremænd med 64200
Vælgerstemmer, medens Venstres Flertal, 27 med 45400
Vælgere, ikke vilde gaa saa vidt, og baade
Radikale og Socialdemokrater, tilsammen 45 med
143400 Vælgere, forkastede afgjort al videre
Udvikling af Forsvarsvæsenet, da Danmark
formentlig ikke havde nødig at værge sin
Neutralitet, men kun at faa et muligt Neutralitetsbrud
konstateret og derfor kun burde holde en ringe
Hær som Politivagt. Efter Valgenes Udfald tog
Neergaard Afsked, og 16. Aug. dannede Grev
Holstein Ledreborg et nyt
Venstreministerivm, hvor baade Neergaard og Berntsen fik
Sæde henh. som Finans- og Indenrigsminister,
men tillige J. C. Christensen som
Forsvarsminister. Det lykkedes nu at gennemføre en
Forsvarsordning med tilhørende Befæstning i noget
anden Skikkelse, end Neergaard havde
paatænkt; den svarede vel ikke helt til den
milit. Sagkundskabs Ønsker, men bød dog
væsentlige Fremskridt fremfor den
bestaaende. Dog tilføjedes den Bestemmelse, at
Landbefæstningen om Kbhvn skulde nedlægges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
