Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Teater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ud over nogle Navne er lidet bekendt om
Personalet paa den første danske Skueplads;
paa Mandssiden, der væsentlig rekruteredes fra
Studenternes Kreds, var der: Frederik
Pilloy, af fr. Afstamning, spillede Elskere,
Kavalerer og Lapse, Johannes Nikolay
Ulsøe, der døde som Byfoged i Grenaa, udførte
Jeronimus’er, Henrik Wegner, der endte
som velmeriteret Krigssekretær, skabte Henrik
- en meget usikker Overlevering vil endog vide,
at Holberg gav Rollen Navn efter Fremstilleren
-, Jens Gram, der skønt Nordmand af
Fødsel talte ypperlig Sjællandsk, blev den første
Jeppe, Jens Høberg, der havde holdt
Dimisprædiken, besørgede de mindre
Dialektroller og Arv’erne, Hans Lindorf, der endte
som Lem paa Alm. Hospital, afløste Gram som
Jeppe; i det hele har Personalet været mange
Forandringer underkastet, næppe andre end
Pilloy og Ulsøe holdt ud paa Mandssiden fra
1722-28 og paa Kvindesiden vistnok kun
Madame Montaigu, der skønt dansk af
Fødsel havde været en yndet Skuespillerinde i den
fr. Hoftrup; hun gav Pernille og enkelte
Karakterroller, som Holberg’s »Den
Vægelsindede«; ved hendes Side træffes 1722 Madam
Helene Coffre som Magdelone og Madam
Lerke som Leonore, 1728 Jomfru Sophie
Hjorth og Jomfru Frederikke
Sophie Montaigu.
6. Aug. 1746 døde Christian VI, og allerede
inden Aarets Udgang (30. Decbr 1746) fik C.
A. Thielo, forhenværende Organist ved
Kastelskirken, Bevilling paa at opføre danske
Skuespil i Kbhvn, naar Sorgen over den afdøde
Konge var til Ende; men inden dette Tidspunkt
var naaet, blev det ham, der havde forenet sig
med den tidligere Skuespiller Pilloy, som nu
var en anset Vinhandler, tilladt at aabne
Teatret; og i Apr. (efter Schwarz 14. Apr.)
begyndte han i Berg’s Hus i Læderstræde en
Række »Prøveforestillinger« een Gang om Ugen,
senere fra Midten af Juni spilledes to Gange
ugentlig. Ved en Fest hos Grev Reventlow paa
Holtegaard 16. Aug. opførte de danske Aktører
for Kong Frederik V »Maskeraden« og
»Diderich Menschenskræk«, hvorefter Kongen 11.
Novbr skænkede Aktørerne til Byggegrund
Tjærepladsen ved Gjethuset og overlod dem
»Tjærehuset« til midlertidigt Teater; 15. Decbr
gaves dent sidste Forestilling i Læderstræde, og
3 Dage efter, paa Dronningens Fødselsdag 18.
Decbr, begyndte Forestillingerne i »Tjærehuset«.
Forinden havde Medbejlerne til Publikums
Gunst begyndt at melde sig: 20. Novbr havde
Julius von Qvoten paa General Arnold’s
Privilegium aabnet en »kgl. privilegeret tysk og
dansk Skueplads i Store Kongensgade« (nuv.
Nr 75 og 77), og senere kom fl. til: 20. Decbr
begyndte et ital. Selskab en Række
Operaforestillinger paa Charlottenborg, og Sommeren 1748
gav en fr. Skuespillertrup Forestillinger paa
Nørregade; dog ingen af disse Konkurrenter
formaaede at standse de danske Aktørers
Fremgang, ja v. Qvoten, der fra først af vekslede
mellem tysk og dansk Forestillingssprog, gav
snart Dansken Fortrinnet, og fra 23. Jan. gaves
Hovedkomedien altid paa Dansk, og kun
Efterstykket undertiden paa Tysk, alt til ingen
Nytte: 17. Maj gav v. Qvoten sin
Afskedsforestilling, og de danske Aktører, der, da
»Tjærehuset«’s Nedbrydning stod for Haanden, havde
et nyt Lokale behov, lejede Skuepladsen i St.
Kongensgade; den sidste Forestilling i
»Tjærehuset« fandt sandsynligvis Sted 31. Maj; 3 Uger
efter (21. Juni) begyndte Forestillingerne i St.
Kongensgade, og da de 13. Decbr sluttede, stod
paa Kongens Nytorv det ny Teater færdigt.
Paa Dronningens Fødselsdag 18. Decbr 1748
blev dette aabnet med stor Festlighed i
Overværelse af Kongefamilien; først tolkede
Skuespillerne i en Prolog deres Taknemmelighed
mod Kongeparret, dernæst spilledes Regnard’s
»Dobleren« og Laforet’s »De 3 Rivaler«. 29.
Decbr 1747 var Teaterprivilegiet overdraget
Skuespillerne, dog saaledes, at det »stedse skal
hæfte ved Huset«, medens Thielo, den
hidtidige Privilegiehaver, affandtes med »at faa
Part med en Aktør af første Klasse«; samtidig
bestemtes det, at Skuepladsen skulde bestyres
af en Direktion af fire ansete Mænd, som
Magistraten, der forstrakte Aktørerne med Penge til
Bygningens Opførelse, skulde udnævne; de
første fire blev: Etatsraad Wartberg, Agent Bjørn,
Raadmand Jørgensen og Vinhandler Pilloy;
Holberg, hvis Raad var hørt, lovede »at gennemse
Stykker og at dømme om deres Kapacitet, som
skulde antages til at agere«. Denne Ordning
blev ikke af lang Varighed; 28. Marts 1750
»skænkede og overdrog« Kongen Teatret til
Staden Kbhvn, idet han samtidig anviste 14000 Rdl.
til Betaling af Komediehusets Gæld; Direktionen
skulde fremtidig bestaa af en Overdirektør, som
Kongen udnævnte, og tre Meddirektører, »som
godvilligen og uden Belønning af
Over-Direktøren dertil kan formaaes«.
De 20 Aar, denne Styrelsesform bestod, blev
en Trængslens Tid saavel for det egl. Skuespil
som for det nationale Repertoire. Skønt
Kongen havde overdraget Teatret til Staden,
vedblev han dog at disponere frit over det, og
gav saaledes 1752-53 det ital. Operaselskab
Tilladelse til at optræde skiftevis med de danske
Aktører paa Teatret paa Kongens Nytorv, det
første Aar gratis, senere mod en ringe Leje.
Skønt det store Publikum ikke skattede de
ital. Operaforestillinger, fandt Teatrets
Direktion det dog klogt af Hensyn til Hoffet og det
finere Publikum at tage Konkurrencen op med
disse og indførte 1754-55 som Efterstykker ital.
Intermezzer, der ogsaa straks vandt Bifald og
maaske havde deres Del i, at Mingetti’s ital.
Operaselskab fallerede Marts 1756; Interessen for
Intermezzerne døde dog snart hen, og Febr 1758
standsede Opførelserne af disse p. Gr. a.
Publikums lydelig tilkendegivne Mishag; en 14 Dages
Tid efter, 13. Febr 1758, fremkom et dansk
Intermezzo: »Den tvivlraadige Hyrde«, Teksten
var af N. K. Bredal, der efter hans egne Ord
havde efterlignet Italienernes pastorale mere
end deres komiske Stil, Musikken arrangeret
efter de ital. Operaer af J. C. Kleen. Stykket
gjorde saa megen Lykke, at Bredal ikke alene
fik Bestilling paa fl. danske Intermezzer, men
at Direktionen endog fandt sig foranlediget til
at optage paa Teatrets Repertoire hans ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
