Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Kunst - Danmark. Musik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for de velhavende Klasser. Men ligesom
Arkitekterne har søgt at udvide Omraadet for deres
Kunst, saa den kan komme den store, brede
Almenhed til gode, er det et godt Tidernes Tegn,
at en Omordning af Undervisningen i Landets
tekniske Skoler staar paa Dagsordenen,
hvorved Skolerne tager Sigte paa ogsaa at udvikle
Haandværkernes Smag. Thi det er en
Grundvanding, der tiltrænges. Og ved Oprettelsen af
Skolen for dansk Kunsthaandværk (1912) har
Stifteren, J. Møller Jensen, haft lgn.
Formaal for Øje.
(Litt. Af Bøger, som behandler hele den
danske Kunsthistorie ell. større og vigtigere
Partier af den, kan her anføres: Høyen’s Skr
ved Ussing [1876]; »Danske Mindesmærker«,
udg. af en Forening; Løffler, »Danmarks
Kirkebygninger fra den tidligere Middelalder«
[1883]; Hans J. Holm og Beckett,
»Danske Herreborge fra det 16. Aarh.« [1904];
Meldahl, »Denkmäler der Renaissance in
Dänemark« [Berlin 1888]; L. de Thurah, »Den
danske Vitruvius« I-II [1749]; Dahlerup o.
fl., »Tegninger af ældre nordisk Arkitektur«;
»Foreningen af 3. December 1892« (Tegninger
af Arkitektur og Kunsthaandværk);
Weilbach, »Danske Mindesmærker i fotografiske
Fremstillinger« [1866]; Samme, »Dansk
Kunstnerleksikon« [1877] og »Nyt dansk
Kunstnerleksikon« [1895]; Jul. Lange, »Nutidskunst«
[1873], »Billedkunst« [1884]; Sigurd
Müller, »Nyere dansk Malerkunst« [1884]; Ch. A.
Been og Emil Hannover, »Danmarks
Malerkunst« I-II [1902]; Emil Hannover,
»Dänische Kunst des neunzehnten Jahrhundert«
[1907]; »Kunstens Historie i Danmark«,
redigeret af Karl Madsen (D: Malerkunstens
Historie) [1901-07]; Dansk Arkitektur gennem 20
Aar, 1892-1912; Sigurd Müller, »Nordens
Billedkunst« [1904]).
F. Beckett.
Musik.
I national Forstand er dansk Musik et Begreb,
der først opstaar i vor Tidsalder. Men i
Forhold til Landets afsides Beliggenhed har
Tonekunsten tidlig afsat sine Mærker og momentvis
naaet en ikke ringe Udvikling. For den
allerældste Periodes Vedk. besidder vi endog noget
ganske enestaaende i Bronzealderens Lurer,
der kaster et saa ejendommeligt Lys over en
fjern Oldtidsperiodes høje Teknik og mærkelige
Sans for Toner. Ganske vist danner Lurerne
endnu kun et isoleret Kulturfænomen, idet vi
mangler alle Holdepunkter til at knytte dette
sammen med den hist. Tid, og ganske vist
begynder denne hist. Periode for dansk Musik
forholdsvis sent. Men vi er dog i D., ligesom i
Norden overhovedet, ikke uden Vidnesbyrd om,
at Tonekunsten ogsaa i en tidlig Periode har
baaret Blomster, der har afsat Frugt.
Musikkens Stilling i Sagatiden, navnlig dens
Forbindelse med Skjaldekunsten, er endnu ikke
fuldstændig oplyst. Selv fra denne fjerne Tid
besidder vi dog spredte interessante
Efterretninger, og i de gl. danske Kæmpeviser og
Folkemelodier en musikhistorisk Skat,
hvis Ælde vel ikke bestemt kan paavises -
den allerførste Optegnelse (Folkevisefragmentet
i Codex runicus) gaar ikke længere tilbage end
til c. 1300 -, men som dog baade i Indhold
og Form saa veltalende vidner om D.’s Kultur
ogsaa paa dette Omraade i denne tidlige
Periode.
Den egl. Kunstmusik er derimod en indført
Kulturplante. I Middelalderen var den navnlig
repræsenteret ved Kirken, ved den
gregorianske Sang, der fulgte med den rom.
Kirke ind i D. Rester af de fordums pragtfulde
Pergament-Messebøger viser, at Sangen i det
hele har været den samme som i andre kat.
Lande. Fremhæves maa de nylig fremdragne
lat. Hymner og Sekvenser (12.-14. Aarh.) fra
Lund og fra Ringsted, saa overraskende ved
deres Skønhed og hele Kultur, hvilken viser
hen til den Forbindelse med fr. Klostre og
Kirker, som ogsaa fra anden Side kendes for D.’s
Vedk. i Ærkebiskop Eskil’s, Absalon’s og Andreas
Sunesøn’s Dage. Den verdslige Musik var
repræsenteret ved Sangere og farende
Spillemænd, »Legere«, der med deres Fedel ell.
Fløjte kom op til D. og fandt Tilhold hos
Drotten ell. hans Hirdmænd. Om fl. af de tyske
Minnesangere fra 13. Aarh. ved vi, at de har
staaet i Forbindelse med Valdemarerne i D.
Saaledes har Reinmar von Zweter besunget
Erik Plovpenning, selve Tannhäuser har
besunget Erik Klipping, Mester Rumeland
Kongemordet i Finderup Lade, og Frauenlob har
sunget til Pris for Erik Menved.
Som en til Kongens Hof knyttet fast
Institution træffer vi Musikken tidligst under
Christian II i Form af et Kantori, der skulde
varetage Korsangen i Kirken, men ogsaa
gjorde Tjeneste ved Kongens Taffel. Fra dette kgl.
Kantori nedstammer det nuv. kgl. Kapel. Det
var dengang den franco-belgiske
(»nederlandske«) Skole, der førte an i Musikken
Verden over. Navne fra denne Skole pryder
ogsaa det danske kgl. Kapels Lister henved et
Aarh. igennem, under Christian III, Frederik
II og Christian IV. Af dem kan nævnes Georg
Preston, Johan Baston, Adrian Petit Coclicus, Fr.
Amsfortius, Arnold de Fine, Gregorius Trehou
og Melchior Borchgrevinck. Christian III’s
»øverste Trompeter« var Jørgen Heide (vistnok fra
Tyskland). - Under Frederik II søgte i rigt
Maal eng. Instrumentister til Hoffet,
hvor de tillige optraadte som Skuespillere,
Mimere og Dansere ved Festlighederne paa
Kjøbenhavns Slot og paa Kronborg under Anførsel
af Will. Kemp, Shakespeare’s Ven og
Kunstfælle.
Som folkeligt Element fik Salmesangen i
Reformationsaarene en særskilt Bet., og Kongerne
sørgede for, at Kundskab til Musik kunde blive
alm. udbredt. I Latinskolerne udgjorde Sang og
Musik et fast Lærefag, ogsaa Univ. fik for dette
Fag en egen Lærestol, som bestod indtil ind i
Midten af 18. Aarh. Dels ved disse Institutioner,
dels ved Kongens direkte Forsorg udviklede der
sig i den lykkelige Periode, D. oplevede i Beg.
af Christian IV’s Regering, et
ejendommeligt Musikliv. Med betydelige Omkostninger
underholdt Christian IV et talrigt og veludrustet
Kapel af Sangere og Instrumentister, et af de
største paa sin Tid i Europa, med ikke faa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
