Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Del af 18. Aarh. var ogsaa Arkitekten C. F.
Harsdorff, opr. Elev af Jardin, senere
udviklet ved Rejser i Frankrig og Italien, en ægte
Nyklassiker med afgjort Forkærlighed for det
fyndige, simple, klare. I bevidst Forkærlighed
for den antikke Stil gik han allerede tidlig
endnu et Stykke videre end Jardin. Desværre
faldt der aldrig nogen rigtig stor Opgave i
hans Lod; i lang Tid havde han endog kun lidet
at gøre, og først efter Kbhvn’s store Ildebrand
1795 fik han en større Mængde Bestillinger,
især fra rige Privatfolk. Og paa denne Tid
havde han netop med stor Begejstring sat sig ind
i de ny Opmaalinger og Tegninger af det gl.
Grækenlands Arkitektur, som skyldtes engelske
Kunstnere; tidligere havde den egl. gr.
Bygningskunst, som dog staar saa højt over rom.
i primitiv og ægte Skønhed, jo næsten ikke
været kendt i Europa og havde ingen
Indflydelse faaet paa den moderne europ. Harsdorff
var en af de første Arkitekter i Europa, som
lod de gr. Former afløse de rom.; han
indførte den ioniske Søjle i dens opr. plastiske
Skønhed i Kbhvn’s Bygningskunst
(Amalienborgs Kolonnade, projekteret 1794, og
Privatbygninger). Om nu end Harsdorff i senere
Tider kan være blevet noget overvurderet, maa
man dog meget beklage, at det ikke blev en
Mand som ham, der kom til at lede Fornyelsen
af Kbhvn efter de store Ildebrande
(Christiansborgs Brand 1794, Stadbranden,
Bombardementet 1807). Alle de største Opgaver,
Christiansborg, Frue Kirke, Raad- og Domhuset,
betroedes hans Elev C. F. Hansen, der meget
mindre kan betragtes som Kunstner end som
Embedsarkitekt, Chef for et stort arkitektonisk
Tegnekontor, der paa Regeringens Ordre
kunde præstere alt til Faget henhørende i den
gældende Empirestil, en haard og følelsesløs
Gengivelse af rom. Former, undertiden ogsaa -
til Ære for Harsdorff’s Minde - med
Anvendelse af et gr. Motiv, dog misforstaaet af
Hansen. Ulykken var desuden, at Staten paa hin
Tid, da den skulde opføre alle disse
førsterangs Pragtbygninger, var insolvent og stedet i
den yderligste økonomiske Elendighed, hvad
der medførte et Kniberi i Anvendelsen af
Materialerne og i den kunstneriske Udstyrelse,
der er aldeles parodisk, naar man erindrer
Bygningernes Rang og Bet. Den Side af
Opgaven forstod Hansen sig dog godt paa. Med
den kbhvn’ske Bygningskunst vedblev det
gennem 19. Aarh.’s første Del at gaa smaat. Stilen
var næsten udelukkende den antikiserende
(Universitetsbygningen, af P. Malling), især
i den udprægede Empireform, som udøvedes af
den til D. indkaldte Württemberger G. F.
Hetsch, der ogsaa med megen Nidkærhed
arbejdede for, at Haandværkerstanden
indekserceredes i denne Stil.
Fra den klassiske Skole i Akademiet i Kbhvn
udgik mod Slutn. af 18. Aarh. to yngre
Kunstnere, som fik en mere omfattende Bet. for den
europ. Kunsts Udvikling. Den ene var den
sydslesvigske Maler Asmus Jacob Carstens,
der udviklede sig ensomt og i Opposition mod
alle bestaaende kunstneriske Forhold, ogsaa,
under et Ungdomsophold i Kbhvn (1776-83),
mod de ledende danske Kunstnere - paa
samme Tid, som han dog gerne vilde lære noget
 |
| A. J. Carstens: Argonauternes Ofring. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
