Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Litteratur - Danmark. Kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
imidlertid mange andre Retninger sig
gældende. I Kidde’s Fortællinger er der
indtrængende Psykologi og høj, moralsk Idealisme,
i Rung’s stor Opfindsomhed og Billedfantasi.
Opfindsomhed og effektfuld Teknik udmærker
L. Bruun’s Romaner, der er Fantasi og
højspændt Følelse saavel i Frk. I. Sick’s som i
Karin Michaëlis-Stangeland’s og A.
Ehrencron-Kidde’s Fortællinger, saa
forskellige end deres Natur og Syn er. I Agnes
Henningsen’s Fortællinger er der
Iagttagelse og Temperament, i Gyrithe
Lemche’s karakterfuld Forstaaelse, i Thit
Jensen-Fenger’s djærv Livskritik; Fru
Blicher-Clausen’s Vers- og Prosafortællinger
henrev mange ved lyrisk Sværmeri og
letflydende Veltalenhed. P. Rosenkrantz har
Friskhed og Opfindsomhed, Sv. Leopold
satirisk Fantasivid. Christ. Boeck’s kønne
»Idealisme« har vundet Yndest. Nutidsskuespillet
af overvejende kbhvnsk Farve dyrkes af Sven
Lange, H. Nathansen, Høyer,
Rosenberg, Levin, H. Rode, Bergstrøm o. a.
Siden 1870 har ogsaa uden for Skønlitteraturen
den aandelige Kultur gennemgaaet en stor og
rig Udvikling; Naturvidenskaben og den
moderne Samfundsudvikling har dybt omformet
Grundsyn og Metode ogsaa paa de Aandsfelter, der
- som i videre Forstand medhørende til Litt. -
her kortelig skal berøres. I Filosofien har
moderne Positivisme og ny kritisk-eksakte
Metoder ført Forskningen ind paa ny Baner;
foruden Høffding, der - som nævnt - maa
regnes for en af Gennembrudsmændene for hele
Aandslivet, vil her Kroman, Wilkens,
Starcke og Alfr. Lehmann være at
nævne.
Historieforskningen har haft en
blomstrende Tid, særlig hvad Fædrelandets
Historie angaar (Edvard Holm, J.
Steenstrup, A. D. Jørgensen, Kr.
Erslev, J. Fridericia o. fl. Yngre). I
Kulturhistorien har Troels-Lund’s
store Værk faaet alm. national Bet. I
Litteraturhistorien har Georg Brandes
indført ny, frugtbare Metoder og selv ved sine
Værker givet Forbilleder og Impulser. For
dansk Litteraturforskning, som efter ældre
Façon dyrkedes af Paludan o. a., har dernæst
Vilh. Andersen været banebrydende, Brix
o. a. er fulgt efter; paa den alm. Litt.- og
Kulturhistories Omraade kan nævnes Vedel, N.
Møller, Levin o. fl. Af yngre Kritikere har
særlig Har. Nielsen faaet Betydning. I
Kunsthistorien var Jul. Lange
»Gennembrudsmanden«; efter ham er K. Madsen,
E. Hannover, Fr. Beckett o. fl. Yngre
fulgt.
V. V.
I øvrigt henvises for 19.-20. Aarh.’s Vedk.
til Biografierne af de enkelte Forf., medens den
videnskabelige Litt. vil blive behandlet i
Oversigterne over de enkelte Fagvidenskaber. -
(Litt.: A. Olrik, »Nordboernes Aandsliv i
Vikingetid og tidlig Middelalder« [1907];
Samme, »Danmarks Heltedigtning«, I-III [1903-
15]; Samme, »Danske Heltesagn« [3. Udg.
1910]; Rosenberg, »Nordboernes Aandsliv«,
[3 Bd, Kbhvn 1878-85]; Sv. Grundtvig,
»Heroisk Digtning« [1867]; A. Olrik, »Sakse’s
Oldhistorie« [1892-94]; N. M. Petersen,
»D.’s Historie i Hedenold« [1. Bd, 2. Udg.
1854]; Wimmer, »Danske
Runemindesmærker«, I-IV [1895 ff.]; A. D.
Jørgensen, »Bidrag til Nordens Historie i
Middelalderen« [1871]; Erslev, »Kilderne til
D ’s Historie i Middelalderen, bibliografisk
Oversigt« [1892]; »Sakse’s Danesaga«, overs. af
Jørgen Olrik [1908-12, med Indledning];
»Danske Helgeners Levned«, overs. af H. Olrik
[1893]; »Gunners Levned«, overs. af H. Olrik
[1892]; A. Olrik, »Danske Folkeviser i
Udvalg«, I-II [med Indledning, 3. Udg. 1913]; S.
Grundtvig, »D.’s gl. Folkeviser« [1.-5. Bd,
1853-90] med Fortsættelse ved A. Olrik
[begyndt 1895]; S. Grundtvig, »D.’s
Folkeviser i Udvalg« [1882]; Samme, »Kæmpeviser
og Folkesange« [1867]; Steenstrup, »Vore
Folkeviser« [1891], jfr Folkeviser; Nyerup
og Rahbek, »Bidrag til den danske
Digtekunsts Hist.« [1.-6. Bd, 1800-28]; N. M.
Petersen, »Den danske Litt.’s Historie« [1.-5.
Bd, 1853-61; 2. Udg. 1867-71];
Winkel-Horn, »Den danske Litt.’s Historie« [1.-2.
Bd, 1881-82]; P. Hansen, »Illustr. dansk
Litteraturhistorie« [2. Udg., 1.-3. Bd, 1901];
Clausen og Levin, »Dansk
Litteraturhistorie i Omrids« [1894]; Chr. Bruun, »Den
danske Litt. fra Bogtrykkerkunstens Indførelse til
1550« [i Aarsberetn. fra det store kgl. Bibliotek
1874]; Paludan, »Renaissancebevægelsen i D.’s
Litteratur« [1887]; Rønning, »Rationalismens
Tidsalder« [1.-3. Bd, 1886-99]; Kr.
Arentzen, »Baggesen og Oehlenschläger« [1.-8.
Bd, 1870-78]; P. Møller, »Kritiske
Skitzer« [1.-2. Bd, 1847]; V. Østergaard,
»Illustreret dansk Litteraturhistorie« [1907];
K. Mortensen, »Mindre dansk
Litteraturhistorie« [1908]; Vilh. Andersen,
»Tider og Typer af dansk Aands Historie«, 1-3
[1907-15]; Vedel, »Guldalderen i dansk
Digtning« [1890]; Borchsenius, »Fra Fyrrerne«
[1.-2. Bd, 1878-80]; G. Brandes, »Saml.
Skrifter«, I-XVIII passim; C. E. Jensen,
»Vore Dages Digtere« [1898]; Har. Nielsen,
»Moderne Litt.« [1904]; Chr. Rimestad,
»Digtere i Forhør« [1906]; H. Brix, »Fagre
Ord« [1908]. - Forfatter-Leksika er
udgivne af J. Worm [1.-3. Bd, 1771-84],
Nyerup og Kraft [1820] og Erslew [1.-3.
Bd, 1843-53 og Suppl. hertil 1.-3. Bd, 1854-68]).
A. O.; P. L-n; J. Cl.; V. V.
Kunst.
Det er ingenlunde al Kunst i D., som med
Rette kan kaldes dansk Kunst. Det gaar i denne
Henseende ikke anderledes med D. end med
andre Lande: man modtager en i bestemt Stil og
Form udviklet Kunst udefra, man modtager i
Tidens Løb de vekslende Stilarter, og det
kommer da an paa, hvorvidt det modtagne slaar
Rod i Folket, tilegnes og gengives af det selv i
ny Former, prægede af dets Ejendommelighed.
Ved selve D.’s geogr. Beliggenhed er der givet
visse Modsigelser i dets Forhold til den øvrige
Verden: det har faaet en vis afsluttet
Selvstændighed; men da det tillige ligger ved Alfarvej
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
