- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
651

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Litteratur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Magt bag sig. Den holdt sin Menighed i
stramme Tøjler, og den øvede en streng Censur
over de skrevne Værker.

Talrige var Ofrene for denne Trostvang,
bekendtest Niels Hemmingsen, fordi hans
Lærdom var europ. berømt, og fordi Stødet til
hans Fald kom udefra. Og dette Had til alle,
der afveg fra den slagne Landevej, avlede et
Spiontalent hos de Herskende. Det præger
navnlig Hans Povelsen Resen, hvis Skrift i
Anledning af Reformationens Jubelfest 1617
allerede ved sin Titel Lutherus triumphans virker
som en hejst Sejrsfane. En Type paa en lærd
Teolog var Jesper Brochmand,
Bygmesteren af den sindrige og snørklede Bygning,
der hedder »den samlede Theologis System«.
Vranglære kunde man vel kue, men ikke
Overtroen. Fanden og hans Hjælpere brød sig ikke
om al Verdens Biskopper og Professorer. Man
kunde ikke bruge Oplysningen i Kampen; thi
de højest Oplyste troede selv paa Trolddom. Saa
opstod de taabelige Skr om Misfostre o. l., der
sammen med smagløse Andagtsskrifter
var Folkelæsning. Værre var de oprørende
Hekseprocesser, der vedblev til c. 1700.
Den sidste navnkundige Heksesag var den
Thistedske Besættelse, hvor Præsten Bjørn
og hans Hjælpere frækt bedrog deres Bysbørn.
Men her ser vi den stigende Oplysning træde
op som straffende Retfærdighed.

I Modsætning til den kølige, forstandsmæssige
Skolastik lagde Holger Rosenkrands og
Jens Dinesen Jersin Vægt paa en mere
inderlig Tilegnelse af Kristendommen.

Reformationen optog i den Grad Sindene i
den første Kamptid, at der ikke blev Lejlighed
til at skabe megen anden Litt. end den, der
knyttede sig til den kirkelige Bevægelse. Ved
Siden af Satiredigtningen kan endnu nævnes
Overs. af Reineke Foss, den bekendte
Dyreallegori. Efterhaanden udviklede der sig dog
baade en videnskabelig Litt. og en poetisk, og
ny Strømninger fra Udlandets Aandsliv naaede
D. Om end Teologien knugede al
Videnskabelighed, frembragte dog D. navnlig paa
Historiens og Naturvidenskabens Omraade Mænd,
hvis Gerning har haft stor Bet.

Et Støtte for Litt. var den rige Adels
Interesse. Indtil Omvæltningen 1660 var dens
Indflydelse af stort Værd og til megen Gavn. Paa
de pragtfulde Borge levedes et Liv, hvor der
ved Siden af megen Pragtudfoldelse og
overdaadig Nydelse af kraftig Mad og stærk Vin
lagdes Vægt paa aandelige Sysler. Det var
Renaissancebevægelserne, hvis Indflydelse her
sporedes (se Adel). Adelige Damer syslede med
klassiske Sprog, samlede Folkeviser i deres
Poesibøger og lagde derved Grunden til de
første trykte Udg. af Folkeviserne af Vedel,
Mette Giøe og Peder Syv, Adelsmænd
optraadte som Mæcener og havde levende
Interesse for D.’s Fortid og for Videnskabens
Fremskridt. Historien havde fl. Dyrkere.
Fra Reformationstiden er de mærkeligste Skr
Helgesen’s Skibykrønike og det anonyme Skrift
Seditionum Daniæ liber. Men først i den flg.
Tid fik Historieskrivningen det store Stød frem,
mest af alt ved Mænd som Anders
Sørensen Vedel
og Arild Huitfeldt. Paa
denne Tid oprettedes Historiografembedet, hvor
efter udenlandsk Mønster ogsaa Politik og
Diplomati spillede en Rolle. Nævnes maa ogsaa
17. Aarh.’s Memoirelitteratur, fremfor
alt Leonora Christina Ulfeldt’s »Jammersminde«.

Tiden var stort anlagt. Man satte sig store
Maal og vilde gerne raade over saa mange
Fag som muligt. Karakteristisk er ogsaa den
store Lyst til at samle paa alskens Ting. Ved at
betragte den Afb., der haves af Ole Worm’s
Mus., ser man allerbedst den myldrende
Mængde af forskelligartede Sager, der fyldte Vægge,
Loft og Gulv. Og ikke alene dette. Flere af disse
Mænd med de store Interesser levede som
grands seigneurs paa deres Gaarde, omgivne af
alt, hvad der hørte til deres Studier. Der var
Tyge Brahe paa Uranienborg, Vedel paa
Liljebjerget, Thomas Bartholin paa Hagestedgaard
ved Holbæk. De fik udrettet uhyre og levede dog
med i Livet, og de fleste var omgivne af
talrige Disciple.

Naturvidenskaben fik et mægtigt
Opsving, fordi man i meget - om end ikke i alt -
afkastede Overtroen og fra Autoritetstroen gik
til Selvsyn. Danske Videnskabsmænd fik deres
Navne frem mellem de mange europ. berømte.
Der kom derved noget internationalt-storslaaet
over hele deres Virksomhed. De rejste ud,
gjorde Opdagelser ude, traadte i Forbindelse med
andre og fik over sig et Verdensmandspræg, der
præger Mænd som Thomas Bartholin og
Ole Borch. Der gjordes paa
Naturvidenskabens Omraade talrige Opdagelser. Kendtest er
Tyge Brahe’s af den ny Stjerne og Ole
Rømer
’s af Lysets Hastighed.

Ogsaa i Lægevidenskaben skete betydelige
Fremskridt, efter at man var begyndt paa
Dissektionen af menneskelige Lig, og efter at
Mikroskopet var opfundet. Der oprettedes et
»anatomisk Teater«, hvor Anatomien doceredes; paa
Adgangskortene stod »det hentørrede skal
grønnes som Sæd«. Det kunde staa som Motto for
hele den friske Frodighed over denne Tids
Naturvidenskab. Her er Navne som Caspar og
Thomas Bartholin, Ole Worm,
Simon Paulli, Ole Borch og Niels
Steno
, der var stor som Anatom og Geolog,
men ved sin Overgang til Katolicismen gik tabt
for Videnskaben. Som Eksempel paa, hvor vidt
forsk. Fag Datidens Videnskabsmænd
behandlede, kan nævnes Ole Worm, der ivrig
arbejdede for Studiet af Oldtiden og
udgav fl. vigtige Værker i dette Fag. Ogsaa for
Island interesserede man sig og erhvervede
Haandskrifter af allerstørste Bet. Her var
navnlig Mænd som Arngrim Jonsen,
Brynjulf Svendsen og Historieskriveren
Thormod Torfæus virksomme.

Et Led af Renaissancebevægelsen var ogsaa
Studiet af Sproget. Beg. var famlende.
En betydelig Fonetiker var Jakob Madsen
Aarhus
, danske Sprogstudier blev navnlig
drevne af Erik Pontoppidan, Peder
Syv
og Henrik Gerner. Afhængigheden
af den lat. Grammatik var dog saa
overvældende og Studiet af det nordiske Oldsprog endnu
saa lidet fremskredet, at Resultatet af disse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0681.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free