Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Sprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sagtelig fremtriner«; et liderligt Portræt (hos
Holberg = »slet udført«); Fruentimmer
bruges endnu af ældre Folk i Bet. Kvinde.
Forøgelsen af det danske Sprogs
Ordforraad siden »Soranernes« Tid er meget
stor. Hovedmassen af de ny Ord er dog
Laaneord fra fremmede Sprog, indkomne ved Aviser,
Overs. og ad m. a. Veje. De fleste af disse
Laaneord, f. Eks. de fr. og en Del af de
højtyske, er let kendelige og er mere ell. mindre
undværlige; særlig kan mærkes de filos.
Kunstord, som kom ind med den Hegel’ske Filosofi,
og den nyere Tids mange eng. Sportsord. Bl.
nyere Fremmedord kan nævnes flg., som alle
er komne fra Tyskland: foran (Ewald brugte
endnu forved), (Skibs-)Kaptajn (for Skipper,
nyt c. 1772), romantisk (c. 1785; Ewald
bruger romansk), foreløbig (nyt 1793), indlysende
(nyt 1807), dvask, hovedsagelig (begge fra
omtrent 1840), og fra de senere Aar at indstille
(for standse), Kellner, indforstaaet. Af eng.
Laaneord havde man i 18. Aarh. kun faa, som
en Dogge, Dram (opr. gr.), Klub, Punch; i
nyere Tid kommer dertil en Mængde andre:
Humbug, Strike, Sport, starte, Slips, Snob,
interviewe, boycotte, Film m. fl. Fra Svensk er
i den nyere Tid optaget (til Dels i puristisk
Hensigt): Almenhed, brydsom, foretagsom,
godkende, ihærdig, medgørlig, Omraade (for Gebet,
indført af Chr. Molbech), Tændstikker,
Sløjd, Øre (Møntnavn). Meget ofte optages med
ny Begreber ogsaa de tilsvarende Fremmedord
(Telegraf, Telefon, Waggon, Grammofon,
Taksameter); i andre Tilfælde danner man ny
Sammensætninger af Ord, som i Forvejen fandtes
i Sproget: Dampskib, Jernbane, Frimærke,
Bybud, Dampfærge, Buelampe, Andelsmejeri,
Undervandsbaad. Stundom har de fremmede Ord
fortrængt hjemlige (ell. naturaliserede
fremmede): en Bredde (bruges af Holberg for
Margen), Luftkugle (Baggesen, Rahbek), nu
Luftballon, Troldlygte er nu sjælden for
Laterna magica, forved (for foran), i Lillebillede
(Baggesen) for en miniature, Vejrglas for
Barometer, afgjort (f. Eks. Fru Gyllembourg) for
feteret; Loven af 5. Apr. 1888 har ladet
Margarine fortrænge Kunstsmør. Undertiden har
man beholdt baade det hjemlige og det
fremmede Ord, men saaledes at man har tillagt det
danske Ord en simplere, det fremmede en
finere Bet.; dette gælder f. Eks. Værtshus —
Hotel, Spillemand — Virtuos, Spisevært —
Restauratør. Ofte er det derimod Fremmedordene,
som paa en ell. anden Maade har faaet et
simpelt Præg: adjø (for farvel), kopulere (for
ægtevie), Malheur (for Ulykke), ongefær (for
omtrent), sogar (for endogsaa). Store Mængder
af tyske Ord, som endnu brugtes i Beg. af 19.
Aarh., er nu helt ell. næsten opgivne, f. Eks.
anstikke (smitte), Bundsforvandt
(Forbundsfælle), Durchløb (Diarre), Eiland, Geburtsdag,
Høeskrække (Græshoppe), iversyg (skinsyg),
kortvillig (underholdende), Kukkenbager,
skertse (spøge), Stærvboe (Dødsbo), Vandhose
(Skypumpe), veeklagende, Vederpart (Modpart),
Vundfeber (Saarfeber). Et stort Arbejde er
udfoldet af mange Forfattere, som har stræbt at
rense Sproget for Fremmedord ved
at indføre nydannede (som oftest sammensatte).
Ord. I 18. Aarh. foreslog E. Viborg en Rk.
danske Plantenavne (1793), af hvilke i det
mindste Læbeløs (Ajuga) og Kjerminde
(Myosotis) har faaet alm. Udbredelse; et lgn.
Arbejde er udført af Salom. Drejer
(»Lærebog i den bot. Terminologi og Systemlære«
[1839] og af flere endnu levende Botanikere;
H. C. Ørsted dannede mange fys. og kem.
Kunstord, f. Eks. Gnidningsmodstand, Vægtfylde
og Ilt og Brint (for Surstof og Vandstof), se især
hans »Samlede og efterladte Skr«, IX; F. C.
Sibbern viste stor Omhu for at indføre
danske Ord især for filos. og politiske Begreber,
saasom Lærebygning (System), Grunddyd
(Kardinaldyd), Tilbørlighedslære (Moral), Fællesliv
(Kommunisme); Ordet Sogneraad skal være
dannet af Sibbern. Rask dannede ell. genoptog et
fuldstændigt Sæt grammatiske Kunstord:
Navneord, Tillægsord o. s. v. Endelig maa det
nævnes, at Rigsdagen (baade 1848 og senere)
har fastslaaet en Mængde politiske Ord som
Formand (Præsident), Forespørgsel
(Interpellation), Ændringsforslag (en Tid brugtes
Forandringsforslag, før 1848 Amendement), Komité
blev 1848 først til Udskud, senere til Udvalg,
Flertal, Mindretal, Sognebaand, Hæren (for
Armeen 1867), Fodfolk, Søværnet o. s. v. Ved
Grundloven 1915 er fastslaaet Statsydelse
(Civilliste), Aarpenge (Apanage), Statsminister
(Konseilspræsident). Enkelte lejlighedvis dannede
Ord har fundet alm. Udbredelse, saasom
Fremtoning (Goldschmidt), formaalstjenlig (E. Bøgh),
Særtryk (Fr. Barfod) og fra nyeste Tid Levn
(survival), og Bil (Automobil).
Sin værdifuldeste Tilvækst har Rigssprogets
Ordforraad dog maaske faaet fra de danske
Dialekter; hvor stor denne Tilvækst har
været, ses bl. a. af, at Chr. Molbech (1841)
opregner bl. a. flg. Dialektord, idet han udtaler
det Ønske, at de »i en ell. anden Retning kunde
vinde Indgang i en videre Kreds ell. forøge
Skriftsprogets Ordforraad«: at bjærge,
bjærgsom, at evne, fjæle, færdes, Fæstemand, at
gante, en Lavning, Omtanke, sidelæns, skellig,
at stunde (hige), synsk o. s. v. En stor Del af
Dialektordene er først optagne af Digterne;
Grundtvig bruger med Forkærlighed Ord og
Talemaader fra Dialekterne, ja endogsaa fra
Gadesproget, og af m. a. Forf. (lige fra
Blicher og Chr. Winther til
Schandorph, J. P. Jacobsen og H.
Pontoppidan) bruges Dialektord (deriblandt ogsaa
Sømandsord, især hos Drachmann) snart i
Vers, snart i Prosa. Især af den nyeste Tids
Forf. (f. Eks. Jak. Knudsen, Joh.
Skjoldborg, Jeppe Aakjær, Joh. V. Jensen,
Andersen Nexø) bruges Dialektord efter
en stor Maalestok, kbhvn’ske Jargonord særlig
af Karl Larsen. Digtersproget er endvidere
blevet forøget (hos Edv. Storm,
Oehlenschläger, Grundtvig, Heiberg,
Hertz, Povl Møller, Chr. Winther,
E. v. d. Recke m. fl.) ved gl. danske Ord og
Vendinger især fra Folkeviserne og
Vedel’s Sakse, f. Eks.: lade sit Bryllup bo,
dannis, Fore (Adfærd), Kvæld, Kære (Klage), langt
af Led, Lillievand, Maar (Mø), møgle Guld,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
