Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Sprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Samlinger (»Samling af adskillige Skr til de skiønne
Videnskabers og det danske Sprogs Opkomst og
Fremtarv« [Sorø 1765]) dels gjorde det første
Forsøg paa en dansk Synonymik, dels foreslog
enkelte ny Ord, f. Eks. almeennyttig, Gaade
(»Ordet er tabt i Kiøbenhavn, men endnu
gængse paa Landet«; tidligere brugtes især
Udtrykket »mørk Tale«), Lønning (for Besoldning),
Sysseler (tysk Beschäftigung) o. s. v.
Lejlighedsvis dukkede ogsaa andre Ord op; 1756 brugte
K. P. Rothe »nybagede danske Ord« som en
Tegne-Bog (Lommebog), at rygte (et Ærinde),
Benklæder (»Forfatteren har«, siger en
Anmelder, »ikke vildet betiene sig af Buxer, siden
han skriver for det smukke Kiön«).
Nogle af de foreslaaede Ord kom aldrig i
alm. Brug (f. Eks. stindfrossen for stivfrossen,
det sv. Øde for Skæbne o. s. v.); men i det hele
har Datidens Sprogrensere haft et mærkeligt
Held til at faa deres Forslag gennemført. De
fleste af deres ny Ord var Overs. af
tilsvarende højtyske (Genstand, Selvstændighed,
Personlighed, beundre o. s. v.), men de passede ret
godt ind i det øvrige Ordforraad og »gaa nu
som husvante om iblandt os«; kun eet af de ny
Ord, som vandt Hævd, er sv., nemlig Emne
(for Materie), der foreslaas 1765. Først hen imod
Aarh.’s Slutn. foreslog J. Baden i nogle
Programafhandlinger (1778—80) Genoptagelse af en
Del gammeldanske Ord fra Vedel’s Sakse:
Avindskiold, Bane (ɔ: Banemand), Borgeleie,
Brynie, enddog, faur, Færd, Frende, Jette, Leding,
redd ell. ræd, Slegfred, Tærne, Vaabenbrag,
Vaade, Ædling o. s. v.
Jævnsides med Udviklingen af det danske
Ordforraad gaar en ikke mindre vigtig
Omdannelse af Stilen, som først Eilschov og
senere »Soranerne« Sneedorff, J. Kraft
og A. Schytte m. fl. lagde den største Vægt
paa. Man opgav de tunge lat. Konstruktioner
og valgte Stilen hos de nyere (særlig de fr.)
Forf. som Mønster. »Fiinhed og Værdighed« var
de to Hoveddyder, man stræbte efter. Stor Bet.
fik ligeledes »Soranernes« Forsøg paa at
uddanne en nyere dansk retorisk
Prosastil (med Antiteser o. a. Talefigurer); ved
denne lagdes nemlig Grunden til det alvorlige
Digtersprog, der kort efter blev uddannet af
Johannes Ewald, som var personlig kendt
med Sneedorff og i alt væsentligt sluttede sig til
Sprogreformatorernes Bestræbelser.
Fra Sneedorff og Ewald til Nutiden kan vi
regne den sidste Periode i det
danske Sprogs Historie: nyeste Dansk.
Det danske Sprogs Omraade er i denne
Tid blevet betydelig forandret.
I Norge holdt et næsten rent dansk
Skriftsprog sig endnu i mange Aar efter Adskillelsen
fra D., og fl. af 19. Aarh.’s ældre Forf. (f. Eks.
Welhaven) skrev et Sprog, der omtr. ikke var
forsk, fra det, som samtidige danske Forfattere
brugte. Kort efter 1814 begyndte dog enkelte
norske Forf. (Jacob Aall, Maur. Hansen, H. A.
Bjerregaard) at gøre en mere udstrakt Brug af
norske Ord, og en bevidst Stræben efter at
fornorske Skriftsproget kommer allerede omkr.
1830 til Syne hos Henr. Wergeland, og især i
Asbjørnsen’s og Moe’s Genfortællinger af de
norske Folkeeventyr. Først ved 19. Aarh.’s
Midte — omtr. samtidig med, at Ivar Aasen
begyndte sit »Stræv« for et norsk »Landsmaal«
(se Norge, »Sprog«) — optraadte Knud
Knudsen (d. 1895) som Talsmand for en
gennemført Fornorskning af det dannede Bysprog
og af Skriftsproget. Formaalet for den af
Knudsen indledede Sprogbevægelse er at skabe et
eget norsk Rigsmaal paa Grundlag af
Bymaalet og det overleverede Skriftsprog. Dette
sker ved, at man udelukker Sprogformer, der
fra norsk Standpunkt maa regnes som
unationale, og i det udskiltes Sted sætter norske Ord
og Ordformer, ligesom man i Skrivebrugen
retter sig efter den Udtale, der alm. bruges af
Nordmænd; saaledes skrives p, t, k efter Vokal,
hvor Lydene findes i norsk Talesprog, f. Eks.
gripe, et tap, bryte, jeg vet, skrike, bak;
ligeledes skog (Skov), sag (Sav); man bruger
Bøjningsformer som mange ganger, baater, baatene
(Baadene), bøkerne (Bøgerne), mange hus, barn
(Børn); det er blet (blevet), lofte (lovede),
trodde (troede), hadde (havde); dobbelt Artikel:
den store gutten (den store Dreng); norsk
Ordstilling som: sønnen din; tappe i øl (Adverbiet
før Objektet); man undgaar da. Ord som kun
(bare), dog (allikevel), der (som), Tilladelse
(lov), men bruger med Forkærlighed norske Ord
som fille (Pjalt), fjøs (Kostald), naut (Fæ), kaut
(indbildsk), sint (vred), tungvint (trættende), erte
(drille), stelle (indrette), tyne (ødelægge). Vid
Udbredelse fik det dansk-norske Rigsmaal, da
de store Digtere Ibsen, Bjørnson og Lie mere
ell. mindre udpræget sluttede sig til Bevægelsen,
og ved Retskrivningsændringen 1907 blev bl. a.
den norske Brug af p, t, k for b, d, g fastslaaet
som officiel Skrivebrug. Det dansk-norske
Rigsmaal er dog ikke noget Sprog med fæstnede
Former, men er i en stadig Udvikling, som
fjerner det mere og mere fra dansk Tale- og
Skriftsprog. (Litt.: Joh. Storm, »Ibsen og
det norske sprog« i Festskrift til Henrik Ibsen
[1898]; D. A. Seip, »Norskhet i sproget hos
Wergeland og hans samtid« [1914]).
I Sønderjylland var det danske Sprogs
Stilling ved Aar 1800 omtr. som i 17. Aarh.:
næsten hele Bondebefolkningen N. f. Slien,
Slesvig, Danevirke og Husum, talte Dansk; dog
taltes der Frisisk ell. Plattysk paa Vestkysten
mellem Husum og Vidaa og paa de hosliggende
Vesterhavsøer; i Flensborg taltes der Plattysk
og Dansk. Højtysk talte og skrev de fleste
fornemme og Universitetsdannede hele
Hertugdømmet over; Kirke- og Skolesproget var Højtysk
S. f. Flensborg-Tønderlinien og (delvis) i de
nordslesvigske Købstæder.
Med Folkesproget i Sønderjylland er der i 19.
Aarh. foregaaet den Forandring, at Plattysk —
dels ved langsom Forskydning, dels som Følge
af den slesvig-holstenske Bevægelse — næsten
helt har fortrængt Dansk S. f. Linien Flensborg
Fjord, Hjoldelund, Højer. 1864 blev Højtysk
indført som Rets- og Forvaltningssprog i hele
Sønderjylland, og efter »Instruktionen« af 18.
Decbr 1888 er Højtysk nu Skolesprog selv i de
rent dansktalende Egne, medens der endnu
findes c. 100 nordslesvigske Sogne, som har dansk
Kirkesprog, i de fleste Tilfælde dog afvekslende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
