Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale / 593 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Haandværk og Industri

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

et højt Stade, hvorved den vandt sin
Berømmelse, men var i mange Aar økonomisk set
mislykket.

Foran er nævnt, at Haandværk og Industri i
ældre Tid var undergivet Lavsordningen,
der her i Landet kan føres helt tilbage til
Valdemarernes Tid, men især udvikledes i 15. Aarh.
Under Christian II støttedes Lavene, hvorved
Borgerstanden hævedes, medens Christian IV
søgte at værne om Næringsfriheden, og
Enevælden (Christian V’s danske L.) lod
Statsmagten gribe regulerende ind i Lavsforholdene.
Først under den alm. Stræben for større Frihed
i det økonomiske Liv, der udfoldede sig i Slutn.
af 18. Aarh., gøres der mere betydende Indgreb
i Lavenes Eneret til Udøvelse af Haandværk
(Frdn. af 1800); men allerede en halv Snes Aar
efter slog Regeringen atter ind paa en
reaktionær Politik og efterkom Lavenes Klager over
Frimesterinstitutionen m. m. Efter at Grl. var
givet, havde Lavsordningen dog overlevet sig
selv og ophævedes ved Næringsloven af 1857.
I Kbhvn fandtes da 36 Haandværkslav, 4
Næringslav, 6 Fabrikslav og 5 Handelslav; i Landets
andre Købstæder var Antallet langt ringere, idet
fl. Professioner samledes i et Lav, hvis de
overhovedet havde Udøvere nok dertil (se i øvrigt
Lav).

Med Næringsloven tabte Lavene deres
Bet., Købstædernes Eneret til Udøvelsen af de
fleste Haandværk bortfaldt, Svendeprøver blev
frivillige og enhver fik Ret til at udføre et
hvilket som helst Arbejde; kun hvis fremmed
Hjælp benyttes, ell. hvis Fabrikatet forhandles
fra aaben Bod, skal der løses Borgerskab ell.
Næringsbevis. Faa Aar efter blev ogsaa
Industriens og Haandværkets Toldbeskyttelse paa
mange Punkter sat betydeligt ned i Forhold til,
hvad den før havde været, nemlig ved Toldloven
af 1863, der kom til at bestaa saa godt som
uforandret indtil 1908. Adskillelsen fra
Hertugdømmerne (1864), hvor der fandtes en langt
betydeligere Industri end i Kongeriget, Trangen
til »at vinde indad, hvad udad tabtes« i
Forbindelse med den alm. tekn. og økonomiske
Udvikling, der bl. a. tog særlig stærk Fart i
1870’ernes første Aar, kom hele vort Næringsliv og
derved ogsaa den danske Industri til Gode, og
siden har denne stadigt, om end i ujævnt
Tempo, udvidet sine Omraader og sin
Produktivitet. Til alm. Belysning heraf skal anføres
flg. Tal fra de forsk. Folketællinger paa
Udøvere af Industri og Haandværk:

	Selvstændige	Medhjælp og Arbejdere
1855	75500	43700
1870	88500	50400
1890	102000	100000
1911	91000	205000

I dette halve Aarh. er Industriens Personel
steget med c. 150 %, medens den alm.
Befolkningstilvækst har været 80 %, og samtidig er
der sket en stærk Udvikling i Retning af større
Bedrifter, hvilket giver sig Udtryk i, at der
1855 var henved 2 selvstændige for hver
Medhjælper, men i 1911 over 2 Medhjælpere for
hver selvstændig; foruden en tekn. og
økonomisk, er der sket en social Udvikling af
vidtrækkende Bet. Nærmere Indblik i de
industrielle Forhold faar man dog gennem de
Haandværks- og Industritællinger, der er
blevne afholdte 1897, 1906 og 1914, og hvorfra de
flg. Oversigter hidrører:

	1897	1906	1914
Antal Virksomheder	77256	85242	82494
Samlet Personel	270622	317086	350194
Heraf Arbejdere	176608	208444	232615
Virksomheder med mekanisk Kraft	3856	6735	15579
Maskinernes Hestekr.	48000	113000	230000

Begrebet Virksomheder omfatter højst
uensartede Enheder fra den alene arbejdende
Syerske til Landets største industrielle
Etablissementer. En Oversigt herover faar man ved at
dele Virksomhederne efter Størrelse; man har
valgt som Maal herfor det Antal egl.
industrielle Arbejdere, Virksomheden beskæftiger.

					1897		1906		1914
					Virksomhed	Arbejdere	Virksomh.	Arbejdere	Virksomh.	Arbejd.
Uden Arbejdere					42559	-	47117	-	42115	-
Med	1	-	5	Arbejdere	29251	58284	32126	63689	34014	67405
-	6	-	20	-	4219	41019	4533	44600	4779	46837
-	21	-	100	-	1062	43064	1248	50937	1322	55374
-	over 100			-	165	34241	218	49218	264	62999

De mellemstore Virksomheder viser den
mindste Fremgang, men de viser dog ikke ligefrem
Tilbagegang, skønt »den industrielle
Koncentration« har givet Udviklingen dens Særpræg.
De ganske smaa Virksomheder, hvis Antal i
øvrigt er ret ubestemmeligt, viser nærmest
Tilbagegang, idet mange gammeldags
Virksomheder sluges af Storindustrien (Væverier o. l.),
men paa den anden Side er der Tilgang i andre
Fag, f. Eks. af Reparationsværksteder og ny
Industrier (f. Eks. kemiske). De store
Virksomheder har været i stærk og stadig Vækst, baade
hvad Antallet og endnu mere hvad
Arbejdertallet angaar; kort udtrykt er Forholdet det, at
af den Tilvækst af Arbejdere, Industrien har
haft 1897-1914, nemlig 56000, har over
Halvdelen fundet Beskæftigelse i Storindustriens
knap 300 Virksomheder; og endda finder
Storindustriens Vækst næppe sit mest betegnende
Udtryk i Forøgelsen af Arbejderantallet, idet
der i mange Industrier samtidig finder en
betydningsfuld Udvikling Sled i Anvendelsen af
tekn. Hjælpemidler, der har sat Industrien i
Stand til at forøge Produktiviteten uden i
samme Grad at forøge Arbejdertallet, ja endog
samtidig med en Formindskelse af dette.

En nærmere Redegørelse for alle de
enkelte Fag inden for Haandværk og Industri
vilde det være for vidt her at komme ind paa;
man maa derom henvise til den officielle
Statistik; men for de vigtigste Fag ell. Grupper af
nærbeslægtede Fag skal man meddele følgende
Oversigt (1914; Produktionens Salgsværdi
1913).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>