Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Landbrug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
selvbindende Mejemaskiner, Slaamaskiner,
Hesteriver, Tærske- og Rensemaskiner,
Hakkelsemaskiner, Oliekageknusere o. s. v., og af
Kraftmaskiner Dampmaskine, Petroleumsmotor,
Vindmotor ell. Elektromotorer. I de allerseneste
Aar har man enkelte Steder anskaffet
Motorplove. Bestemte Oplysninger om Størrelsen af
den Kapital, der er bundet i Redskaber og
Maskiner, foreligger ikke; men ret alm. andrager
disses Anskaffelsespris mellem 100 og 200 Kr pr
ha dyrket Jord, højest paa større og middelstore
Gaarde med gode Jorder; paa smaa Ejendomme
naar man dog, navnlig paa lette, sandede
Jorder, ikke op til det laveste af de anførte Tal,
men paa den anden Side er 200 Kr pr ha
ingenlunde den øverste Grænse. -
Landbrugsundervisningen udøves dels af
Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, dels af
Landbrugsskolerne. I begge Tilfælde
forudsættes, at Eleverne forud har erhvervet sig god
Indsigt i Landbrugets rent praktiske Side. Den
praktiske Færdighed søges i Reglen naaet ved,
at de unge i mindst 2 à 3 Aar tager Ophold i
velledede Landbrug som Landvæsenselever;
særlig har Det kgl. danske Landhusholdningsselskab
i denne Henseende ydet et omfattende Arbejde
ved at være Mellemled mellem Eleverne og
Lærestederne. Landbohøjskolen forbereder til
Landbrugseksamen; de derfra udgaaede
Landbrugskandidater benyttes hovedsagelig som
Landbrugslærere, ved Forsøgs- og
Konsulentvirksomhed, ved Landbrugspressen o. s. v.;
medens et mindre Antal knyttes til større
Landbrugsbedrifter. De vordende praktiske
Landmænd søger overvejende deres fagskolemæssige
Uddannelse - for saa vidt de ønsker en
saadan - paa Landbrugsskolerne. Af disse findes
c. 20 med et Elevantal fra under 50 til over 150.
Undervisningstiden er i de fleste Tilfælde 5 ell.
6 Maaneder, men adskillige Skoler har ved
Siden heraf et 9 Maaneders Kursus.
Undervisningen er paa alle Skoler med Undtagelse af en
enkelt udelukkende teoretisk og omfatter
foruden de egl. Landbrugsfag tillige de for
Landbruget umiddelbart vigtigste Naturfag og er
gennemgaaende stærkt præget af Folkehøjskolen.
Medens Landbohøjskolen er Statsinstitution, er
alle Landbrugsskoler private, men oppebærer
Statstilskud. Antallet af Elever er i alt 1300 à
1400 aarlig. - Forsøgs- og
Undersøgelsesvæsenet paa Landbrugets
Omraade har efterhaanden naaet en betydelig
Udvikling. Forsøgsvirksomheden vedrørende
Planteproduktionen er henlagt under 6 samarbejdende
Forsøgsstationer med fl. Filialstationer og
udføres for Bevillinger paa de aarlige Finanslove.
Som Mellemled mellem Landbrugsministeriet og
Forsøgsvirksomheden virker en
Administrationskomité, der benævnes Statens Planteavlsudvalg.
Endvidere udfører de landøkonomiske
Foreninger i betydelig Udstrækning lokale
Planteavlsforsøg ved Hjælp af Statstilskud. Forsøgene
vedrørende Husdyrbruget (Fodringsforsøg m. v.) og
Mejeribruget ledes hovedsagelig fra det
landøkonomiske Forsøgslaboratorium, der hører
under Landbohøjskolen; disse Forsøg udføres for
største Delen paa dertil egnede Gaarde i forsk.
Egne af Landet. Endelig udfører Statens
Redskabsudvalg Arbejdsprøver med Landbrugets
Redskaber og Maskiner. Undersøgelse af
Sædevarer m. H. t. Ægthed, Renhed, Spireevne o. s.
v. udføres med Retsgyldighed af Statsanstalten
Dansk Frøkontrol, medens kem. Analyser af
Landbrugsartikler udføres af dertil af
Ministeriet autoriserede private Laboratorier. -
Konsulentvirksomhed udøves i betydeligt
Omfang. Der virker f. T. 18 statsansatte
Konsulenter, nemlig 1 i Agrikulturkemi, 2 i
Plantekultur, 1 i Plantepatologi, 1 i Landbrugszoologi,
4 i Husdyravl, 4 i Mejeribrug, 1 i Redskabs- og
Maskinvæsen, 1 i Havebrug; endvidere er der
ansat 1 dansk Landbrugskonsulent i England og
1 i Rusland; Færøerne har deres egen
Landbrugskonsulent. Ved Siden heraf virker et stort
Antal (f. T. c. 80) Konsulenter, dels i Planteavl,
dels i Husdyrbrug, antagne af de landøkonomiske
Organisationer. - Det landøkonomiske
Foreningsvæsen er meget stærkt udviklet. Det
ældste Landbrugsselskab er Det kgl. danske
Landhusholdningsselskab (opr. 1769). Dette, der
tæller 800 Medlemmer, har altid haft en særlig
Bet. ved i stor Udstrækning at være Regeringens
Raadgiver i Spørgsmaal vedrørende
Landbruget. Der findes f. T. (1916) 120 Landboforeninger
med i alt 102000 Medlemmer og en Indtægt af
Medlemsbidrag af 221000 Kr. De omfatter
hyppigst enten et Amt ell. 1 à 2 Herreder og er
sammensluttede i 4 Fællesforeninger (f. henh.
Jylland, Fyn, Sjælland og Lolland-Falster).
Endvidere c. 900 Husmandsforeninger med 54000
Medlemmer, samlede under 4 tilsvarende
Fællesforeninger som Landboforeningerne samt en
Fællesforening for Bornholm. Medens saavel
Landhusholdningsselskabet som Landbo- og
Husmandsforeningerne virker for Landbrugets
Fremme i Alm., findes der et meget stort Antal
Sammenslutninger med mere specielle Formaal.
Bl. disse er Andelsforeningerne af fremragende
Bet. Herunder skal nævnes Andelsmejerierne,
der hver ejes og styres af sin særlige Forening,
oftest kun omfattende 1 à 2 Sogne. Antallet af
Andelsmejerier er 1203, der modtager Mælken
fra 155000 Ejendomme med 1060000 Køer.
Brandforsikringssummen for Mejerierne er c. 40 Mill.
Kr. Af Andelsslagterier findes 45, omfattende
87000 Ejendomme med c. 1 Mill. Svin. Af
Forbrugsforeninger findes i alt c. 1500 med 245000
Medlemmer og en Vareomsætning til Værdi c.
103 Mill. Kr; 1470 af disse Foreninger findes i
Landdistrikterne; c. 1400 er sammensluttede i
Fællesforeningen for D.’s Brugsforeninger, hvis
Omsætning andrager c. 70 Mill. Kr. Af
»Kontrolforeninger« findes c. 700 med c. 16000
Medlemmer, hvis samlede Antal Køer er c. 230000;
deres Hovedformaal er gennem Undersøgelse af
de enkelte Køers Rentabilitet at virke for
Malkekvægets Forbedring. Af Husdyravlsforeninger
findes 925 Kvægavlsforeninger, 200
Hesteavlsforeninger, 240 Svineavlsforeninger, 104
Faareavlsforeninger og 30 Gedeavlsforeninger. Alle disse
Foreningers Hovedformaal er at virke for
Forbedring af Husdyrbruget. For samme Formaal
virker Landboforeningerne gennem Dyrskuer,
medens Arbejdet for Kulturplanternes Forædling
dels udføres ved Statens Forsøgsstationer, dels
af Private. Det danske Hedeselskab, der er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
