Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale / 570 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Finansvæsen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

			Kr.	Kr.
		overført	87579000	17032000
	V	Gebyrer og Sportler	5748000
		I alt Skatter		93327000
§ 6	Overskud af Klasselotteriet		1533000
§ 7	Adskillige Indtægter		14920000
				113384000

Om de enkelte Indtægtsparagraffer bemærkes
flg.: Domæneindtægterne fremkommer som
Overskud af 1) Landvæsenet og 2) Skov- og
Jagtvæsenet. I ovenn. Treaar udgjorde disse Indtægter
gennemsnitlig henh. 654000 og 440000 Kr. Af
Landvæsensindtægterne er Jordebogs- og
Jagtafløsningsafgifterne de vigtigste. Herhen hører
ogsaa Østersregalet, Forstrandsrettigheder m. m.
§ 2 omfatter Statsvirksomheder af
erhvervsmæssig Art, foruden Statsbanerne, Post-, Telegraf-
og Telefonvæsenet tillige Statshavnene,
Statsprøveanstalten, Statstidenden, Justervæsenet,
Frederiksværk Krudtværk, Usserød Klædefabrik,
Assistenshuset og Mønten. Under § 3 henhører
foruden Kassebeholdning og Reservefond tillige
Statsaktivkontorernes Effekter, Hypotekbankens
Grundfond, Statsbanefunktionærernes
Laaneforenings Garantifond, Statslaanefondens Aktiver,
Statsbrandforsikringsfonden, Apotekerfonden.
Om Skatterne bemærkes. De danske
Statsskatter var siden 1860’erne og Aarh. ud kun
underkastede faa Forandringer, bortset fra
Skatteomlægningen fra Sukker til Øl 1891. Men 1903
gennemførtes den store Reform af de direkte
Skatter, der i St f. Statens Hartkornsskatter
satte en Ejendomsskyld samt en Indkomst- og
Formueskat. Ved L. af 5. Maj 1908 fuldbyrdedes
den store Toldreform med Nedsættelse af
Beskyttelsen og Tolden paa Nødvendighedsgenstande,
der medførte en større Nedgang i Statens
Indtægter end forventet. Ad forsk. Veje søgte man
at bøde herpaa ved at aabne Statskassen ny
Indtægtskilder. Indkomst- og Formueskatten
samt Arveskatten forøgedes, forhøjet blev
ogsaa Skatten paa Øl og Spiritus samt
Stempelafgiften, og fra ny indførtes en Skat paa
Cigaretter, Dyrkning af Tobak samt
Forlystelsesskatten. Ogsaa Jernbanetaksterne blev forhøjede
ved en L. af 13. Maj 1911. Medens der før
Skattereformen af 1903 fandt en stærk
Forskydning Sted fra de direkte til de indirekte
Skatter, er Bevægelsen senere, som Følge af den
nyere Skattelovgivning, gaaet i den modsatte
Retning. Under adskillige Indtægter hører bl. a.
Statens Andel af Nationalbankens Overskud,
Mulkter og Bøder, tilfældige Indtægter,
Indtægter af Færøerne, Grønland m. m.

Til Dækning af de stigende Udgifter under
Verdenskrigen indførtes en Forhøjelse af
Skatten paa Indkomst og Formue samt Arv, og
indførtes fra ny en Merindkomstbeskatning samt
en Børsskat. Endvidere er gennemført en L. af
12. Maj 1916 om en særlig Beskatning af
Fragtindtægter.

Om Forskydningerne i Statens Indtægter for
et længere Tidsrum gives efter Warming flg.
Oplysninger. I Tabellen er indarbejdet
Indtægterne for Kommunitetet og Sorø Akademi.

	1867-68-71-72	1887-88-93-94	1904-05-08-09	1911-12
	Gennemsnit	Gennemsnit	Gennemsnit	Gennemsnit
Løbende Indtægter:	Kr.	Kr.	Kr.	Kr.
Formue- og Erhvervsindtægter	9502987	8850163	15600868	17281584
Skatter paa faste Ejendomme	7962688	9676988	5997735	6059158
Skatter paa Indkomst og Formue	1572632	-	8400937	13720151
Afgifter af Arv og Omsætning	2493497	4590557	7696055	12214305
Forbrugsafgifter	17157178	29759804	51072656	47614904
Gebyrer, Sportler, Kendelser m. m.	2221826	3308753	4033659	5086800
Forskellige Indtægter	657035	170075	298892	1004239
Tilsammen	41567843	56356340	93100802	102981141

Man lægge Mærke til den stærke Stigning i
Formue- og Erhvervsindtægterne, der for en
meget væsentlig Del skyldes Jernbanerne, til
Nedgangen i Ejendomsskatterne i Finansaarene
1904/05-1908/09 som Følge af, at den
nyindførte Ejendomsskyld er lavere end
Hartkornsskatterne, og til de betydelige Summer, der nu
indbringes af Indkomst- og Formueskatten, som
ved L. 15. Maj 1903 gjordes til fast Bestanddel
af det danske Statsbudget, som senere gentagne
Gange er forhøjet, medens den tidligere kun
benyttedes som en ekstraordinær Skat.
Arveafgifterne har været stærkt stigende (1908 forhøjedes
Skatten), hvorimod Forbrugsafgifternes
Fremgang gennem en længere Aarrække, der
væsentlig skyldtes Befolkningens stigende Antal og
Velstand, efter Toldloven af 1908 afløstes af en
Nedgang (se ovf.).

Nedenstaaende Oversigt viser Gennemsnittet
af Statens løbende Udgifter i Treaaret 1911/12
til 1913/14.

	Kr.
§ 8 Kongens Civilliste	1000000
§ 9 Aarspenge til Medlemmer af det kgl. Hus	166000
§ 10 Rigsdagen	757000
§ 11 Konsejlspræsidiet	134000
§ 12 Udenrigsministeriet	980000
§ 13 Landbrugsministeriet	4634000
§ 14 Indenrigsministeriet	14121000
§ 15 Ministeriet for offentl. Arbejder	3522000
§ 16 Ministeriet for Handel og Søfart	624000
§ 17 Justitsministeriet	10371000
§ 18 Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsen	15669000
§ 19 Krigsministeriet	20502000
§ 20 Marineministeriet	11147000
§ 21 Finansministeriet	8015000
§ 22 Pensionsvæsenet	4558000
§ 23 Statsgældens Forrentning	11802000
§ 24 Island	270000
§ 25 Grønland og de dansk-vestindiske Øer	241000
Tilsammen	108513000

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>