Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Statsforfatning og -forvaltning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Underretsdommere tillige er Politimestre og har
andre Øvrighedsforretninger, hvorfor Paabudet
om Dommernes Uafsættelighed efter Grl.’s 4.
midlertidige Bestemmelse endnu ikke gælder
dem. Dernæst er Proceduren, bortset fra
Højesteret, Sø- og Handelsretten og den offentlige
Politiret i Kbhvn, endnu helt igennem skriftlig,
og Strafferetsplejen hemmelig og inkvisitorisk,
ligesom Nævningers Medvirkning ikke kendes.
Imidlertid vil nu de nævnte Grundlovsbud
omsider ske Fyldest, naar den ny Retsplejelov af
11. Apr. 1916 senest 1. Oktbr 1919 er traadt i
Kraft, og det vil da tillige ske i endnu fyldigere
Grad end efter den aldrig i Kraft traadte
Retsplejelov af 1909, idet nu baade Retsplejen helt
vil blive skilt fra Forvaltningen, og en virkelig
Anklageproces vil afløse det tidligere
Inkvisitionssystem i Strafferetsplejen.
Retsplejens Adskillelse fra Forvaltningen vil
have en gennemgribende Forandring af hele
Domstolsorganisationen til Følge. Rigsretten og
Højesteret vil ganske vist ikke blive ændret; og
heller ikke de ovenfor nævnte gejstlige og
militære og andre særlige Retter. Derimod vil der
i St f. de to Overretter i Kongeriget træde en
Østre Landsret i Kbhvn, bestaaende af 18
Dommere, og en Vestre Landsret i Viborg,
bestaaende af 13 Dommere; 3 Dommeres Deltagelse
vil dog være nok til en Sags Behandling.
Landsretterne er første Instans i større Sager og
anden Instans i Sager, behandlede af
Underretterne. I Straffesager, hvor Nævninger skal
medvirke, foregaar Domsbehandlingen dels paa
det Sted, hvor Landsretten har sit Sæde, dels
paa andre Tingsteder i Landsretskredsene, hvor
Domstolen, iagttagende en vis Turnus, skal rejse
hen og pleje Ret.
Underretterne, der i første Instans
paadømmer mindre civile og kriminelle Sager, bliver i
Kbhvn Byretten, bestaaende af 21 Dommere,
samt Sø- og Handelsretten, bestaaende af en
retskyndig Formand og Næstformand og sø- og
handelskyndige valgte Lægmandsdommere. Uden
for Kbhvn bliver By- og Herredskredsene
betydeligt indskrænkede, nemlig til 88, men til
Gengæld oprettes der særlige Politimesterembeder
i noget større, i alt 65 Kredse. I hver
Underretskreds beklædes Retten kun af een
Dommer, der tillige er Retsskriver, dog saaledes, at
der i Kredse, hvor Folketallet overstiger 40000
Indb., tillige ansættes en særlig Straffedommer,
og i det store Frederiksberg Birk 3 Dommere.
I alt vil Underdommernes Antal uden for Kbhvn
saaledes blive 99. For at Befolkningen ikke skal
miste sin tilvante nære Adgang til Tingstedet,
skal der dog, naar et af de nuv. Hovedtingsteder
bortfalder, paa det paagældende Sted oprettes
et Bitingsted for Retskredsen. Politimesteren,
der har Paataleret i mindre Sager og leder de
i Politikredsen forefaldende Politiforretninger,
deriblandt Efterforskningen i Straffesager, skal
tillige indtil videre varetage de
Øvrighedshandlinger, der f. T. endnu er henlagte til den alm.
Underretsdommer.
Fremdeles indføres som særlig
Anklagemyndighed en Rigsanklager, der virker ved
Højesteret, bistaaet af en Overanklager, og under ham
3 Overanklagere ved hver af Landsretterne, alle
udnævnte af Kongen. Overanklagerne virker
tillige ved Underretterne, men til deres Medhjælp
beskikkes her yderligere Sagførere til som
Anklagere at udføre Tiltale for de nævnte Retter.
Hverken Rigsanklageren ell. Overanklagerne maa
drive privat Sagførervirksomhed ved Siden af
deres Embede. Ogsaa m. H. t. de private
Sagførere, hvis Navne bliver Højesterets-,
Landsrets- og Underretssagførere, sker der betydelige
Ændringer. Ikke blot for Højesterets-, men ogsaa
for Landsretssagførerne bliver Beskikkelsen
afhængig af en Prøve for Retten, og der oprettes
tvungne Sagførersamfund og Sagførerraad med
vidtstrakt Myndighed over de enkelte
Medlemmer af Standen.
Medvirkning af Nævninger bliver obligatorisk
i Misgerningssager og Sager, der rejser sig af
politiske Lovovertrædelser, og fakultativ i visse
andre vigtige Straffesager. Nævningerne,
hvortil saavel Mænd som Kvinder kan kaldes,
udtages paa den Maade, at der først for hvert
Aar bl. alle Folketingsvælgere for hver
Nævningekreds vælges et vist Antal Personer til en
Liste, Grundlisten, hvorefter Nævningerne
saavel til det enkelte Ting som til den enkelte Sag
udtages ved Lodtrækning af denne Liste.
Udvælgelsen til Grundlisten sker ved Udvalg,
bestaaende af to af Domsmagten og tre af
Kommunalbestyrelsen efter Forholdstal valgte
Medlemmer.
VIII. De borgerlige og
kommunale Rettigheder. Ligesom de fleste
andre Forfatninger indeholder den danske Grl.
efter Eksemplet fra den amer. Forfatning og den
fr. Nationalforsamlings Erklæring om
Menneske- og Borgerrettighederne af 1789, se
Borgerrettigheder, en Opregning af visse
Rettigheder, der tilkommer »Borgerne«, ell. alle
og enhver. Saaledes har »Borgerne« for det
første Ret til at forene sig i Samfund for at dyrke
Gud paa den Maade, der stemmer med deres
Overbevisning, dog at intet læres ell. foretages,
der strider imod Sædeligheden ell. den
offentlige Orden. Dette bet. dog ikke, at Grl. stiller
alle religiøse Samfund ganske ens. Iflg. Grl.’s
§ 3 er nemlig den evangelisk-lutherske Kirke
den Danske Folkekirke og skal som saadan
understøttes af Staten; ligeledes skal Kongen høre
til denne Kirke. Fremdeles er det kun de af
Staten anerkendte Trossamfund, hvis Præster
kan udføre kirkelige Handlinger, navnlig Daab
og Ægtevielse, med borgerlig Gyldighed.
Anerkendte Trossamfund i den Forstand er i D.
den sv. Gustafsforsamling, den reformerte Kirke,
det mosaiske Trossamfund, den
biskoppelig-methodistiske Menighed, den rom.-kat. Kirke og
den ortodokse russ. Kirkes Menighed. Den, som
ikke er Medlem af et anerkendt Trossamfund,
behøver dog ikke længere, som efter Grl. af
1866, at betale til Skolevæsenet de til
Folkekirken lovbefalede Afgifter.
Fremdeles opstiller Grl. Garanti mod
ubegrundet Anholdelse, - Retsplejeloven af 1916
hjemler yderligere den med Urette Anholdte
Krav paa Oprejsning, eventuelt ved Tilkendelse
af Erstatning - mod uberettiget Husundersøgelse,
mod Afstaaelse af Ejendom uden fuld Erstatning,
og hjemler Trykkefrihed, Forenings- og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
