Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Statsforfatning og -forvaltning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
langvarigt, i Danmark ved Kongeloven af 14. Novbr
1665 indført, næsten 200-aarigt kgl. Enevælde
Broen helt af mellem Fortid og Nutid. Dette
Enevælde, der først henimod Midten af 19.
Aarh. mildnedes ved Indførelsen af
raadgivende Provinsialstænder i H. t. Anrd. af 1831 og
1834, faldt først under Trykket af store
Begivenheder ude og hjemme ved Indførelsen af
Grundloven af 5. Juni 1849. Havde D. tidligere
haft en Forfatningslov, Kongeloven, hvori den
kgl. Absolutisme var skarpere udtalt end i
nogen anden skreven Forfatning, fik det nu til
Gengæld med eet Slag en Forfatning, langt
friere end alle Datidens andre monarkiske
Lande. Skønt den nemlig vel i det væsentlige var
formet efter den parlamentariske belg.
Forfatning af 1831, adskilte den sig paa afgørende
Maade fra denne ved slet ikke at opstille nogen
Skatte- ell. Indtægtscensus som Betingelse for
Valgret til Rigsdagen, være sig til det ene ell. det
andet Ting. Den indførte saaledes allerede
»almindelig Valgret« til begge Ting, selv om
Valgretten var indskrænket alene til Mænd og Grl.
derhos foruden en usædvanlig høj Alder, 30 Aar,
der skulde garantere en vis aandelig
Modenhed, til Valgret krævede et vist Minimum af
social og økonomisk Selvstændighed derved, at
Vælgeren skulde være en et Aar i Valgkredsen
fast bosat Mand med egen Dug og Disk.
Denne vor første Grl., der var saa langt forud
for sin Tid, fik dog kun kort Varighed. I H. t.
sin Overskrift: »D.’s Riges Grl.« var den
bestemt til at omfatte ikke blot Kongeriget D. med
Bilande, men ogsaa Hertugdømmet Slesvig, men
p. Gr. a. Krigen 1848-50 blev dens Ikrafttræden
i Slesvig udsat, medens den derimod trods
Krigen straks sattes i Kraft i Kongeriget. Men
heller ikke efter Krigens tilsyneladende heldige
Afslutning lykkedes det at faa Grl. udstrakt til
Slesvig, og faa Aar efter blev det endog, for at
naa til en Rigsforfatning omfattende hele det
danske Monarki, nødvendigt ved
Grundlovsindskrænkningen af 29. Aug. 1855 at indskrænke
Grl. til selv for Kongerigets Vedk. at gælde
alene for denne Landsdels særlige Anliggender.
Den under 2. Oktbr 1855 tilvejebragte
Fællesforfatning, der traadte i St f. den ensidigt af
Kongen oktrojerede Frd. om Monarkiets
Fællesanliggender af 26. Juli 1854, opnaaede imidlertid
ikke, skønt den m. H. t. Styret af
Fællesanliggenderne havde maattet fravige
Junigrundlovens Principper, at blive anerkendt fra de
tyske Hertugdømmers og det tyske Forbunds
Side; og Forsøget paa ved den ligeledes strengt
konservative Grl. af 18. Novbr 1863 at vende
tilbage til Ejderstatsprogrammet og indføre en
Forfatning alene for Kongerigets og Slesvigs
Fællesanliggender, førte kun til Krigen 1864 og
samtlige Hertugdømmers Afstaaelse.
Nu stod det med en Trediedel af sit
Rigsomraade formindskede D. tilbage med to
Forfatninger: Juni-Grl. af 1849 for Kongerigets særlige
Anliggender og Novbr-Grl. af 1863 for de øvrige
Anliggender samt med to lovgivende
Forsamlinger, Rigsdagen og Rigsraadet, hvert atter delt
i to Ting. Naturligvis kunde en saa urimelig
Tilstand ikke vedvare. Enten maatte derfor Grl.
af 1849 sættes i Kraft igen for alle Kongerigets
Anliggender, ell. den saavel som Grl. af 18.
Novbr 1863 maatte vige Pladsen for en ny, 3.
Grl. Frygten hos den da herskende Klasse for
Juni-Grl.’s alt for frie Valgretsregler
bevirkede, at det andet Alternativ valgtes og
gennemførtes, idet Grl. af 1849 afløstes af den
gennemsete Grl. af 28. Juli 1866. Denne var vel
for de fleste Bestemmelsers Vedk. kun
Juni-Grl. i gennemset Skikkelse, og den lod ogsaa
Valgretsreglerne til Folketinget bestaa ganske
uforandret. Derimod skabte den et helt nyt
Landsting, vidt forsk. fra Folketinget, idet det
kom til at bestaa dels af 12 af Kongen paa
Livstid udnævnte Medlemmer, dels af valgte
Medlemmer, der bortset fra Færøerne valgtes
ved indirekte Valg og ved Hjælp af
Forholdstalsvalgmaaden til Hælvten af alm. og til
Hælvten af »privilegeret« Valgret. Ret til at stemme
paa særlige Valgmænd ved Siden af de af den
alm. Vælgerklasse valgte Valgmænd fik
saaledes Folketingsvælgere i Kbhvn med 4000 Kr.’s
Indtægt og i Købstæderne med 2000 Kr.’s
Indtægt, og paa Landet var endog de
Højestbeskattede i hver Landstingskreds direkte
Vælgere i et Antal, der svarede til
Sogneraadskredsenes Antal i Landstingskredsen, saaledes
at hver af disse Højestbeskattede vejede et helt
Sogns alm. Vælgere op.
Hensigten med det ny Landsting var at skabe
et konservativt Førstekammer, der kunde
udgøre et stærkt Bolværk mod den demokratiske
Politik, som Folketinget, efter at det nu var
befriet for Hensynet til Udlandet, kunde
forudsættes at ville slaa ind paa. Det kom da ogsaa
snart til skarp og langvarig Konflikt mellem
de to Ting, hvis Sammensætning var saa forsk.
Tilsyneladende gik Landstinget, der støttedes af
Kongemagten, ud af Konflikten som Sejrherre
ved Forliget 1894, idet det Højreministerium,
der havde ført hele Kampen mod Folketingets
Flertal, beholdt Valpladsen. Men snart efter
viste det sig, at det ved sin haardhændede Brug
af provisoriske Love, deriblandt ogsaa en Tid
lang provisoriske Finanslove, og ved ikke i Tide
at søge Forlig havde udhulet Grunden under
sig, og 1901 kom et Venstreministerium, støttet
til Folketingets Flertal, for første Gang til Roret.
Det kunde nu se ud til, at Forfatningen selv
uden Ændring af Grl. af 1866 kunde have
udviklet sig til en parlamentarisk Forfatning med
afgjort Overvægt for Folketinget, idet ogsaa alle
senere Ministerier udgik fra Folketingets
Flertal og gik af i Overensstemmelse med
Parlamentarismens Regler, og Landstinget fandt sig
i at indtage en mere tilbagetrukken Stilling.
Alligevel skulde Udviklingen udmunde i en ny
gennemgribende Grundlovsforandring, skønt det
til at begynde med egl. ikke var en saadan, der
tilsigtedes, men kun en Gennemførelse af en
ny Valgkredsordning i Overensstemmelse med
Grl. 1866, § 32. Efter denne § skulde Antallet
af Folketingets Medlemmer være omtr. efter
Forholdet af et Medlem til 16000 Indb., men i
Tidens Løb var Kredsene blevne af meget ulige
Størrelse, og den midlertidige Valgkredslov af
24. Decbr 1894 havde kun i ringe Grad
afhjulpet denne Ubillighed. Kravet om en ny
retfærdigere Valgkredsordning rejstes derfor i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
