Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale / 552 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Befolkningsforhold

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vejle	42,1
Randers	40,6
Hjørring	39,6
Aalborg	37,8
Thisted	36,4
Viborg	35,7
Ribe	30,4
Ringkjøbing	24,9

By og Land. Ved Folketællingen 1916
udgjorde Befolkningen i Hovedstaden 605772
(Kjøbenhavn og Frederiksberg) og i alle de øvrige
Byer tilsammen 604203, hvilket altsaa giver en
samlet Bybefolkning af 1209975 mod 1711387 i
Landdistrikterne. I de sidste halvhundrede Aar
har Fordelingen været flg.:

Af 1000 Indbyggere boede i
	Hovedstaden	Provinsbyerne	Landdistrikt.
1860	101	133	766
1870	111	138	751
1880	133	148	719
1890	165	169	666
1901	195	197	608
1911	203	200	597
1916	207	207	586

Landbefolkningen er saaledes aftaget fra c. 3/4
til nu ikke engang at udgøre 3/5, medens over
2/5 bor i Byerne, ligelig fordelt mellem
Hovedstaden og Provinsbyerne. Forskydningen fra
Land til By har særlig fundet Sted i
den sidste Snes Aar af 19. Aarhundrede;
endnu 1880 boede 72 % paa Landet, nu
kun 59 %. De her givne Tal bygger
imidlertid paa den rent administrative Deling mellem
By og Land, og herunder bliver adskillige
bymæssige Bebyggelser taget under
Landdistrikterne, saaledes at den virkelige Bybefolkning
bliver endnu større. Der er saaledes først
Byernes Forstadsbebyggelser, hvilket særlig for
Hovedstaden spiller en ikke ringe Rolle, men
ogsaa for adskillige andre Byer (navnlig Odense,
Aalborg, Aarhus, Randers og Svendborg) vejer
godt til. For Hovedstaden er denne (Gentofte
Kommune, Kastrup By samt Villabyerne
Taarnby, Søtorp og Søborg) 1916 optalt til 37817 og
for de øvrige Byer tilsammen til 57340 Indb.
ell. tilsammen 95157. Og dernæst er der
»Stationsbyerne« o. a. bymæssige Bebyggelser ude
paa Landet, hvis Indbyggerantal 1916 er opgjort
til 257833. Regnes alle disse med til
Bybefolkningen, bliver denne paa 1562965 mod 1358397 for
Landbefolkningen og herefter lever altsaa over
Halvdelen (53,5 %) under bymæssige Forhold,
og i Hovedstaden alene bor 643589 eller
22,0 % af Landets hele Befolkning, hvilket er
forholdsvis mere end i noget andet Land. Der
er dog adskillige Lande, hvor Bybefolkningen som
Helhed er forholdsvis endnu større; særlig
gælder dette England, Holland og Belgien, men
ogsaa i Italien og Tyskland bor der forholdsvis fl.
i Byerne end i D.; i Norge og Sverige udgør
Bybefolkningen derimod en langt ringere Del.
Der findes i D. uden for Hovedstaden i alt 74
Byer, men af disse havde kun 16 over 10000
Indb. og endogsaa kun 5 over 20000; disse
sidste var Aarhus (65858 med Forstadsbebyggelsen
70586), Odense (45303, henholdsvis 54429),
Aalborg (38102, henholdsvis 44221), Horsens (25149)
og Randers (24428,med Forstadsbebyggelsen 27669),
Byernes stærke Vækst hidrører ikke saa meget
fra deres egen naturlige Forøgelse (Overskud
af Fødsler over Dødsfald) som fra
Indvandringen fra Landet. Et Indtryk af denne Vandrings
Styrke kan man faa ved at undersøge, hvor
Befolkningen er født, og sammenholde dette med
dens nuv. Opholdssted. For Landets 3
Hoveddele vil dette Forhold fremgaa af følgende Tal
for 1911:

var født i	Af 100 Indbyggere, som i 1911 boede i
	Hovedstaden	Provinsbyer	Landdistr.
Hovedstaden	60	4	3
Provinsbyerne	16	54	5
Landdistrikterne	24	42	92

Af Hovedstadens nuv. Befolkning var derefter
kun 3/5 født i Hovedstaden, medens 2/5 var født
andetsteds og saaledes indvandrede (16 % var
kommet fra Provinsbyerne og 24 % fra Landet).
I Provinsbyerne var Forholdet endnu mere grelt,
idet endogsaa kun 54 % var født i en
Provinsby, medens næsten hele Resten var kommet
fra Landet; derimod er de, der bor paa Landet,
for den allerstørste Del fødte Landboere; kun
8 % er født i en By. I Overensstemmelse
hermed var det ogsaa, at i 1911 boede omtr. 1/5 af
alle fødte Landboere i Byerne (124000 i
Hovedstaden, 219000 i Provinsbyerne), medens kun
125000 fødte Byboere havde taget Ophold paa
Landet og tilmed for største Delen i vedk. Bys
nærmeste Omegn. - Den Befolkningsophobning
i Byerne, som saaledes foregaar saavel her i
Landet som andetsteds, er et forholdsvis
moderne Fænomen og er vedblivende i fortsat
Udvikling, om end den ganske vist ikke mere
forløber i det hastige Tempo fra 19. Aarh.’s sidste
Aartier. Der er faa Forhold, som har været af
en saa gennemgribende Bet. for
Samfundsudviklingen; paa hele Nutidens Samfundsliv i alle
dets Forgreninger har det sat sit stærke Præg.

Befolkningstilvæksten. Det egl.
D.’s Befolkning voksede 1911-16 fra 2757076 til
2921362 ell. med i alt 164286, hvilket giver en
gennemsnitlig aarlig Tilvækst af 1,16 %. 1901
-11 var Tilvæksten 307600, hvilket var
forholdsvis lidt mere ell. 1,19 % aarlig. Denne Tilvækst
fremkom paa flg. Maade:

	Antal	I Forhold til Middelbefolkningen %
Levendefødte	741400	2,86
Døde	369200	1,42
Fødselsoverskud	372200	1,44
Udvandringsoverskud	64600	0,25
Befolkningstilvækst	307600	1,19

Med en gennemsnitlig Fødselsprocent af 2,88
og en Dødelighedsprocent af 1,42 har
Fødselsoverskuddet 1901-11 udgjort 372200 ell. 1,44 %
af Befolkningen. Heraf er imidlertid udvandret
udover Indvandringen 64600 Mennesker, og den
faktiske Tilvækst bliver derfor kun 307600 ell.
1,19 % i aarlig Gennemsnit. Denne Tilvækst
falder ret nøje sammen med den gennemsnitlige
Tilvækst for Europa som Helhed for den
tilsvarende Periode; stærkere voksede
Befolkningen i Tyskland, Holland, Rusland og
Balkanstaterne, medens Tilvæksten var ringere i
Norge, Sverige, England, Belgien og de
romanske Lande (navnlig i Frankrig). Sammenlignet
med tidligere Perioder var Tilvæksten for D.’s
Vedk. betydelig, og i sidste Aarh. er det kun i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>